Dagplejer Lindved - Kreativ børneomsorg
Hedensted Kommune søger en dagplejer til Lindved, der kan skabe nærvær og ro for en lille gruppe på 4 børn i eget hjem. Du skal have et stort hjerte, evne til forældresamarbejde og blik for det enkelte barn. Kommunen stiller udstyr til rådighed, tilbyder uddannelse efter 2 år, fast kollegialt bagland og ekstra ferie. Ansøgningsfrist: 24. september 2026.
Dagplejer stilling ved Hedensted Kommune - Lindved, Region Midtjylland
- Lindved, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 24. september 2026
- Oprettet: 13. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Dagplejer
Hjertevarme søges: Bliv vores nye dagplejer i Lindved, senest d. 1. november 2026, eller så snart det er muligt.
Om jobbet og opgaverne
Dit hjem bliver din – og børnenes – faste base:
-
Hjemmet som arbejdsplads:
Du slipper for stressende transport. Dit eget hjem bliver rammen om din arbejdsdag, hvor du skaber præcis den hygge og varme, du ønsker.
-
Pas dit eget barn:
Hvis du selv har et mindre barn, har du den unikke mulighed for at passe dit eget barn derhjemme, indtil det fylder 3 år, som en del af din børnegruppe.
-
Kun 4 børn:
En lille, overskuelig gruppe i dine egne vante rammer, som giver dig maksimal ro, fordybelse og tid til nærvær.
-
Tid til det vigtige:
Tid til at sidde på gulvet, lytte, kramme færdig og lade barnet øve sig i sit helt eget tempo.
-
Fokus på de nære øjeblikke:
Højtlæsning under et tæppe i sofaen, kreative stunder, leg i haven og glæden ved at mærke regnen mod kinderne.
Vores forventninger til dig
Hvad vi lægger vægt på hos dig:
-
Et stort hjerte:
Du rummer både den vilde, boblende glæde og de svære dage, hvor verden er stor og uoverskuelig for et lille menneske.
-
Et nært og godt forældresamarbejde:
Du ved, at forældrene afleverer det kæreste, de ejer, i din entré. Du prioriterer den daglige dialog og opbygger et tillidsfuldt partnerskab, så de kan gå på arbejde med ro i maven.
-
En dyb ro:
Du er det faste anker i hverdagen. Dit nærvær smitter, og du formår at skabe en oase af fred, når der er mest brug for det.
-
Blik for det enkelte barn:
Du forstår, at ét barn har brug for et vildt kram, mens et andet har brug for at sidde stille ved siden af dig og bare kigge på en bille i græsset.
Derfor skal du vælge os
Vi sørger for alt udstyret til din arbejdsplads:
Du skal ikke bekymre dig om det praktiske eller uforudsete udgifter til inventar, for vi stiller næsten alt til rådighed i dit hjem f.eks.:
-
Legetøj:
Komplette pakker, der vækker nysgerrighed, fantasi og legelyst.
-
Højstole:
Ergonomiske møbler og spisefaciliteter til de hyggelige måltider.
-
iPad:
Til de pædagogiske værktøjer, dokumentation og små, fælles læringsstunder.
Hvad du får igen:
-
Uddannelse og udvikling:
Vi investerer i dig og dine kompetencer. Du vil modtage relevant uddannelse senest efter 2 års ansættelse, så du er klædt fagligt på til hverdagens pædagogiske opgaver.
-
Stærkt bagland i hverdagen:
Du står aldrig alene. Du får fast hjælp, sparring og besøg af vores dygtige dagplejepædagoger, ligesom du får et tæt netværk af gode kollegaer til at støtte dig.
-
Ekstra frihed:
Du optjener en ekstra 1/2 afspadseringsdag hver måned, så du kan lade dine egne batterier op.
-
Større skattefradrag:
Da du åbner dit eget hjem som arbejdsplads, er du berettiget til det særlige dagplejefradrag, hvilket betyder en markant højere udbetaling hver måned.
-
Enestående bånd:
Glæden ved at gøre en mærkbar, livslang forskel i de første, afgørende år af et barns liv.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Så kontakt Jørgen Sørensen på tlf. 24758556 eller på Jorgen.Sorensen@hedensted.dk
Ansøgning
torsdag den 24. september 2026
Om os
Dit bagland i Juelsminde
Denne stilling er publiceret af Hedensted Kommune via jobnet.dk


