Barselsvikariat – Oasen, Samsø Skole – Genopslag
Socialpædagog stilling ved Samsø Skole, Region Midtjylland
- Samsø, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 26. juli 2026
- Oprettet: 2. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Har du specialpædagogisk erfaring, så er det måske dig vi mangler til vores lille team.
Oasen er en del af Samsø skole og er et specialiseret tilbud som dækker over både et heldagstilbud og en specialpædagogisk SFO. Børnene indskrevet i Oasen kan have diagnoser inde for autismespektret, ADHD og medfødt udviklingsmæssig påvirkning eller kognitivt lavt funktionsniveau.
Målgruppen i det specialpædagogiske fritidstilbud er børn som har brug for mere skærmet fritidstilbud. Børnene går enten i en almen klasse eller modtager særlig tilrettelagt specialundervisning, varetaget af andre afdelinger på Samsø skole. Oasen fritid har fysiske rammer og samarbejder tæt med almen SFO.
Målgruppen i heldagstilbuddet har behov for tæt voksenstøtte i alle daglige rutiner. De har betydelige udfordringer inden for kommunikation, opmærksomhed, socialt samspil og selvhjulpenhed. Børnene har ofte begrænset verbalt sprog, og har brug for forudsigelighed, visuel struktur og rolige rammer.
Opgaven er bred, blandt andet har vi pasningstilbud i skolernes ferier i en åbningstid der ligger fra kl. 6.30-17.00.
Målet i arbejdet er at øge børnenes personlige og sociale kompetencer.
Dagligdagen består af:
- Udflugter
- Vi laver mad
- Vi er kreative
Aktiviteter tilrettelægges som særlige indsatser, der understøtter det enkelte barns udvikling. Vi arbejder med en struktureret og visualiseret specialpædagogik. Vi er åbne og nysgerrige på os selv og hinanden i en forståelse om, at vores børn er særlige og kræver en særlig og individuel indsats tilpasset den enkelte. Vi vægter det psykiske arbejdsmiljø højt og bestræber os på at skabe en arbejdsplads, hvor vi kan reflektere og være nysgerrige i en åben og ærlig dialog.
Vi tilbyder en arbejdsplads hvor personalet beskriver således:
Vi er en del af en fælles skole – men vores eget lille hus og enhed, der giver muligheder og tid til at komme meget tæt på børn og kollegaer. Vi har en professionel tilgang og omgangstone i et venligt og uhøjtideligt miljø. Vi er initiativrige og omstillingsparate i et struktureret dagsprogram.
Det praktiske:
- Stillingen er på 30 timer med start d. 1. august 2026, eller snarest muligt derefter.
- Vi afholder løbende samtaler
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest
Er du nysgerrig eller har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til: Skoleleder Christian Dankau Nørregaard på telefon: 22337242.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk.
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Denne stilling er publiceret af Samsø Skole via jobnet.dk

