Bogholderi & Debitorstyring Ikast - Business Central
AB-Inventech søger en erfaren økonomiassistent til økonomifunktionen. Du skal varetage daglig bogføring, debitor- og kreditorstyrings opgaver samt regnskabsmæssige afstemninger. Erfaring med Business Central og Continia er ønsket. Du arbejder selvstændigt, struktureret og kvalitetsbevidst med tæt samarbejde på tværs af organisationen. Ansøgningsfrist: 27. august 2026.
Økonomiassistent stilling ved Ab Inventech Dk - Ikast, Region Midtjylland
- Ikast, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 27. august 2026
- Oprettet: 2. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonomiassistent
Would you like to play a key role in a company where the finance function is an essential part of the daily operations, while also focusing on the continuous development and optimisation of processes?We are looking for a experienced and dedicated Finance Assistant to join our team
Full danish version
Jobbet
Vi søger en erfaren og engageret økonomiassistent, der trives med både klassiske bogholderiopgaver og moderne digitale arbejdsgange. Du bliver en del af vores økonomiafdeling, hvor du i tæt samarbejde med kollegaer får ansvar for en række centrale opgaver.
Arbejdsopgaver
Som økonomiassistent vil dit ansvarsområde omfatte følgende:
- Daglig registrering og bogføring af indkomne bilag
- Almindelige bogholderifunktioner og afstemningsopgaver
- Debitor- og kreditorstyring
- Håndtering af Mastercard-transaktioner og rejseafregninger
- Moms-, bank- og øvrige regnskabsmæssige afstemninger
- Klargøring til månedsafslutninger
- Diverse ad hoc-opgaver i økonomifunktionen
- Selvstændigt ansvar for bogholderiet i et ejendomsselskab
Du bliver en del af økonomiafdelingen med dygtige og engagerede kollegaer, ligesom du vil få et tæt samarbejde med CFO og Finance Manager. Stillingen referer til virksomhedens Finance Manager Hanne Andersen.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med bogholderi og økonomiopgaver samt en solid regnskabsforståelse
- Gerne har erfaring med Business Central og Continia
- Har erfaring fra en projektorienteret virksomhed
- Er rutineret bruger af Microsoft Office-pakken, særligt Excel
- Kommunikerer på engelsk i skrift og tale
- Arbejder struktureret, selvstændigt og kvalitetsbevidst
- Trives med at samarbejde på tværs af organisationen
- Er fleksibel og omstillingsparat
- Bevarer overblikket, også når der er travlt
- Er nysgerrig på digitalisering og procesforbedringer
- Motiveres af både driftsopgaver og nye udfordringer
- Trives i en uformel kultur med humor, direkte kommunikation og højt til loftet
Vi tilbyder
- Et job i en spændende virksomhed med stort vækstpotentiale, og som er leverandør til den grønne omstilling
- Et innovativt arbejdsmiljø med mulighed for at trække på en bred viden, hurtigt og effektivt, da alle processer er samlet i virksomheden
- Attraktive ansættelsesvilkår
- Ca. 100 + dygtige og dedikerede kolleger og et job med mulighed for personlig/faglig udvikling i et godt og uformelt arbejdsmiljø.
Ansøgning og CV
Vi ser frem til at modtage din skriftlige ansøgning med CV.
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Finance Manger Hanne Andersen på +45 22868914
Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt og vi afholder løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
AB-Inventech
AB-Inventech A/S er grundlagt i 1989 og beliggende i Ikast og er i dag en anerkendt virksomhed i automationsbranchen – både i Danmark og internationalt. AB-Inventech arbejder inden for flere brancher – men med særligt fokus på vindindustrien og blandt andet specialiseret i industriel fiberhåndtering. Vores mission er at skabe stærke og langvarige kunderelationer gennem solide, innovative og rationaliserende automationsløsninger.
Vi er glade og stolte af samarbejdet med internationale virksomheder i Danmark og i udlandet, og vi ser frem til at få dig med på holdet, så vi kan fastholde og udvikle vores gode kunderelationer gennem mange år.
Denne stilling er publiceret af Ab Inventech Dk via jobnet.dk

