Chefsygeplejerske Neurorehabilitering - Dianalund ledelse
Center for Neurorehabilitering – Filadelfia søger en chefsygeplejerske til afdelingsledelsen. Du skal have solid ledelseserfaring og strategisk forståelse for at omsætte visioner til praksis. Erfaring inden for neurologi eller komplekse patientforløb er ønsket. Som leder skal du sikre bæredygtig drift med fokus på kvalitet, økonomi og arbejdstilrettelæggelse samt videreudvikle de sygeplejefaglige kompetencer. Du refererer til direktionen og indgår i chefgruppen. Ansøgningsfrist: 5. juni 2026.
Sygeplejerske stilling ved Center for Neurorehabilitering - Dianalund, Region Sjælland
- Dianalund, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 5. juni 2026
- Oprettet: 20. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Vil du stå i spidsen for videreudviklingen af et specialiseret neurorehabiliteringscenter med stærke faglige ambitioner, tæt tværfagligt samarbejde og komplekse patientforløb?
Center for Neurorehabilitering – Filadelfia (CfN) søger en chefsygeplejerske til en sjældent udbudt stilling med indflydelse på både den strategiske, faglige, personalemæssige og driftsmæssige ledelse af centret.
Vi søger en erfaren leder med sygeplejefaglig tyngde, stærke relationelle kompetencer og et tydeligt ledelseskompas. Du motiveres af at skabe udvikling, kvalitet og sammenhæng i en kompleks organisation og formår både at sætte retning og sikre en bæredygtig drift.
Om Center for Neurorehabilitering – Filadelfia
CfN yder intensiv, specialiseret neurorehabilitering til voksne med moderate til svære følger efter erhvervet hjerneskade, herunder stroke, hovedtraumer og tilgrænsende neurologiske lidelser.
CfN er det eneste ikke-offentlige hospital med regionsfunktion inden for neurorehabilitering og tilbyder sammenhængende rehabiliteringsforløb – inklusive fase 3, den nuværende kommunale specialiserede rehabilitering.
Centret råder over 22 sengepladser fordelt på to etager, og patienterne er typisk indlagt i 2–5 måneder. Det giver mulighed for længerevarende, individualiserede rehabiliteringsforløb med høj faglig kvalitet, kontinuitet og tæt opfølgning.
Tværfaglighed er et grundlæggende princip i arbejdet på CfN. De kliniske teams består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, neuropsykologer, læger, audiologopæder, socialrådgivere og administrativt personale. Samlet har CfN mere end 50 medarbejdere, som arbejder tæt sammen om at skabe de bedst mulige rehabiliteringsforløb for patienterne.
Ledelsesopgaven
Som chefsygeplejerske udgør du, sammen med cheflægen, afdelingsledelsen på CfN og får et samlet ansvar for drift, kvalitet, økonomi, kapacitet, personaleledelse samt den fortsatte strategiske og faglige udvikling.
Ledergruppen består desuden af en overterapeut og en oversygeplejerske med direkte personaleansvar for hver deres faggrupper. Du refererer direkte til direktionen og indgår som medlem af chefgruppen i den tværgående ledelse på Filadelfia.
Filadelfia er som selvejende institution takstfinansieret, og en bæredygtig og ansvarlig anvendelse af CfNs kapacitet og ressourcer er derfor en central del af ledelsesopgaven. Du skal kunne balancere høj faglig kvalitet med sikker drift, økonomisk ansvarlighed og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse.
En væsentlig del af opgaven bliver samtidig at videreudvikle de sygeplejefaglige kompetencer og styrke den tværfaglige rehabiliteringsindsats med fokus på kvalitet, kontinuitet og sammenhængende patientforløb.
Filadelfias strategi og værdigrundlag bygger på systematisk inddragelse af patienter og pårørende, aktiv dialog med samarbejdspartnere og et vedvarende fokus på faglig udvikling, hvilket forventes tydeligt afspejlet i din ledelsespraksis.
Vi søger en chefsygeplejerske, som
- har solid ledelseserfaring og dokumenterede gode resultater
- har strategisk forståelse og erfaring med at omsætte visioner og mål til konkret praksis
- kan sikre en bæredygtig drift med fokus på kvalitet, økonomi, kapacitet og arbejdstilrettelæggelse
- har en stærk sygeplejefaglig profil – gerne med erfaring inden for neurologi, neurorehabilitering eller komplekse patientforløb
- har forståelse for tværfagligt samarbejde og rehabilitering som arbejdsform
- arbejder udviklingsorienteret og ser muligheder for faglig og organisatorisk udvikling
- er tydelig og tillidsskabende som leder
- kan skabe følgeskab gennem nærvær, høj faglighed og tydelig retning
- trives i en organisation med mange samarbejdsflader.
Det er en fordel, hvis du har en lederuddannelse på master- eller kandidatniveau eller et ønske om fortsat ledelsesmæssig udvikling.
Om Filadelfia
Filadelfia er Danmarks eneste højt specialiserede landsdækkende hospital for patienter med epilepsi og tilbyder desuden specialiseret neurorehabilitering til patienter med erhvervet hjerneskade.
Filadelfia driver samtidig specialiserede sociale tilbud og landets eneste specialskole inden for epilepsi for børn og unge. Institutionen rummer desuden både stærk forskningsaktivitet og en uddannelsesafdeling med et stort nationalt og internationalt fagligt netværk.
Filadelfia er en selvejende non-profit institution med stærke værdier, høje faglige ambitioner og et vedvarende fokus på udvikling, kvalitet og samarbejde.
Filadelfia er en selvejende non-profit institution og Danmarks eneste højt specialiserede landsdækkende hospital for patienter med epilepsi. Vi er også det eneste ikke-offentlige hospital med regionsfunktion inden for neurorehabilitering og specialiseret genoptræning til patienter med erhvervet hjerneskade.
Filadelfia driver desuden, på det sociale område, specialiserede døgn- og dagtilbud på Sjælland og i Jylland.
Filadelfia er en anerkendt institution indenfor sit område og samarbejder med mange interessenter foruden de mange patienter og pårørende. læs mere på vores hjemmeside www.filadelfia.dk.
Filadelfia har stor forskningsaktivitet samt en uddannelsesafdeling, hvor kurser inden for neurorehabilitering med undervisere fra ind- og udland løbende tilbydes.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge Nicole Frandsen tlf. 2072 7845 eller sundhedsfaglig direktør Steffen Birk tlf. 2073 6864.
Søg stillingen online via vores hjemmeside www.filadelfia.dk, under ”Job & karriere” hvor du finder stillingsopslaget under ledige stillinger, hvori du kan se stillings- og funktionsbeskrivelsen stillingcfn.pdf og læse mere om jobbets opgaver, ønsker og krav til kompetencer mm.
Ansøgningsfrist
Denne stilling er publiceret af Center for Neurorehabilitering via jobnet.dk

