Borgernær Sygepleje Esbjerg - Dagvagt
Sygeplejen Esbjerg Midt søger 2 sygeplejersker til barselsvikariater fra 1. november 2026. Du udfører komplekse sygeplejefaglige opgaver hos borgere i eget hjem og klinikker, herunder udredninger, vurderinger og rehabiliterende indsatser. Stillingen omfatter 37 timer ugentlig med dagvagt og weekend hver 4. uge. Du arbejder i et velfungerende team med høj faglighed, faglig udvikling og godt arbejdsmiljø. Ansøgningsfrist: 16. september 2026.
Sygeplejerske stilling ved Esbjerg kommune, Region Syddanmark
- Esbjerg, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 16. september 2026
- Oprettet: 2. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Brænder du for den borgernære sygepleje, og kunne du tænke dig at blive en del af et team med spændende sygeplejefaglige opgaver, høj faglighed og stor medindflydelse på din arbejdsdag. Hvor vi har et stærkt sammenhold og kontinuerligt fokus på det gode arbejdsmiljø. Så har du chancen nu!
Sygeplejen Esbjerg Midt søger 2 sygeplejersker til barselsvikariater pr. 1. november 2026
Stillingerne er på 37 timer ugentlig. Andet timetal eller anden opstartsdato kan ønskes. Du vil komme til at arbejde i primær dagvagt og weekend hver 4. uge, hvor du har mulighed for at vælge mellem fast eller fleksibelt weekend-rul. Der er mulighed for forlængelse.
Som en del af teamet vil dine opgaver bl.a. være:
- Komplekse og akutte sygeplejefaglige opgaver hos borgere i eget hjem og sygeplejeklinikker – herunder samarbejde med sygehuse, praktiserende læger, akutteam mv.
- Foretage sygeplejefaglige udredninger og vurderinger
- Sikre koordinering, kontinuitet og sammenhæng i komplekse forløb
- Tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom
- Rehabiliterende sygepleje med fokus på borgers mestring
- Medvirke til at sikre god faglig dokumentation
Hvad kan vi tilbyde:
- Et selvstændigt job med stor medindflydelse på planlægning af egen dag
- Et velfungerende team med mulighed for faglig og personlig udvikling, og hvor vi altid hjælper hinanden
- En spændende og dynamisk arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, hvor borgerinddragelse og samarbejde vægtes højt
- En arbejdsplads hvor dialog og sparring er i fokus, og hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt
- Gode kollegaer med et godt sammenhold og plads til et godt grin
- Introprogram med mentor-ordning
Vi ønsker, at du:
- Har stor faglig stolthed, er ærlig, nysgerrig, opsøgende og har lyst til at arbejde med udvikling og nye udfordringer
- Er positiv og fleksibel i forhold til opgaveløsningen
- Medvirker til at sikre en rehabiliterende tilgang med fokus på at understøtte borgerens mestringsevne
- Kan bevare overblikket og prioritere opgaver i en uforudsigelig hverdag
- Aktivt medvirker til at bibeholde vores gode arbejdsmiljø til gavn for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
Sygeplejen Esbjerg Midt består af 36 sygeplejersker, der leverer sygepleje hos borgere i eget hjem, i sygeplejeklinikker samt på plejehjem i Esbjerg midtby.
Sygeplejen er en selvvisiterende monofaglig enhed med fokus på høj faglighed og tværfagligt samarbejde. Vi er en del af en dynamisk organisation og således med til at forme og udvikle den kommunale sygepleje – bl.a. med etablering af nye samarbejdsflader med sygehuse og praktiserende læger samt løbende opgaveglidning fra sygehus til kommune. Vi har derfor også stor fokus på løbende kompetenceudvikling.
Har du spørgsmål, lyst til at vide mere, eller vil du gerne besøge os, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Bettina Benzon på tlf. 20 55 48 14 eller mail: beben@esbjerg.dk
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist: 16. september 2026
Samtaler forventes afholdt uge 39.
Ansøgningen sendes elektronisk
Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk

