Bogføring & Controlling København - Digitalisering
Erhvervsakademi København søger en regnskabskonsulent til EK Økonomi. Du skal være struktureret og kvalitetsbevidst med erfaring i bogføring, afstemninger og økonomiske rutiner fra mellemstor eller større organisation. Stillingen omfatter bankbetalinger, debitoropfølgning, kreditorhåndtering og procesoptimering. Du arbejder selvstændigt med høj kvalitet, trives i samarbejde og har erfaring med økonomisystemer som Navision Stat eller Aqoola. Ansøgningsfrist: 14. april 2026.
Økonomicontroller stilling ved Erhvervsakademi København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 31. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 14. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonomicontroller
Vil du være en del af en økonomiafdeling i udvikling – og motiveres du af at skabe styr på tal, processer og drift?
Vi søger en struktureret og kvalitetsbevidst regnskabskonsulent, der trives med faste opgaver, ansvar og god faglig sparring. Du bliver en central del af et stærkt økonomiteam, der arbejder målrettet på at udvikle og modernisere vores arbejdsgange.
Vi står i en spændende fase med et nyere og øget fokus på digitalisering og en styrket rolle for økonomifunktionen. Det betyder, at du får mulighed for både at løfte klassiske regnskabsopgaver, og at bidrage til løbende forbedringer af processer og systemer.
Om stillingen
Som regnskabskonsulent får du ansvar for en bred palet af centrale driftsopgaver i økonomifunktionen. Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer i både regnskab, controlling og budget, og du vil opleve en hverdag præget af samarbejde, faglig sparring og et stærkt fokus på kvalitet og udvikling.
Stillingen er alsidig og rummer både daglige driftsopgaver og mulighed for at tage ansvar for udvikling og optimering af regnskabsprocesser.
Dine primære opgaver vil være:
- Håndtering af bankbetalinger, likviditetsopfølgning og daglige transaktioner
- Opsyn med debitorområdet, da fakturering og rykkerprocedurer varetages af andre afdelinger
- Kreditorhåndtering, fakturakontrol, kontering og betalinger (opgaven varetages dog hovedsageligt af en anden kollega i afdelingen)
- Bogføring og løbende afstemning af balancekonti
- Generel kvalitetskontrol af regnskabet
- Bidrage til måneds- og årsafslutning
- Løbende procesoptimering, effektivisering og digitalisering af arbejdsgange
- Samarbejde på tværs af økonomifunktionen – fx med controllere om data og afstemningsgrundlag
Afhængigt af dine kompetencer og ønsker er der også mulighed for at varetage andre regnskabsopgaver, f.eks. eksternt finansierede projekter eller momsområdet.
Om dig
Du trives med faste opgaver, struktur og ansvar – og du sætter en ære i, at tallene stemmer. Samtidig synes du, det er spændende at bidrage til en økonomifunktion i udvikling, hvor nye processer og værktøjer kan gøre hverdagen endnu bedre.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med regnskabsopgaver i en mellemstor eller større organisation
- Er stærk i bogføring, afstemninger og økonomiske rutiner
- Arbejder systematisk, selvstændigt og med høj kvalitet
- Har flair for tal og gerne en grundlæggende forståelse for data og kan arbejde i ExcelPivot
- Trives i et samarbejdende miljø og kommunikerer klart
- Har erfaring med økonomisystemer som fx Navision Stat, Aqoola eller SDBF
- Ser værdien i løbende forbedringer og gode arbejdsgange
Vi tilbyder
Du bliver en del af en økonomiafdeling med høj faglighed, godt samarbejde og en stærk kultur, hvor vi hjælper hinanden og skaber resultater sammen. Afdelingen består af regnskabsfunktion, controllere, budgetmedarbejdere samt en digitaliserings- og AI-funktion.
- En central rolle i en afdeling i udvikling
- En hverdag med faste rammer – og plads til forbedringsidéer
- Mulighed for kompetenceudvikling
- Fleksible arbejdsforhold
- En meningsfuld funktion, hvor din indsats skaber direkte værdi for organisationen
Praktisk
Arbejdssted: Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N
Ansættelse: 37 timer efter gældende overenskomst
Tiltrædelse: 1. juni 2026 (1. maj er også muligt).
Ansøgningsfrist: 14. april 2026 – vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef i Økonomi, Stine Hougård Nielsen, på tlf. 3615 4604.
Vi afholder samtaler løbende og opfordrer dig til at söge snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Denne stilling er publiceret af Erhvervsakademi København via jobnet.dk

