Dansk andetsprog vejleder Aarhus - Skoletjeneste
Aarhus Kommune søger en Konsulent til dansk som andetsprogsområdet, der har en læreruddannelse samt solid erfaring inden for DSA. Kandidaten skal besidde kommunikative evner, strategisk forståelse og en relationel styrke. Kandidaten motiveres af bæredygtighed og at skabe deltagelsesmuligheder for tosprogede elever i skolen.
Pædagogisk konsulent stilling ved Aarhus Kommune - Viby J, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 2. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 30. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogisk konsulent
Er du optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge? Har du ambitioner om at være med til at udvikle skoleområdet inden for dansk som andetsprog (DSA) i én af landets største kommuner? Og leder du efter en arbejdsplads med positiv energi, gode kolleger og en afvekslende hverdag, så er du måske den DSA-konsulent, som vi leder efter.
Pædagogik, Undervisning og Fritid i Børn og Unge i Aarhus Kommune søger en konsulent med en stærk DSA-profil, som i samarbejde med kolleger, skal bidrage til at udvikle og kvalificere tiltagene for tosprogede elever/elever med dansk som andetsprog i overensstemmelse med Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. juni 2026.
Om jobbet:
Som konsulent arbejder du med understøttelse af såvel det pædagogiske personale og ledelser på skolerne, som chefgruppe, rådmand og den politiske organisation. Du skal derfor være klar på at kaste dig ud i opgaver med faglig DSA-ballast, positiv energi, og med en god politisk og strategisk forståelse.
Dine opgaver vil være forskelligartede og udvikle sig over tid. De vil tilpasse sig de behov, som skolerne samt det politiske niveau kalder på og vil primært omhandle:
- Praksisnær understøttelse af skolerne, herunder sparring og vejledning til skoleledelser og ressourcepersoner i forhold til viden og organisering på DSA-området, sproglig udvikling samt deltagelsesmuligheder
- Planlægning, gennemførsel og evaluering af kompetenceudviklingsforløb på skoler med henblik på den lokale praksisudvikling
- Deltagelse i dialogmøder, faglige netværk og tværgående sparring med relevante aktører m.m.
Herudover vil dine opgaver også kunne omhandle:
- Udarbejdelse af faglige notater og beslutningsoplæg til chefgruppe, direktør, rådmand og det politiske niveau.
Afdelingens opgaver er mangeartede, og du vil som konsulent skulle arbejde med mange opgaver på samme tid, så der er behov for, at du kan skabe overblik over komplekse opgaver og sætte retning på dem, så de når i mål.
Du vil indgå i sektion Skole, hvor du vil blive kollega med 22 konsulenter og administrative medarbejdere.
Din profil:
- Du er læreruddannet evt. med relevant overbygning
- Du har solid erfaring fra praksis inden for DSA-området og gerne erfaring fra lignende stilling
- Du har faglig, opdateret viden om andetsprogsdidaktiske metoder og -tilegnelse
- Du har stærke kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
- Du har god organisatorisk og strategisk forståelse, og et ønske om at arbejde i en politisk ledet organisation.
Personlige kvalifikationer
- Du er relationel stærk og har en smittende energi, der kan skabe følgeskab
- Du er dygtig til at samarbejde og til at indgå i en fælles opgaveløsning med tillid og respekt
- Du arbejder selvstændigt og systematisk, og har en god fornemmelse for, hvornår dit arbejde kræver involvering af kolleger, samarbejdspartnere og ledelse
- Du er god til at bevare overblik i en omskiftelig hverdag og kan trives i at få opgaver med korte deadlines
- Du er klar til at tage ansvar i både praksisnære opgaver i samarbejde med pædagogisk personale på skolerne og i udviklingsprocesser.
Derfor skal du vælge os:
Løn og ansættelsesvilkår:
Hvis du vil vide mere:
Ansøgning
Pædagogik, Undervisning og Fritid (PUF) beskæftiger sig blandt andet med:
- indsatser der skal styrke børn og unges faglige kompetencer inden for sprog, matematisk opmærksomhed, læsning, matematik, science mm., samt udvikling af deres sociale og personlige kompetencer – herunder livsmestring
- forebyggelse af kriminalitet, radikalisering og andre risikofaktorer ift. børn og unges læring, trivsel og udvikling
- kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle i dagtilbud, skoler og UngiAarhus
- politisk betjening.
Om Aarhus Kommune
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

