Børnehavepædagog København - Læringskultur

Københavns Kommune søger en børnehavepædagog til Stjerneskuddet, en integreret daginstitution mellem Flintholm og Vanløse Station. Du skal være uddannet pædagog eller tæt på færdiguddannelse og have lyst til at arbejde i et professionelt arbejdsfællesskab med fokus på refleksion og udvikling. Stillingen kræver evne til at skabe omsorgsfuldt miljø, arbejde målrettet med børnenes læring og kunne reflektere over egen praksis. Ansøgningsfrist: 2. juni 2026.

Pædagog stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 2. juni 2026
  • Oprettet: 19. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog






Jobopslag


Genopslag

Mener du også, at læring og udvikling er et fælles ansvar og ikke et personligt anliggende? Har du mod på at sætte dig selv og din faglighed i spil i et professionelt arbejdsfællesskab med plads til latter, tvivl og usikkerhed?

Så er stillingen som børnehavepædagog i Stjerneskuddet lige noget for dig!

Vi er en lille integreret daginstitution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper beliggende midt i et grønt villakvarter mellem Flintholm og Vanløse Station. Vi er et hus med plads til store følelser, små skridt, gode idéer og masser af humor.

Vi søger en pædagog, der har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til at spørge, fejle, lære og udvikle sig. Stillingen er i vores børnehave.

Vi har ugentlige tematiserede stuemøder med fokus på hhv. børn, refleksion og planlægning. I Stjerneskuddet er vi i fuld gang med at videreudvikle husets pædagogik og værdier, og målet er en rød tråd i den pædagogiske praksis med barnet i centrum.

Din profil

Er du uddannet pædagog eller tæt på at være færdiguddannet, så hører vi meget gerne fra dig.

Vi søger dig, der sammen med gode kollegaer vil arbejde målrettet for at skabe

  • et omsorgsfuldt, trygt og nærværende miljø for Stjerneskuddets børn
  • inspirerende og stimulerende legezoner, som er lette at afkode og understøtter børnenes læring og kreativitet
  • et fokus på hverdagens rutiner, hvor der lægges vægt på hverdagspædagogik
  • klare rammer for dagens gang og personalets opgaver – målet er en klart organiseret hverdag, hvor alle voksne kender deres roller, så vi kan være nærværende over for børnene og planlægge ud fra deres individuelle behov
  • opdeling i mindre grupper for at sikre bedre betingelser for længerevarende samspil mellem børn og voksne og med en særlig opmærksomhed på børn i udsatte positioner
  • en evalueringskultur, der bl.a. tager udgangspunkt i data, og hvor vi med afsæt i længerevarende temaperioder løbende vurderer og reflekterer over vores pædagogiske praksis for at sikre høj kvalitet og udvikling

I børnehaven er arbejdet med store og små børnefællesskaber med plads til forskellighed, opmærksomhed og omsorg for hinanden helt centralt. I perioden september til maj arbejder vi bl.a. på tværs af børnehavegrupperne flere dage om ugen. Det sker primært i aldersinddelte grupper med de kommende skolestartere, Astronauter, og de 3-4 årige, Raketter og Kometer.

Vi søger derfor dig, der

  • møder både børn og voksne med positive forventninger
  • tager et medansvar for arbejdsfællesskabet
  • har gode samarbejdsevner og møder både børn og kolleger med venlighed, nysgerrighed og empati
  • kan reflektere over egen praksis og sætte dig selv og din faglighed i spil
  • er fagligt funderet og tager udgangspunkt i pædagogfaglige begrundelser i dit arbejde med børnene
  • har en rolig, humoristisk og respektfuld tilgang til børnene i både planlagte og spontane aktiviteter

Løn – og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Forventet start er senest den 1. juli 2026. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Dine timer vil ligge i tidsrummet mandag til torsdag kl. 7.00-17.00 og fredag kl. 7.00-16.00.

Mere information

Vil du vide mere eller besøge institutionen, så kontakt pædagogisk leder Line Larsson på 21 60 08 69. Du kan også læse mere om Stjerneskuddet på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 2. juni 2026

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.


Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk