Compliance-konsulent Sorø - Afregningsdata Region Sjælland

Region Sjælland søger en konsulent til controllerteamet i Det Nære Sundhedsvæsen med stærke analytiske evner, erfaring i kontrolopgaver samt kendskab til overenskomster og sagsbehandling. Ideelt set brænder kandidaten for bæredygtighed og lederskab, og bidrager aktivt til teamets udvikling og kvalitet.

Faglig konsulent stilling ved Region Sjælland - Sorø, Region Sjælland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Faglig konsulent

Motiveres du af at være detektiv i et analytisk team med stærkt samarbejde og fokus på arbejdsmiljø? Vil du være med til at sikre korrekt anvendelse af offentlige midler på sundhedsområdet? Så kan du roligt læse videre.

Som konsulent i controllerteamet gennemfører du kontroller på praksisområdet og følger op på ydelseshonorarer. Du arbejder systematisk med data, regelgrundlag og dokumentation og bidrager til gennemsigtighed og korrekt anvendelse af udbetalte honorarer.

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor kvalitet, saglighed og samarbejde er i centrum.

Velkommen til dit team

Du bidrager til at sikre, at udbetalingerne overholder gældende overenskomster, regler og aftaler, og du arbejder systematisk med data, dokumentation samt dialog med praksissektoren.

Du bliver en del af et velfungerende controllerteam på fem medarbejdere og en daglig leder med en uformel omgangstone og et stærkt fællesskab. Vi lægger vægt på sparring, kvalitet og udvikling i det daglige.

Controllerteamet er en del af Sekretariat og økonomi i Det Nære Sundhedsvæsen.

Der venter dig mange spændende opgaver

Du analyserer data og er detektiven, der undersøger dokumentation, og du vejleder samtidig om gældende regler og følger op over for ydere ved afvigende ydelsesmønstre eller ved konkret mistanke om fejl i afregningen. Vores arbejde tager afsæt i stikprøvekontroller, målrettede indsatser og henvendelser.

Vi håndterer hele sagsprocessen – fra indledende analyse, stikprøvekontrol og journalgennemgang til partshøring, dialogmøder og udarbejdelse af afgørelser. Derudover bidrager du til udarbejdelse af sager til ledelsen og politiske samarbejdsudvalg.

Du kommer til at arbejde i flere IT-systemer med større datamængder, så erfaring med databehandling og en struktureret tilgang til systemarbejde vil være en fordel.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Analyse af afregningsdata og identificering af afvigelser og risici
  • Gennemførelse af stikprøvekontroller og målrettede indsatser
  • Gennemgang af dokumentation og vejledning om gældende regler
  • Opfølgning over for ydere ved mistanke om fejl eller afvigende praksis
  • Udarbejdelse af høringsbreve samt sager til ledelsen og politiske udvalg
  • Arbejde i flere it-systemer og med større datamængder

Vores

Vi ser gerne, at du har erfaring med:

  • Kontrolopgaver
  • Overenskomster og regelanvendelse
  • Sagsbehandling i en politisk styret organisation
  • Excel og Power BI, herunder håndtering af større datamængder

Vi leder efter en ny kollega, der har:

  • Analytisk overblik og kan identificere mønstre og sammenhænge i data
  • Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt – og fremstår kompetent i dialog med interessenter
  • Er struktureret, detaljeorienteret og trives med at fordybe sig i komplekse sager
  • Bidrager aktivt til teamets udvikling og værdsætter faglig sparring og videndeling
  • Bevarer energi og overblik – også ved korte deadlines
  • Er omstillingsparat og trives i forandringer

Har du lyst til at søge?

I din ansøgning bedes du beskrive, hvorfor du er motiveret for stillingen og for at arbejde i controllerteamet i Det Nære Sundhedsvæsen.

Spørgsmålet skal afklare, om stillingen som konsulent i controllerteamet er det rette match for dig.

Det giver samtidig samtaleudvalget mulighed for at læse, hvilke tanker du gør dig om dit fremtidige virke som kollega hos os.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor det primære arbejdssted er Regionshuset, Alleen 15, 4180 Sorø. Der kan dog forekomme aktiviteter på andre matrikler.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Der er flektidsordning i Regionshuset, og der er mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen, hvis det passer ind i forhold til din opgavevaretagelse.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode parkeringsforhold, kantine- og frugtordning og regelmæssig togdrift til både København og Fyn. Desuden har vi en personaleforening med bl.a. tilknyttet motionsklub.

Vil

Vi forventer at afholde 1. samtale den 20. marts 2026 med fremmøde i Sorø.

2. samtalerunde forventes afholdt den 24. marts 2026 med fremmøde i Sorø.

Kontakt os gerne

Om Det Nære Sundhedsvæsen

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.

Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen

For at få et godt indblik i DNS’ vision, anbefaler vi, at du orienterer dig i dette materiale:

Derudover kan du se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.

Om sundhedsreformen | Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Om Region Sjælland

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk