Bygningsdrift & VVS Nykøbing Sj - Odsherred
Odsherred Kommune søger en servicetekniker til Ejendomsteam Nord, hvor du varetager bygningsdrift, vedligehold og ejendomsservice på kommunale adresser i Nykøbing og Rørvig. Du udfører reparationer, sikrer daglig drift og samarbejder tæt med kolleger inden for teknik og rengøring. Stillingen kræver håndværksmæssige evner, selvstændighed, fleksibilitet og gyldigt kørekort. Ansøgningsfrist: 26. juni 2026.
Teknisk servicemedarbejder stilling ved Odsherred Kommune - Nykøbing Sj, Region Sjælland
- Nykøbing Sj, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 26. juni 2026
- Oprettet: 4. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Teknisk servicemedarbejder
Om stillingen
Som servicetekniker får du en vigtig rolle i driften af ejendommene i Ejendomsteam Nord, som blandt andet består af Skole, daginstitutioner, biblioteker, administrationscenter og flere andre bygninger i Nykøbing og Rørvig. Du bliver ansvarlig for bygningsdrift, energioptimering, ejendomsservice og løbende vedligehold.
Din primære base bliver i Nykøbing, men du skal forvente også at løse opgaver på andre kommunale adresser. Du indgår i et tæt samarbejde med dine kolleger i området, både teknisk service og rengøring, herunder indgår du også i en fælles ferieafløsningsordning.
Ejendomsteam Nord er en del af Odsherred Kommunes afdeling for Ejendomme og vi er en del af Center for Organisation som består af 140 engagerede medarbejdere, der arbejder bredt med drift og vedligehold og rengøring af alle kommunens ejendomme. Organiseringen er relativ ny med start den 1. januar 2026 og du kan således blive en aktiv deltager i denne nye struktur hvor fokus på drift og vedligehold vil være i højsædet.
Dine arbejdsopgaver
- Tilsyn samt indvendigt og udvendigt vedligehold og ejendomsservice
- Udførelse af reparationer og mindre istandsættelser
- Sikring af daglig drift af bygninger, gerne med kendskab til El og VVS fagene
- Kontakt til og tilsyn med leverandører og håndværkere
- Ad hoc-opgaver og forefaldende arbejde
- Serviceopgaver og hjælp til rengøringspersonalet
- Opgaveløsning på andre kommunale adresser efter behov
Vi søger dig, der
- Har håndværksmæssige evner og indsigt i flere fag
- Er omstillingsklar i en til tider travl hverdag
- Kan strukturere og prioritere mange forskellige opgaver
- Bevarer overblikket – også når det går stærkt
- Kan arbejde selvstændigt, ansvarsbevidst og engageret og samtidig indgå i teamarbejde
- Er fleksibel i forhold til arbejdstilrettelæggelse (begrænset arbejde uden for normal tid kan forekomme)
- Trives i et levende miljø med daglig kontakt til mange mennesker
- Kan indgå i flere slags fællesskaber
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø med en uformel og humoristisk tilgang
- Har gode IT-kompetencer og let ved at lære nye systemer
- Har gyldigt kørekort (kategori B)
Løn og ansættelse
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst og på baggrund af dine kvalifikationer.
14. september
Du vil referere til Teamleder Anders Bro-Jørgensen
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Anders Bro-Jørgensen, på telefon 40 49 42 85 eller mail anbro@odsherred.dk
Ansøgning
fredag den 26. juni kl. 12.00
Samtaler afholdes løbende.
Denne stilling er publiceret af Odsherred Kommune via jobnet.dk

