Børnepædagog leg & nærvær Jerslev - Kalundborg

Mariehønen søger en pædagogmedhjælper til tidsbegrænset sommerstilling på 35–37 timer ugentligt. Du skal være nærværende og ansvarlig, deltage aktivt i leg og skabe trygge rammer for børn i alderen 3–6 år. Erfaring med sociale fællesskaber og fleksibilitet er vigtig. Ansøgningsfrist: 1. juli 2026.

Pædagogmedhjælper stilling ved Kalundborg Kommune - Jerslev Sjælland, Region Sjælland

  • Jerslev Sjælland, Region Sjælland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 1. juli 2026
  • Oprettet: 6. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper

Pædagogmedhjælper søges til tidsbegrænset ansættelse

Har du lyst til at blive en del af vores børnehave, hvor leg, nærvær og gode oplevelser fylder hele dagen? Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til en tidsbegrænset ansættelse på 35 – 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og forventes at strække sig hen over sommeren.

Hvem er vi

Mariehønen er en mindre børnehave med børn i alderen 3 – 6 år. Vi er beliggende i Jerslev Sj. hvor vi ligger tæt på by, skov og naturstier som ofte inddrages med ture i nærmiljøet. Hos os er hverdagen præget af nærvær, små øjeblikke og udviklende fællesskaber. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de bliver set, hørt og mødt af voksne, der vil dem.

Vi har et tæt samarbejde med vores forældregruppe og ser forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere, for at skabe den bedste udvikling hos børnene. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og ønsker at skabe en tryg, understøttende og udviklende hverdag for alle vores børn.

Som en del af vores børnehave får du mulighed for at skabe en tryg, sjov og udviklende hverdag for børnene.

Om jobbet

I denne rolle bliver du en vigtig voksen i børnenes hverdag. Du vil være med til at:

  • Deltage aktivt i leg, både på legepladsen, på ture og i kreative aktiviteter
  • Skabe trygge rammer, hvor børnene føler sig set, hørt og støttet
  • Hjælpe børnene i deres sociale fællesskaber og styrke deres nysgerrighed og mod
  • Bidrage til struktur og ro i dagens rytme, fx ved måltider, samlinger og overgange
  • Indgå i et tæt samarbejde med pædagoger og øvrige medhjælpere

Vi søger dig, der

  • Holder af at være i leg og bevægelse sammen med børn
  • Er nærværende, ansvarlig og god til at skabe relationer
  • Trives i en hverdag med variation, udeliv og mange forskellige opgaver
  • Er fleksibel og klar på at tage fat, hvor der er brug for det
  • Har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen
  • Er indstillet på at dække vagter indenfor husets åbningstid, som ligger mandag-torsdag fra kl. 06.00-16.15 og fredag fra kl. 06.00-16.00.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
  • Et hus fyldt med glade børn, engagerede forældre og voksne
  • Et sted, hvor der er plads til initiativer, idéer og udvikling
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og faglig sparring
  • Et engageret team, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt til udviklingen af det gode børneliv i Mariehønen, så vil vi se frem til at modtage din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med FOA.

Hvis du vil vide mere

Skulle du have spørgsmål til ovenstående eller ønsker at høre mere, skal du være velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder, Heidi Paaske, på tlf. 51602638.

Tag også gerne et kig på vores hjemmeside Børnehaven Mariehønen

Ansøgning

Ansøgning, cv, uddanelsesbevis samt andre relevante bilag bedes fremsendes via nedenstående links.

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

———-

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Denne stilling er publiceret af Kalundborg Kommune via jobnet.dk