Bogføring & Debitorer Svendborg - Maritime Fokus
PureteQ søger en økonomiassistent til international virksomhed i vækst, der har en relevant økonomisk uddannelse, erfaring fra en lignende rolle og er ekspert i Excel. Den ideelle kandidat har et struktureret sind, mestrer detaljer, taler flydende engelsk og ønsker at bidrage til bæredygtighed og fællesskab.
Økonomiassistent stilling ved PureteQ - Svendborg, Region Syddanmark
- Svendborg, Region Syddanmark
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 10. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 5. maj 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonomiassistent
Trives du med tæt kontakt til kunder over hele verden? Vil du være med til at holde styr på din del af økonomiafdelingen, sikre betalinger og minimere kreditrisici? Og kan du både holde styr på detaljerne og skabe overblik i samarbejde med kollegerne i hele virksomheden? Så er det måske noget for dig at blive økonomiassistent hos PureteQ.
Vi tilbyder dig
Udover attraktive personalegoder – såsom arbejdsgiverbetalt internet og sundhedsforsikring – får du også glæde af vores fantastiske kantineordning, der danner rammen om et stærkt socialt fællesskab. Derudover har du gode muligheder for faglig udvikling og opkvalificerende efteruddannelse, og du kan tilrettelægge din hverdag fleksibelt sammen med teamet.
Den maritime branche er ofte uforudsigelig – og det er netop her, vi trives. Vi håber du kan genkende dig i vores DNA, som er præget af fleksibilitet, samarbejde og viljen til at gå den ekstra mil. Vi værdsætter hinandens forskelligheder, hjælper hinanden på tværs af organisationen og er stolte af at levere løsninger, der gør en reel forskel for vores kunder og for branchen.
Dine primære opgaver
- Daglig bogføring og afstemning af bank og debitorer
- Fakturering, opfølgning på betalinger samt udsendelse af kontoudtog og rykkere
- Klargøring af materiale til måneds- og årsafslutning i samarbejde med dine kolleger
- Vedligeholdelse og opdatering af stamdata for debitorer i økonomisystemet
- Deltagelse i optimering af processer og arbejdsgange i økonomiafdelingen
- Besvarelse af telefonopkald til hovednummeret i samarbejde med resten af økonomiafdelingen
Lidt om dig som person
Du har en stærk økonomisk forståelsesramme og er interesseret i at tage ansvar for flere opgaver over tid, samtidig med at du udvikler dig fagligt og personligt. Du taler og skriver et flydende engelsk, og dine kolleger vil sige om dig, at du hjælper, når det kniber for dem at nå i mål med deres opgaver.
Vores forventninger til dig
- Har en relevant uddannelse inden for økonomi
- Har erfaring fra en lignende stilling
- Har et solidt kendskab til Excel
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale på professionelt niveau
- Er struktureret, detaljeorienteret og kan bevare overblikket
- Har kendskab til Microsoft Dynamics NAV/Business Central og Continia (ikke et krav, men en fordel)
- Både kan drifte og udvikle jobbet
Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der matcher stillingens krav og dine kvalifikationer. Vi gennemfører samtaler løbende og forventer at afslutte ansættelsesforløbet i marts.
Nysgerrig?
Om PureteQ
Med kontorer i både Europa og Asien og dyb ekspertise i røggasrensning er vi også blandt verdens førende serviceleverandører indenfor dette meget specifikke område af skibsfarten.
Vi er ca. 50 kolleger i Svendborg og 70 i alt i gruppen inkl. vores selskaber i Japan, Kina, Tyskland og Singapore. Vi har en stærk ejer, sunde økonomiske resultater og en høj soliditet. Læs mere på www.pureteq.com eller på vores LinkedIn side.
Denne stilling er publiceret af PureteQ via jobnet.dk

