Betonkvalitet Tjæreborg - Prøvetagning & Kalibrering

Vi søger en laborant til IBF Beton Esbjerg, der skal sikre kvaliteten i vores betonproduktion. Du udfører prøveudtagning, kvalitetstests og kalibrering af laboratorieudstyr, registrerer resultater og følger op på dokumentation. Du arbejder tæt med værkets blandemester og kan efter behov bidrage på omkringliggende værker. Vi søger en systematisk og detaljeorienteret person med godt IT-kendskab, der tager ansvar og trives i samarbejde. Kørekort er påkrævet. Erfaring fra branchen er ikke nødvendig – vigtigst er lyst til at lære. Ansøgningsfrist: 30. november 2026.

Laborant stilling ved Ikast Betonvarefabrik - Tjæreborg, Region Syddanmark

  • Tjæreborg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 30. november 2026
  • Oprettet: 14. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Laborant

– vær med til at sikre kvaliteten i vores betonproduktion

Hos IBF Beton i Esbjerg producerer vi beton til byggeprojekter i hele området. Kvalitet er afgørende i alt, hvad vi gør, og derfor søger vi en laborant, der har lyst til at spille en vigtig rolle i kvalitetssikringen af vores produkter.

Du bliver en del af et engageret team på værket i Esbjerg, hvor samarbejde, faglighed og ordentlighed er nøgleord i hverdagen. Samtidig bliver du en del af et tæt samarbejde med vores omkringliggende betonværker i fx Aabenraa, Tarm og Give, hvor du efter behov vil bidrage ved større projekter og spidsbelastninger.

Om jobbet

Du vil primært have din daglige gang på betonværket i Esbjerg, men der må forventes enkelte arbejdsdage på vores omkringliggende betonværker i forbindelse med større projekter eller behov for ekstra bemanding.

Du arbejder tæt sammen med værkets blandemester og bliver en vigtig sparringspartner, når det gælder kvalitet og dokumentation.

Dine opgaver

  • Udtagning af prøver og gennemførelse af kvalitetstests
  • Registrering og indtastning af resultater
  • Kalibrering og kontrol af laboratorieudstyr
  • Opfølgning på kvalitet og dokumentation
  • Bidrage til at sikre overholdelse af gældende kvalitetskrav og procedurer

Derudover vil du efter behov hjælpe med:

  • Blanding af beton på vores automatiserede betonværk
  • Afløsning på blandekontoret
  • Modtagelse af kundeordrer
  • Bestilling af materialer
  • Forefaldende opgaver på værket og pladsen

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder systematisk og detaljeorienteret
  • Har et godt kendskab til IT og dokumentation
  • Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
  • Trives med samarbejde på tværs af funktioner og lokationer
  • Er positiv, imødekommende og mødestabil
  • Har kørekort og er indstillet på lejlighedsvise arbejdsdage på omkringliggende betonværker

Erfaring fra betonbranchen er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage til fællesskabet. Vi sørger naturligvis for grundig oplæring i opgaverne.

Derfor skal du vælge IBF

Du kan se frem til:

  • En stabil arbejdsplads med ansvar og indflydelse
  • Et godt kollegialt fællesskab, hvor man hjælper hinanden
  • Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
  • En hverdag tæt på produktionen og de byggerier, du leverer til
  • Mulighed for at arbejde på tværs af flere værker og opbygge et bredt kendskab til betonproduktion
  • En virksomhed, der tager ansvar både lokalt og langsigtet

Klar til at blive en del af holdet?

Send din ansøgning allerede i dag og bliv en del af IBF Beton Esbjerg. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Blandemester Michael Markussen på tlf. +45 41 90 32 60.

Om IBF

Vi er en familieejet virksomhed med cirka 900 kollegaer fordelt på 40 lokationer i hele landet. Hverdagen hos IBF er uformel og præget af en flad struktur. Her er der plads til initiativer og ansvar. Vi lytter til nye idéer og belønner dem, der tager ejerskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.

Denne stilling er publiceret af Ikast Betonvarefabrik via jobnet.dk