Bliv teknisk disponent på AMK Vagtcentralen i Odense – hvor hver dag er afvekslende, og dit arbejde gør en forskel!

Speditør stilling ved Præhospital Syd - Odense, Region Syddanmark

  • Odense, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 7. juni 2026 — Om -8 dage
  • Oprettet: 22. maj 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Speditør

Har du lyst til en spændende arbejdsdag med tempo, udfordringer og masser af mening?

Så læs med – vi opnormerer og søger derfor nye kollegaer til vores team af tekniske disponenter hos AMK-Vagtcentralen i Odense.

Hvem er vi?

AMK-Vagtcentralen er borgernes indgang til akut hjælp i det præhospitale område i Region Syddanmark. Vi koordinerer alt fra ambulancer og liggende patientbefordring til lægebiler, akutbiler, sygebesøg og lægehelikoptere. Og ved større ulykker eller kritiske hændelser spiller vi en central rolle i at sikre overblikket og koordinere hjælpen, der kan redde liv. Vi er også dem, der tager imod 1-1-2-opkald, når det brænder på – og som guider borgerne, så de hurtigt og sikkert bliver hjulpet videre. Som teknisk disponent er du med i kernen af alt dette. Vi har sundhedsfaglige visitatorer ansat, der som udgangspunkt besvarer opkald fra borgere, men i særlige spidsbelastningssituationer bidrager du til håndteringen af 1-1-2 opkald og vil skulle vejlede borgerne, så der kan afsendes nødvendig hjælp eller sikres hurtigst muligt kontakt med en ledig sundhedsfaglig visitator.

Hvad går jobbet ud på?

Som teknisk disponent bliver du en nøglespiller i den daglige drift på AMK-Vagtcentralen. Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Koordinering og disponering: Styring af ambulancer, lægebiler, akutbiler, liggende sygetransport og helikoptere via avancerede elektroniske systemer, hvor kommunikation sker gennem telefon og radio.
  • Tidskritisk beslutningstagning: Sikre, at politisk fastsatte mål for responstider og servicetider overholdes – hvert sekund tæller!
  • Efterbehandling af data: Analysere og kvalitetssikre driftsdata gennem vores datawarehouse-løsning for at optimere resurser og sikre effektivitet.
  • Håndtering af spidsbelastningssituationer: Støtte håndteringen af 1-1-2-opkald og vejlede borgerne i spidsbelastningssituationer, så den nødvendige hjælp kan afsendes hurtigt.
  • Kommunikation med samarbejdspartnere: Du vil være vagtcentralens stemme udadtil, når du modtager transportanmodninger, hjælper sygehuse og læger eller besvarer opkald, der kræver de tekniske disponenters indsigt og baggrund for opgaveløsningen, blandt andet i bemandingen af vores hotlinetelefon i efteråret.

For at få succes som teknisk disponent har du:

  • Stærke samarbejdsevner: Du trives i et team, hvor I løfter i flok og støtter hinanden.
  • Selvstændighed: Du kan tage hurtige og velovervejede beslutninger, når det kræves.
  • En logisk og systematisk tilgang: Du har et skarpt øje for detaljerne og er god til at prioritere opgaver i pressede situationer.
  • Kommunikative evner: Du formår at formulere dig klart og præcist – både mundtligt og skriftligt, og du har en tydelig og professionel telefon- og radiostemme. Bare rolig – vi forventer ikke, at du skriver romaner; korte, skarpe beskeder er lige i vores ånd.
  • Sprogfærdigheder: Du kan begå dig på dansk, og du behersker engelsk på et fornuftigt niveau.

Hvad tilbyder vi dig?

En spændende og varieret hverdag, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for borgerne i Region Syddanmark.

  • En arbejdsplads med uformel stemning, humor og et stærkt fællesskab.
  • Muligheden for at bruge dine logistiske evner i praksis og udvikle dig fagligt.
  • Grundig oplæring, så du føler dig helt klar til opgaverne.

Der skal påregnes arbejde på alle tider af døgnet, alle ugens 7 dage. En stor del af vagterne er af ca. 12 timers varighed, men der vil også være kortere vagter.

Lønforhold

Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst mellem det relevante fagforbund og Region Syddanmark. Løn forhandles af den faglige organisation ud fra din erfaring, dine personlige kvalifikationer og uddannelsesniveau.

Interesseret? Kom og besøg os!

Vi viser gerne vores vagtcentral frem, så du kan opleve vores arbejdsplads på nærmeste hold. Kontakt funktionsleder Kim Pedersen på tlf. 61 77 48 76 eller mail: kpe@rsyd.dk for at aftale et besøg eller stille spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist, ansøgning og samtaler:

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest søndag den 7. juni.

Vores mission, vision og værdier

Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere kan se sig selv i Præhospital Syds værdigrundlag:

Stolthed – Sammenhold – Tillid – Fremsynethed

Vi er samtidig en del af Region Syddanmark, hvor værdierne er:Ordentlighed – Faglig vækst – Fornyelse – Begejstring

Alle medarbejdere spiller en central rolle i at omsætte

vores mission

til konkret praksis:“Vi yder en professionel og omsorgsfuld præhospital indsats – døgnet rundt i Region Syddanmark. Vi er der, når du har brug for hurtig hjælp, og vi tager ansvar for, at regionen er forberedt på alle typer beredskabshændelser.”

Vores vision er:

“Vi sætter borgeren først i alt, hvad vi gør. Som en del af det samlede sundhedsvæsen udvikler vi nye måder at hjælpe hurtigt, klogt og sammenhængende – med respekt for den enkelte og til gavn for alle i regionen.”

Denne stilling er publiceret af Præhospital Syd via jobnet.dk