Dansk & Matematik Tolærer Herlev - Indskoling
Lindehøjskolen søger læreruddannede til tolærerordning i dansk og matematik i indskolingen. Du skal have stærke relationskompetencer, kunne skabe trygt læringsmiljø og samarbejde tæt med kolleger og forældre. Stillingen omfatter enten matematik eller dansk suppleret med andre fag. Fuldtidsstilling fra 1. august 2026. Ansøgningsfrist: 31. maj 2026.
Folkeskolelærer stilling ved Herlev Kommune, Region Hovedstaden
- Herlev, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
- Oprettet: 13. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer
I Herlev Kommune satser vi massivt på folkeskolen og investerer 21 mio. kr. årligt i almenskolerne fra 2026. Midlerne går blandt andet til tolærerordning i dansk og matematik, kompetenceudvikling samt flere voksne i SFO og klub. Det giver dig bedre rammer for at lave undervisning af høj kvalitet og skabe stærke relationer. Og dermed gøre en forskel for børnene i både skole, SFO og klub.
Derudover er vi i gang med at etablere lokale skole på hver sin matrikel med tæt og nærværende ledelse og et stærkt lokalt fællesskab.
Om skolen
På Lindehøjskolen arbejder vi målrettet for at skabe stærke læringsfællesskaber, hvor elevernes læring, trivsel og udvikling er i centrum. Vi lægger vægt på, at eleverne ikke kun lærer fagligt, men også lærer at gå i skole, indgå i fællesskaber og udvikle gode arbejds- og læringsvaner.
I indskolingen (1.-3. klasse) er der derfor to lærere til stede i alle dansk- og matematiktimer. Lærerne planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen, så der skabes de bedste rammer for differentieret undervisning, tæt støtte og deltagelsesmuligheder for alle elever. Det giver mulighed for at møde eleverne dér, hvor de er, og understøtte både deres faglige udvikling og deres trivsel i hverdagen.
Vi arbejder samtidig med trygge og sammenhængende overgange gennem skoleforløbet. Derfor følger den ene lærer eleverne videre op på mellemtrinnet, så relationer, genkendelighed og kendskab til elevernes læring og udvikling bevares over tid. På mellemtrinnet fortsætter arbejdet med tolærerordning i dansk og matematik i to lektioner om ugen, så eleverne fortsat oplever støtte, tydelige læringsfællesskaber og høj kvalitet i undervisningen. Ligeledes i overgangen fra mellemtrinnet til udskolingen.
Vores skole er en attraktiv skole, som er samlet på én matrikel. I Herlev Kommune er der 5 folkeskoler og en specialskole. Lindehøjskolen har omkring 900 elever og 120 medarbejdere. Skolen er en 4-sporet skole.
På Lindehøjskolen arbejder vi ud fra tanken om, at alle børn gør det bedste, de kan. Vi udvikler løbende tiltag, som skal understøtte vores visioner om børnenes læring, trivsel og dannelse. Vi arbejder med flere indsatser på skolen – blandt andet udvikling af en sprogstrategi og arbejdet i professionelle læringsfællesskaber.
Om stillingen
Vi søger uddannede lærere, der brænder for at lave varieret, motiverende og alsidig undervisning for skolens yngste elever. Stillingen indeholder enten matematik eller dansk i indskolingen, som suppleres med andre fag, du har kompetencer inden for. Der forventes en udstrakt grad af samarbejde med kolleger, både lærere og pædagoger, vejledere og ledere. Det forventes desuden, at der er et tæt samarbejde med forældrene om deres børn.
Om dig
Du er læreruddannet. Du har stærke kompetencer i forhold til:
- et anerkendende børnesyn og har gode relationskompetencer.
- klasserumsledelse – du kan skabe et godt, trygt og inkluderende læringsmiljø.
- at være med til at skabe et godt forældresamarbejde.
- at have et godt humør og vilje til samarbejde med både med lærere, pædagoger og andre faggrupper i dit team og på skolen generelt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og ansættelsen er fra 1. august 2026 eller snarest derefter. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 31. maj 2026. Samtaler forventes afholdt onsdag den 2. juni 2026 fra klokken 16.00.
Vil du vide mere?
Vi håber, at du er blevet nysgerrig og vil kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil se skolen inden du sender din ansøgning, er velkommen til at ringe til faglig leder for indskolingen Henrik Falkeborg på 2047 1255. Så laver vi en aftale der.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Denne stilling er publiceret af Herlev Kommune via jobnet.dk


