Byggesagsbehandler Otterup - Fagkoordinator

Nordfyns Kommune søger en fagkoordinator til byggesagsområdet, som er erfaren og initiativrig. Kandidaten skal kunne prioritere, lede og samarbejde effektivt med varierede interessenter. En ideel kandidat vil brænde for bæredygtighed og lederskab i et dynamisk miljø, hvilket vil skabe stærke resultater for både borgere og virksomheder.

Bygningskonstruktør stilling ved Nordfyns Kommune - Otterup, Region Syddanmark

Beskrivelse af jobtilbuddet for Bygningskonstruktør

Mange ønsker at bygge på Nordfyn, det er positivt, og vi har rigtig travlt på byggesagsområdet.

Vi leder nu efter en dygtig fagkoordinator, som kan medvirke til understøtte den faglige ledelse af byggesagsteamet og koordinere teamets opgaver mv.

Så er du erfaren byggesagsbehandler og har lyst til at prøve kræfter med et job som fagkoordinator, så er det måske lige dig vi mangler.

Som vores fagkoordinator har du fokus på faglig stærk og pragmatisk byggesagsbehandling og herunder også et stort fokus på overholdelse af servicemålene og sagsbehandlingstiderne generelt. Vi ligger som kommune rigtig fint, når det gælder sagsbehandlingstider, og det vil vi gerne kunne fortsætte med, så vi kan understøtte vores virksomheder og borgere bedst muligt.

Om stillingen

Som fagkoordinator skal du sikre den faglige linje i byggesagsteamet og den daglige prioritering af ressourcer samt arbejde med optimering, udvikling og ændring af sagsgange. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med afdelingschefen, som har det personalemæssige ansvar og det overordnede faglige ansvar.

I det daglige vil du som fagkoordinator være den, der fordeler og koordinerer opgaverne blandt byggesagsbehandlerne, og du står også til rådighed med din sparring. Du skal desuden bidrage til at sikre kendskab til det samlede antal aktive sager, samt at lovgivning, servicemål og sagsbehandlingsfrister bliver overholdt. Du vil ud over fagkoordinatorrollen indgå i opgaveløsningen som byggesagsbehandler med egne sager.

Endelig vil du være ansvarlig for at udarbejde planer for opstart af nye medarbejdere mv.

Du vil få en bred samarbejdsflade internt i huset og eksternt, hvor du vil skulle arbejde sammen med rådgivere, projektudviklere og bygherrer. Du refererer i det daglige til afdelingschefen i Plan- og Kulturafdelingen.

Vi arbejder på tværs af teams, afdelinger og forvaltninger for at skabe bedre løsninger sammen med borgere, virksomheder og politikere. Vi har fokus på at være effektiv i vores opgaveløsning og samtidig levere en høj kvalitet.

Om dig

Du er en initiativrig og selvstændig person, som er god til at strukturere store mængder af informationer og har en stor interesse i bygningsreglementet og god forvaltningsskik. Du er positiv og imødekommende og kan arbejde sammen med mange forskellige kollegaer i organisationen.

Vi forventer, at du har en uddannelse som bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan sætte retning, prioritere og få følgeskab
  • har politisk tæft og forståelse
  • er proaktiv, handlekraftig og resultatorienteret
  • er analytisk, struktureret og helhedsorienteret
  • har et godt overblik, og kan holde hovedet koldt – selv med mange bolde i luften
  • er god til at formulere dig i skrift og tale
  • har humoristisk sans og gåpåmod

Om os

Vi tilbyder et spændende job med afvekslende opgaver, stort som småt, i et godt fagligt miljø.

Løn og ansættelse

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest 1. juni 2026.

Ansøgningsfrist:

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 14. og 20. april 2026.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bygge- og landzonesagsbehandler, Jan Jessen på tlf. 20 11 79 41 eller chef for Plan og Kultur, Åse Nielsen på 21 52 36 83.

Arbejdssted:

Flyt gerne til Nordfyn

Vi er som nævnt ca. 30.00 indbyggere i kommunen, og du skal være mere end velkommen i fællesskabet. Vi kan blandt andet byde på fantastisk natur, herunder en kystlængde på 154 km – med alle de muligheder det giver – og vi har et mål om at blive ”Danmarks bedste friluftskommune for familier”. Vi er godt på vej.

Herudover har vi et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund, hvor man kan være en del af en række fællesaktiviteter, årlige kulturbegivenheder og meget, meget mere.

Overvejer du at flytte til Nordfyns Kommune, hjælpe vi dig meget gerne med dine spørgsmål og i dine overvejelser.

Læs mere her: https://www.nordfynskommune.dk/

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads – Nordfyns Kommune

Denne stilling er publiceret af Nordfyns Kommune via jobnet.dk