Dansk & Musik Lærer Silkeborg - Specialklasser

Sølystskolen søger en dansk- og musiklærer til grundskolen med primæropgave som klasselærer på 3. årgang samt musikundervisning i 1. og 4. klasse. Du skal være fagligt kompetent og relationskompetent, med evne til tydelig klasseledelse og struktureret teamsamarbejde. Erfaring med differentieret undervisning og forældresamarbejde er vigtig. Stillingen er fuldtidsbeskæftigelse fra 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 13. august 2026.

Folkeskolelærer stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland

  • Silkeborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 13. august 2026
  • Oprettet: 1. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer

Sølystskolen er en skole med lyst til udvikling beliggende i Silkeborgs tættest befolkede bydel, Alderslyst, tæt ved byens søer og kulturelle tilbud. Skolen består af en almendel med en grundskole (0. – 5. årg.) og udskoling (6. – 9. årgang) med idrætsklasser fra 7. til 9. årgang. Derudover er der på skolen modtagelsesklasser og en specialklasserække for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er samlet over 700 elever på skolen med forskellige forudsætninger, alle med lyst til at blive så dygtige som muligt.

Sølystskolen er en skole for alle distriktets børn, uanset social, kulturel eller etnisk baggrund. Det er vores vision, at skolen skal være en faglig og pædagogisk spydspids, hvor fagligheden er i top og alle elever bliver klædt på til en ungdomsuddannelse.

Sølystskolen er landskendt for sit fokuserede arbejde med udvikling af sprog i fagene, og vi har netop lanceret et udviklingsarbejde med et pædagogisk og didaktisk grundlag som fælles retning i hele huset. Vi arbejder med et højt fagligt ambitionsniveau samtidig med, at vi i fællesskab laver en fokuseret indsats omkring elevadfærd og dannelse.

Vi søger en dygtig og fagligt kompetent lærer med primæropgave som dansk- og delt klasselærer på kommende 3. årgang samt musik i 1. og 4. klasserne. Engelsk eller DSA som linjefag vil være en fordel, men ikke et krav.

Vores forventninger til dig er, at du:

  • er engageret med stort hjerte for børns læring og trivsel
  • er god til tydelig og anerkendende klasseledelse
  • er relationskompetent både i forhold til et tæt forældresamarbejde og i forhold til børnene
  • har lyst til og erfaring med et struktureret, tæt og udviklende teamsamarbejde med dit årgangsteam
  • forstår, at børn lærer på forskellige måder og formår at differentiere din undervisning
  • er rolig, empatisk og fleksibel

Vi tilbyder:

  • et godt undervisningsmiljø med masser af lys og luft både indendørs og udendørs
  • et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad
  • et engageret og inspirerende team, der er gode til at arbejde tværprofessionelt
  • en inkluderende arbejdsplads med gode kolleger, hvor der er plads til en god snak, grin og godt humør
  • en arbejdsplads, hvor vi har et helhedssyn på barnet og anvender forskellige data i arbejdet med børnene

Stillingen er på fuld tid og til besættelse den 1. oktober 2026 eller den 1. september, hvis muligt.

Yderligere oplysninger:

Vil du vide mere om jobbet og om skolen, er du velkommen til at rette henvendelse til pædagogisk leder Helle Ørum Jensen på 28 56 33 84. (Ferielukket uge 28-31)

Du kan også besøge skolens hjemmeside på soelystskolen.aula.dk. Ansøgningsfristen er torsdag den 13. august 2026. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 34.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ansøg.

Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk