Data & AI Architect Aarhus - Databricks Specialist
Vi søger en Senior Product Owner til Data & AI med solid erfaring fra produktroller i data- og analytics-miljøer. Du skal sætte retning og skabe fremdrift på tværs af Data Engineering og Data Science ved at omsætte behov til konkrete leverancer, vedligeholde roadmap og backlog samt drive prioritering og stakeholder management. Stærke samarbejdsevner på tværs af forretning og digital er afgørende, ligesom evnen til at facilitere dialog og tage ansvar konstruktivt. Ansøgningsfrist: 26. juni 2026.
IT-Product owner stilling ved SEGES Innovation - Aarhus, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 26. juni 2026
- Oprettet: 1. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-Product owner
Vil du sætte retning for data- og AI-drevne produkter, der gør en mærkbar forskel i dansk landbrug – og tage dem fra idé til implementeret løsning? Hos SEGES Innovation søger vi en erfaren Senior Product Owner til Data & AI. Du får en central rolle i at sikre retning, prioritering og fremdrift for vores data- og AI-leverancer – i tæt samarbejde med både forretning, Innovation og digitale produktteams. Et IT-job med mening SEGES Digital er SEGES Innovations digitale forretningsenhed. Vi udvikler digitale, data- og AI-baserede løsninger til landbrugs- og fødevareområdet med udgangspunkt i vores dataplatform. Digital består af ca. 200 medarbejdere, der – sammen med resten af SEGES Innovation – arbejder for missionen om at sikre fremtidens bæredygtige fødevarer gennem forskning, innovation og digitale værktøjer. Du bliver en del af et miljø med kolleger, der kender agro- og fødevareområdet indgående, og hvor vi hjælper hinanden med at omsætte faglig indsigt til løsninger, der virker i praksis. I SEGES Innovation er kønsfordelingen tæt på 50/50. Om stillingen I Data & Analytics har vi ansvaret for vores Databricks data- og AI-platform samt for at levere datagrundlag og modeller til interne produktteams, rådgivere og landmænd. Vi arbejder også med BI og datavisualisering i bl.a. Power BI og Databricks AI/BI, så indsigt bliver til beslutningsstøtte i hverdagen. Afdelingen består af to teams: Data Engineering og Data Science. Vi arbejder bl.a. med dyrevelfærd, satellitdata, prognoser og AI-baseret indsigt – og vi benytter generativ AI til analyse af store mængder tekst og dokumentation. Din rolle Som Senior Product Owner sætter du retning og skaber fremdrift på tværs af Data Engineering og Data Science. Du omsætter behov til konkrete leverancer og sikrer tydelig prioritering via roadmap og backlog – og du følger op på, at vi investerer i det, der giver størst resultat.
- Etablere og kommunikere produktvision, mål og succeskriterier sammen med forretning og faglige eksperter
- Eje og vedligeholde roadmap og backlog i tæt samarbejde med de to teams (user stories og acceptance criteria)
- Planlægge og facilitere discovery-aktiviteter (fx interviews og workshops) og omsætte indsigter til beslutninger
- Sikre fremdrift på tværs af teams (afhængigheder, risici og teknisk gæld)
- Drive stakeholder management og løbende formidling af prioriteringer og resultater
- Følge op på leverancer, releases og løbende forbedringer (tid, kvalitet og effekt)
Det vigtigste, vi leder efter
- Solid erfaring som Product Owner eller i en tilsvarende produktrolle (gerne i et Data & Analytics-miljø)
- Erfaring med prioritering og backlog/roadmap i praksis
- Stærk praktisk forståelse for projektledelse og agile principper samt dømmekraft til at vælge den rette metode og proces for den konkrete opgave
- Evne til at omsætte behov til krav, user stories og tydelige acceptance criteria (inkl. non-functional requirements som datakvalitet, sikkerhed, performance og drift)
Personlige kompetencer
- Stærke samarbejdsevner på tværs af forretning og digital – og evnen til at drive beslutninger uden personaleansvar
- Du er god til at skabe relationer og trives med at indgå i tæt dialog med interne og eksterne kunder
- Klar kommunikation og erfaring med at facilitere dialog og alignment med interessenter
- Du trives med at tage ansvar og sige til og fra på en konstruktiv måde med fokus på værdi og resultater
Det er et plus
- Erfaring med data-produkter eller analytics/AI-produkter
- Kendskab til datafundament (fx pipelines, datamodeller, governance) og/eller operationalisering af analytics/AI (monitorering, drift, løbende forbedringer)
- Erfaring med at bruge AI-værktøjer til at effektivisere produktarbejde (krav, analyse, dokumentation)
- Erfaring fra komplekse organisationer med flere parallelle initiativer
Hvad vi tilbyder
- Attraktiv lønpakke
- Fleksible arbejdstider
- Mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen
- Begrænset rejseaktivitet (primært konferencer/seminarer)
- Vi prioriterer fleksibilitet i hverdagen og har bl.a. mulighed for barns sygedage uden et fast loft
Ansøg nu
Denne stilling er publiceret af SEGES Innovation via jobnet.dk

