Byggetilladelser Lynge - Allerød Kommune
Allerød Kommune søger en Byggesagsbehandler med styr på byggetekniske forhold og erfaring i sagsbehandling i offentlig forvaltning. Du skal have kendskab til Byggeloven, Planloven og relevant lovgivning. Motiveret og passioneret kandidat vil bidrage til bæredygtighed og værdiskabelse for borgerne.
Byggesagsbehandler stilling ved Allerød Kommune - Lynge, Region Hovedstaden
- Allerød, Region Hovedstaden
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 12. februar 2026
- Ansøgningsfrist: 5. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Byggesagsbehandler
Vær med til at skabe udvikling og værdi for borgere og erhverv.
Vi søger en byggesagsbehandler til vores team i Plan og Byg med tiltrædelse 1. maj 2026. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger indenfor almindelig arbejdstid, og kan indrettes fleksibelt i tidsrummet mellem kl. 08,00 og 17,00.
Om stillingen Du kommer til at arbejde med byggetilladelser og lokalplanforhold, herunder sagsbehandling efter bygningsreglementet, lokalplaner og anden relevant lovgivning. Arbejdet foregår ofte i tværfagligt samarbejde og omfatter hele processen – fra forespørgsler og vejledninger til forhåndsdialog, ansøgninger og afslutning af byggesager.
Læs mere om samarbejdet mellem kommunen og bygherrer i vores bygherrevejledning på kommunens hjemmeside under Erhverv → Byggesager og tilladelser → Vejledning og praksis.
Om dig
Du har kendskab til byggetekniske forhold og erfaring med sagsbehandling i en offentlig forvaltning eller lignende. Du har kendskab til Byggeloven, Bygningsreglementet, Planloven og Forvaltningsloven og kommer med en relevant uddannelsesbaggrund.
Om os
Plan og Byg løser opgaver inden for byggesagsbehandling, lokalplanlægning, BBR og meget mere. Afdelingen består af 27 engagerede medarbejdere med forskellig faglig baggrund, erfaring og alder. Vi er fordelt på fire teams, og vores byggesagsteam består i dag af 8 medarbejdere med et samlet højt erfaringsniveau.
Vi arbejder i lyse storrumskontorer på Allerød Rådhus, hvor vi sidder sammen med resten af det tekniske område. Hverdagen er præget af en uhøjtidelig omgangstone, hjælpsomhed og faglige diskussioner – krydret med sociale og faglige aktiviteter.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, høj grad af selvstændighed og mulighed for at tage ansvar og bidrage til fællesskabet. Du får indflydelse på din egen hverdag og mulighed for faglig og personlig udvikling gennem netværk, sparring og kompetenceudvikling.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter samarbejde, trivsel og udvikling højt – og har en kultur, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd. Det vigtigste for os er vores kerneopgave: at skabe værdi for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med mulighed for relevante tillæg baseret på erfaring og kvalifikationer.
Er du interesseret?
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. marts 2026. En eventuel anden samtale vil finde sted den 27. marts 2026, og vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 5. marts 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Denne stilling er publiceret af Allerød Kommune via jobnet.dk

