Dansk som andetsprog København - Kartoffeldansk PD3

Kartoffeldansk søger undervisere i dansk som andetsprog til deres lille sprogskole på Gothersgade i København. Kandidaten bør have uddannelse eller erfaring inden for DAV og kunne undervise på Danskuddannelse 3. Stillingen omfatter hold-, privat- og semi-privatundervisning samt planlægning af egne forløb. Du arbejder selvstændigt, er fleksibel og nærværende over for kursisterne. Minimum 12 timers undervisning ugentligt. Ansøgningsfrist: 1. september 2026.

Sproglærer stilling ved Kartoffeldansk - København K, Region Hovedstaden

  • København K, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 1. september 2026
  • Oprettet: 7. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sproglærer

Drømmer du om at undervise i dansk som andetsprog i et miljø, hvor der er tid, nærvær og plads til at gøre en forskel for den enkelte kursist? Vil du være en del af et lille team med stor passion for sprog, kultur og mennesker – og hvor din faglighed og personlighed bliver værdsat?

Så er jobbet som underviser i dansk som andetsprog hos Kartoffeldansk måske noget for dig.

Om os

Kartoffeldansk blev grundlagt i 2017 og ligger centralt i København på Gothersgade.

Vi startede med et ønske om at skabe et alternativ til de offentlige sprogskoler – med mindre fokus på test og mere fokus på kursisternes behov, mundtlighed og selvtillid i det danske sprog. Siden da er vi vokset, og siden 2022 har vi haft base på Gothersgade, hvor vi i dag er et team på seks undervisere. Vores undervisning bygger på tre grundlæggende værdier:

  • Kvalitet frem for kvantitet
  • Tryghed og trivsel
  • Faglig frihed

Vi tilbyder hold-, privat- og semi-privat undervisning – både fysisk, online og hybridt – samt virksomhedsforlagt undervisning i Københavnsområdet.

Hos os har underviserne reel indflydelse på undervisningen – og tid til at lære deres kursister at kende.

Om jobbet

1-2 timelønnede undervisere

Arbejdstid:

Vi er fleksible i forhold til timeantal og sammensætning, hvis vi finder det rette match, dog er det primært efter kursisternes arbejdstid, at vi oplever størst efterspørgsel.

Vi forestiller os både, at stillingerne kan passe godt til en studerende (på et sprogfag), til en, som ønsker en fuldtidsstilling på sigt, men gerne vil starte op på deltid eller blot gerne vil arbejde på deltid (minimum 12 timers undervisning om ugen plus møder).

Dine opgaver

  • Undervisning på hold (primært danskuddannelse 3)

  • Privat- og semi-privat undervisning

  • Planlægning og tilrettelæggelse af egne forløb

  • Undervisning både fysisk og online

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med, på vej ind i eller har afsluttet uddannelsen i dansk som andetsprog (DAV)

  • Har erfaring med undervisning

  • Har erfaring med at undervise i dansk på Danskuddannelse 3 samt forberedelse af kursister til PD3 (ikke et krav)

  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret

  • Er fleksibel og tager ansvar for dine kursister

  • Er engageret, nærværende og nysgerrig på mennesker

Det vigtigste for os er ikke, om du er ny eller erfaren – men at du passer ind i vores værdier og team og har lyst til at skabe undervisning med kvalitet, tryghed og personlighed.

Vi tilbyder

  • Et lille, fagligt engageret team på pt 6 undervisere

  • Stor frihed i din undervisning

  • Et godt introforløb, hvor vi sikrer at du er godt forberedt når du starter undervisning op

  • Mulighed for at du kan udvikle dig fagligt og kreativt gennem vores ugentlige personalemøder og vores jævnlige temamøder

Interesseret?

stine@kartoffeldansk.dk

stine@kartoffeldansk.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Denne stilling er publiceret af Kartoffeldansk via jobnet.dk