Budgetopfølgning & Økonomi Odense - Offentlig sektor

Odense Kommune søger en controller eller økonomimedarbejder til Økonomi og Data i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen. Du skal have relevant uddannelse inden for økonomi og erfaring fra arbejdet i en politisk styret organisation. Stillingen omfatter budgetopfølgninger, dialog med driftsledelsen, afstemningsopgaver og sagsbehandling. Du arbejder både selvstændigt og i grupper med struktureret tilgang. Ansøgningsfrist: 22. november 2026.

Økonomicontroller stilling ved Odense Kommune, Region Syddanmark

  • Odense, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 22. november 2026
  • Oprettet: 14. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonomicontroller

I Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen arbejder vi ca. 4.800 medarbejdere fordelt på mange forskellige faggrupper. Vi er en ny forvaltning i Odense Kommune pr. 1. januar 2026 hvilket giver dig mulighed for at præge både opgaveløsningen og fremtidens økonomistyring.

Om afdelingen

Afdelingen arbejder med økonomi og data som fundament for beslutninger og udvikling, og vi har en stærk faglighed, som vi løbende udvikler. Økonomi og Data er fra 1. januar 2026 organiseret som et netværk, hvor vi til daglig arbejder både i faglige enheder og i tværgående opgavefællesskaber. Denne organisering styrker samarbejde, videndeling og fleksibilitet, så vi kan levere den bedste understøttelse til driften og skabe datadrevne beslutninger. Afdelingen består af 44 højt kvalificerede medarbejdere, og vi er en central enhed, der understøtter hele forvaltningen. Hos os går faglighed hånd i hånd med relationer og fællesskab – vi tror på, at stærke samarbejder og et godt netværk er nøglen til kvalitet og udvikling.

Om stillingen

Stillingen vil rumme en bred vifte af opgaver som fx:

  • Udarbejdelse af budgetopfølgninger
  • Løbende dialog med driftsledelsen omkring økonomiske spørgsmål og prioriteringer
  • Opbygning/ajourføring af forvaltningens kontoplan samt dennes struktur
  • Afstemningsopgaver i økonomisystemet
  • Sagsbehandling i fagsystemet Nexus, herunder samarbejde med forvaltningens Myndighedsafdeling
  • Afregninger til og fra kommuner på det specialiserede socialområde

Som opgaverne indikerer, vil du få en alsidig hverdag med mange forskelligartede opgaver. Den endelige opgaveportefølje vil blive tilpasset på baggrund af din erfaring samt kvalifikationer. Foruden opgaverne relateret til den løbende drift vil stillingen også rumme:

  • Diverse Ad hoc-opgaver
  • Takstberegning
  • Analyseopgaver
  • Deltagelse i diverse mødefora samt andre relevante opgavefællesskaber

Om dig

Du har en relevant uddannelse indenfor økonomi. Derudover forventer vi, at du:

  • Kan arbejde i både grupper og selvstændigt i forbindelse med opgaveløsning
  • Har erfaring fra arbejdet med økonomi i en politisk styret organisation
  • Brænder for driftsopgaver og økonomistyring
  • Har forståelse for offentlig regnskabsdrift
  • Kan arbejde struktureret

Til gengæld tilbyder vi en stilling med afvekslende arbejdsdage, mulighed for hjemmearbejde og for at præge opgaveudviklingen, gode kolleger med stor faglig viden og uformel omgangstone i hverdagen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer. Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål eller ønsker uddybende information, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Jacob Hartvig Hansen på telefon 23 81 58 02 / mail jmhan@odense.dk.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er 22. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 25. november 2026.

Mangfoldighed

Vi ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund eller seksualitet.

Denne stilling er publiceret af Odense Kommune via jobnet.dk