Dagplejemor 0-3 år Ølstykke - ICDP-pædagogik

Egedal Kommune søger en dagplejer til at skabe trygge rammer og nære relationer for 0-3-årige børn i eget hjem. Du arbejder selvstændigt med inspirerende aktiviteter og får støtte fra fast tilknyttet pædagog og dagplejeteam. Tre faste børn, mulighed for op til fem efter behov. Arbejdstider mandag-torsdag 6.45-16.30 eller 7-16.45, fredag 6.45-15.45 eller 7-16. Konkurrencedygtige vilkår efter FOA-overenskomst. Ansøgningsfrist: 14. september 2026.

Dagplejer stilling ved Egedal Kommune - Ølstykke, Region Hovedstaden

  • Ølstykke, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 14. september 2026
  • Oprettet: 20. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Dagplejer

Drømmer du om en hverdag med nærvær, glæde og hjerterum til de mindste? Bliv en del af et af vores dagplejeteam i Egedal og oplev en arbejdsdag fyldt med smil, leg og udvikling. Hos os får du friheden til at skabe din helt egen pædagogiske hverdag med fokus på tryghed og omsorg for 0-3-årige børn – hjemme hos dig selv!

Hvorfor vælge livet som dagplejer?

Som dagplejer hos os får du:

  • Personligt præg på din arbejdsdag – du skaber trygge rammer og oplevelser for de små efter fælles pædagogisk afsæt.
  • Stor selvstændighed og muligheden for at have dit eget lille univers med plads til leg, læring og relationer.
  • Et tæt fællesskab med kolleger og en fast tilknyttet pædagog, der er klar med sparring, inspiration og støtte.
  • Udviklingsmuligheder inden for relationer og pædagogik – inkl. førstehjælpskurser og kompetenceudvikling som ICDP (International Child Development Program).
  • Du bliver ikke helt alene – du bliver en del af et velfungerende dagpleje team, som mødes i legestue, hjemme, på ture, på legepladser m.m.
  • Praktisk udstyr såsom barnevogn og legetøj – samt en el-ladcykel, så du nemt kan tage børnene på eventyr.

Hvem er du?

Vi leder efter en passioneret dagplejer, der har lyst til at:

  • Skabe nære relationer til små børn og deres familier.
  • Bidrage med en tryg og omsorgsfuld hverdag, hvor hvert barn får plads til at vokse og udvikle sig.
  • Tilbyde inspirerende aktiviteter, uanset om du er til natur, kreativitet eller bevægelse.

Du skal have mulighed for at indrette dit hjem til dine dagplejebørn og være klar til at åbne dørene til nye, nære relationer.

Det praktiske:

  • Antal børn: Du får tre faste børn i alderen ½-3 år, men skal kunne passe op til fem børn efter behov.
  • Arbejdstider: 6.45 – 16.30 eller 7-16.45 (mandag-torsdag) og 6.45 – 15.45 eller 7-16 (fredag).
  • Løn og ansættelse: Konkurrencedygtige vilkår i henhold til overenskomst med FOA afhængigt af erfaring. Derudover optjener du 7 dages afspadsering ud over de 6 ugers ferie.

Er du klar til at blive en del af vores dagplejeteam? Kontakt daglig leder Kit Ervolder på telefon 7259 9443 eller TR Helle Thomsen på 7259 9348 for en uforpligtende snak om jobbet.

Bliv dagplejer og skab en unik hverdag for dig og de mindste – tæt på hjertet og hjemme hos dig selv.

Se video fra en dejlig dag i dagplejen:-):

Denne stilling er publiceret af Egedal Kommune via jobnet.dk