Budgetstyring Psykiatri Roskilde - SAP-erfaring

Vi søger en økonom til Psykiatrisk Center Sct. Hans med stærke økonomifaglige kompetencer og erfaring med økonomistyring i komplekse organisationer. Du får bredt ansvar for budgetlægning, budgetstyring og økonomisk opfølgning på tværs af centerets afsnit og enheder. Som kontaktperson for flere afsnit hjælper du med at løfte deres økonomistyring gennem dialog, analyse og systematiske processer. Du bliver del af et mindre økonomiteam og bidrager til udvikling af centrets økonomistyring. Vi forventer relevant akademisk uddannelse, erfaring fra sundhedsområdet og stærke relationelle kompetencer. Ansøgningsfristen er 9. juni 2026.

Økonom stilling ved Amager og Hvidovre Hospital - Roskilde, Region Sjælland

  • Roskilde, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 9. juni 2026 — Om -6 dage
  • Oprettet: 26. maj 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonom






Document


Har du stærke økonomifaglige kompetencer, og har du lyst til at bringe din erfaring med økonomistyring i komplekse organisationer i spil.
Så er det måske dig, vi søger som ny økonomPsykiatrisk Center Sct. Hans.

Dine arbejdsopgaver

Du får et bredt og centralt ansvar for budgetlægning, budgetstyring og den løbende økonomiske opfølgning på tværs af centerets afsnit og enheder – både døgnafsnit og ambulatorier. Som kontaktperson for en række afsnit hjælper du med at løfte deres økonomistyring gennem tæt dialog, analyse, sparring og systematiske processer.

Du bliver en del af et mindre økonomiteam, hvor I sammen planlægger og koordinerer teamets samlede opgaver, processer og udviklingsaktiviteter.

Af opgaver kan nævnes:

  • At skabe overblik over teamets opgaveportefølje og sikre fremdrift samt overholdelse af deadlines.
  • Sikre sammenhæng mellem løn, drift, budget og regnskab – og at ledelsen løbende har det nødvendige overblik.
  • Deltage i planlægning og gennemførsel af den årlige budgetproces.
  • Være i tæt dialog med centerledelsen om forbrug og økonomiske tendenser på afsnits- og afdelingsniveau.
  • Udarbejde retningslinjer, arbejdsgange og fælles standarder, der understøtter høj kvalitet og ensartethed i økonomiopgaverne.
  • Understøtte centerledelsen med analyser, planlægning, projekter og udviklingsopgaver.
  • Styrke budgetopfølgningen på døgnafsnittene, inkl. sammenhæng mellem vagtplanlægning og økonomi for at øge proaktiviteten.
  • Bidrage til at udvikle centrets økonomistyring – fx bedre prognoser, tydeligere roller og mere effektive processer.
  • Samarbejde tæt med Amager og Hvidovre Hospitals økonomiafdeling om at sikre sammenhæng og kvalitet på tværs af hospital og center.

Om dig

Vi søger en økonom der både trives med selvstændigt ansvar og med at skabe fremdrift i et team.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • En relevant akademisk uddannelse – fx cand.merc., cand.polit., cand.oecon. eller lignende.
  • Erfaring med økonomistyring, meget gerne fra sundhedsområdet.
  • Gerne erfaring med SAP, Silkeborg Data, Excel og Power BI.
  • Evnen til at bruge dine økonomifaglige kompetencer både analytisk og praktisk – og tænke løsningsorienteret.
  • Erfaring med at beskrive og udvikle arbejdsgange.
  • Gode relationelle kompetencer og lyst til tæt dialog med mange forskellige faggrupper.
  • Stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner og evnen til at forklare økonomi i øjenhøjde.
  • Struktur, overblik og evnen til at prioritere og coordinate i en hverdag med mange opgaver.
  • En proaktiv og nysgerrig tilgang til opgaver – og lyst til at tage medansvar for koordinationen i dit team.

Hvad tilbyder vi?

Vi er en administration med 14 medarbejdere i en dynamisk organisation med spændende og udfordrende opgaver.

Administrationen varetager opgaver inden for sekretariatsbetjening, økonomi, ressourcestyring, indkøb, HR, drift, IT og forskningsadministration.

Vi tilbyder en ansvarsfuld rolle med stor indflydelse på centrets økonomiarbejde, hvor du får varierede opgaver og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Vi sørger for en god og grundig introduktion til både opgaver og kolleger, blandt andet gennem vores mentorordning, som hjælper dig godt i gang hos os.

Vi bestræber os på, at vores samarbejdspartnere oplever, at de får en professionel understøttelse og at vi løser vores opgaver med høj kvalitet. Vi har fokus på effektive og robuste arbejdsprocesser ved at dokumentere arbejdsgange og arbejde med løbende forbedringer.

Vi prioriterer at samarbejde omkring opgaver – og du vil opleve stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.

Vi lægger vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø såvel fagligt som socialt, og du vil opleve, at der altid er tid til sparring eller en konstruktiv dialog.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen som centerøkonom er på 37 timer og aflønnes i henhold til gældende overenskomst med forhandlingsberettigede organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er den 9. juni 2026

I ansøgningen (ca. en A4-side) vil vi bede dig svare på nedenstående spørgsmål:

  • Hvad mener du er vigtigst at fokusere på i understøttelsen af en afdelingsledelse for at de lykkes med deres økonomistyring?
  • Hvad er dine to vigtigste personlige egenskaber, du får brug for i jobbet som centerøkonom – og hvorfor?

Ansøgningen skal derudover indeholde CV samt relevant dokumentation.

Vi afholder samtaler den 15. juni 2026

Har du spørgsmål

til jobbet er du meget velkommen til at kontakte Administrationschef Mette Moesgård Ravnholt på mobil 21 44 31 30 eller fagleder Rikke Kobber Aarøe på 38 64 20 02.

Om Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans er en del af Amager og Hvidovre Hospital. Centret er beliggende i naturskønne omgivelser ud til Roskilde Fjord, og yder højt specialiseret behandling og pleje indenfor specialfunktionerne retspsykiatri (Afdeling R) og dobbeltdiagnoser (Afdeling M) med dertilhørende ambulante funktioner, kompetencecentre og et forskningsinstitut. Vi har ca. 650 ansatte, 232 sengepladser og 240 ambulante forløb.

Du kan du læse og høre mere om Amager Hvidovre Hospital som arbejdsplads på vores hjemmeside https://www.hvidovrehospital.dk/Sider/Forside.aspx


Denne stilling er publiceret af Amager og Hvidovre Hospital via jobnet.dk