Budgetlægning & Controlling Sorø - Region Sjælland

Region Sjælland søger en økonomikonsulent til Det Nære Sundhedsvæsen, der er proaktiv, engageret og har en relevant økomomisk uddannelsesbaggrund. Kandidaten skal kunne arbejde med budgettering, økonomiopfølgning og analyseopgaver. Motivation for at bidrage til bæredygtige sundhedsløsninger og teamudvikling er essentielt.

Økonomiassistent stilling ved Region Sjælland - Sorø, Region Sjælland

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonomiassistent

Vil du arbejde med økonomistyring af sygesikringsområdet?

Vi søger en økonomikonsulent til Det Nære Sundhedsvæsen, som bl.a. beskæftiger sig med praksisområdet, der står over for en stor udvidelse i de kommende år som følge af sundhedsreformen.

Vi kan tilbyde et spændende og varieret job med et stærkt fagligt fællesskab. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et dynamisk arbejdsmiljø.

Velkommen til dit team

Teamet består af otte medarbejdere og er organisatorisk forankret i funktionsområdet Sekretariat og økonomi. I det daglige refererer du til teamets daglige leder.

Der venter dig mange spændende opgaver

  • Budgettering og bevillingsstyring
  • Løbende økonomiopfølgning, herunder arbejde med prognoseværktøjer og dialog med økonomiansvarlige driftschefer
  • Ledelsestilsyn, årsregnskab og arbejde med statuskonti
  • Ad hoc-analyser og øvrige opgaver med økonomisk indhold på tværs af Det Nære Sundhedsvæsen

Vores forventninger til dig

Som person er du proaktiv, engageret og motiveret for at bidrage til udviklingen af økonomistyringen i Det Nære Sundhedsvæsen. Du har lyst til faglig sparring og vidensdeling i teamet. Et godt humør og viljen til at gøre en forskel er en naturlig del af din tilgang til opgaverne.

• Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi, controlling eller tilsvarende

• Er en erfaren bruger af Excel

• Har kendskab til Oracle NASA og KMD Opus Løn – det er en fordel, men ikke et krav

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen. Det primære arbejdssted er Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø. Der kan dog forekomme aktivitet på andre matrikler.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til og fra København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.

Region Sjælland og Region Hovedstaden fusionerer pr. 1. januar 2027, hvilket vil medføre organisatoriske ændringer, der også får betydning for Det Nære Sundhedsvæsen. Regionshuset i Sorø er besluttet at skulle være den centrale politisk-administrative geografi.

Vil du gøre karriere hos os

Vi forventer, at der afholdes samtale den 24. marts 2026 i Sorø. Som led i rekrutteringsprocessen indgår løsning og præsentation af en mindre case.

Kontakt os gerne

Om Det Nære Sundhedsvæsen

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.

Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen

Derudover kan du se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.

Om Region Sjælland

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk