Bioanalytiker til molekylærbiologisk enhed
Region Sjælland søger en Bioanalytiker til molekylærbiologisk enhed, der er ansvarsbevidst, engageret og kvalitetsorienteret. Kandidaten skal have god teknisk forståelse, struktureret arbejdsform og interesse for molekylærdiagnostik. Passion for lederskab og bæredygtighed vil drive dette teammedlem til at skabe meningsfulde resultater i patientbehandling.
Bioanalytiker stilling ved Region Sjælland - Roskilde, Region Sjælland
- Roskilde, Region Sjælland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 5. februar 2026
- Ansøgningsfrist: 5. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Bioanalytiker
Klinisk Biokemisk Afdeling
Motiveres du af laboratoriearbejde med høj faglighed og tydelig betydning for patientbehandling? Ønsker du et job med ansvar, læring og mulighed for at blive en central del af et specialiseret team? Så kan denne stilling være noget for dig.
Den molekylærbiologiske enhed på Klinisk Biokemisk Afdeling Sjællands Universitetshospital søger en engageret og struktureret bioanalytiker til en fuldtidsstilling. Stillingen er med opstart i Roskilde snarest muligt og med planlagt flytning til nye rammer i Køge i oktober 2026, hvor vi vil dele faciliteter med kolleger fra Immunologisk Afdeling.
Om stillingen
Du bliver en del af et mindre, specialiseret team, der udfører molekylærbiologiske analyser med direkte betydning for diagnostik og behandlingsvalg. Opgaverne er varierede og vil udvikle sig over tid. Stillingen er vagtfri, men indebærer til gengæld et højt fagligt og organisatorisk ansvar i den daglige drift og viljen til at påtage sig de nødvendige opgaver, der også dækker sikring af prøvelogistik, bestilling af varer og andre opgaver, som er nødvendige for afdelingen som for eksempel også kan være begrænset prøvetagning.
Vores analyser, som anvendes til udredning for arvelige tilstande, til monitorering af sygdomme og til behandlingsvalg er underlagt forskellige svartidskrav og planlægning, overblik, prioritering og kvalitet er afgørende. Vi udfører også analyser på forskningsprøver og biobankprøver i forbindelse med projekter.
Vi er i færd med at implementere er nyt GenetikLIMS system til alle trin i analysearbejdet og svarafgivelsen, og flere arbejdsgange skal tilpasses det nye LIMS og de nye rammer i Køge.
Faglige kvalifikationer
Erfaring med laboratoriearbejde indenfor molekylærbiologi er en fordel, men ikke et krav. De færreste har fuld erfaring med alle metoder, og der vil blive tilrettelagt grundig oplæring. Til gengæld er der et krav om struktureret arbejdsform og god teknisk forståelse og en lærenem natur. Hvis du i forvejen har arbejdet med det molekylærbiologiske område er kendskab til ét eller flere af følgende område af interesse i den ansøgning :
- DNA-oprensning
- PCR
- Sangersekventering
- NGS
- ddPCR
- Fragment analysers
- Celle arbejde
- MLPA
Det vigtigste er din motivation for at lære, din interesse for molekylær diagnostik og din evne til at samarbejde om at tage ansvar for en drift af disse analyser på en måde, der lever op til kvalitetskravene og en bæredygtig drift.
Personlige og samarbejdsmæssige kompetencer
Vi forestiller os, at du har stor teknologisk interesse og trives med instrumentnært laboratoriearbejde, hvor forståelse for udstyr, metoder og samarbejde om fejlhåndtering samt data er en central del af opgaven.
Den molekylærbiologiske enhed er afhængig af tæt samarbejde og gensidig fleksibilitet. Vi lægger derfor vægt på, at du:
- er ansvarsbevidst, engageret og kvalitetsorienteret
- passer ind i et mindre team og bidrager aktivt til samarbejdet
- er indstillet på at koordinere arbejdstid og ferie i dialog med resten af teamet
- kan arbejde selvstændigt med ansvar for egne opgaver og samtidig indgå naturligt i fælles arbejdsgange
- har lyst til at tage kontakt til teknikere, eksterne instrumentleverandører og øvrige samarbejdspartnere som for eks. teknisk afdeling og It også selvom du nogle gange skal tale engelsk eller tage imod instruktioner over telefonen.
Kvalitet og akkreditering
ISO 15189
Vi tilbyder
- En vagtfri stilling med fagligt meningsfuldt indhold
- Tæt samarbejde med afdelingens bioanalytikere, molekylærbiologer og læger.
- Trinvis prioriteret oplæring og mulighed for faglig specialisering
- Et engageret og fagligt stærkt arbejdsmiljø
- En arbejdsplads i udvikling med nye fysiske rammer i Køge fra 2026
Stillingen henvender sig til dig, der søger mere end blot en vagtfri hverdag – og som ønsker at tage ansvar og gøre en reel forskel gennem dit laboratoriearbejde.
Ansættelsessamtalerne afholdes d. 10. Marts.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk
Andre job som bioanalytiker
- Blodprøvetagning & Immunologi - Sydvestjysk Esbjerg
- Influenza-RSV Bioinformatiker - SSI København S
- To bioanalytikere søges til faste stillinger på Klinisk Biokemisk Afsnit, Esbjerg Sygehus.
- Projektbioanalytiker søges til Blodbank og Immunologi, Afsnit for Gen- og Celleterapi, Aarhus Universitetshospital.
- Bioanalytiker til 1-årigt barselsvikariat søges til Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet


