Barselsvikariat Mellemtrin Dansk - Mårslet

Barselsvikarer til mellemtrinnet på Mårslet Skole skal være uddannet lærer med linjefagskompetence i dansk og engelsk. Du planlægger og gennemfører undervisning i tæt teamsamarbejde, hvor størstedelen foregår tværfagligt og projektbaseret. Som klasselærer skal du være dygtig til at skabe positive relationer, have overblik og være løsningsorienteret. Ansøgningsfrist: 22. juni 2026.

Folkeskolelærer stilling ved Aarhus Kommune - Mårslet, Region Midtjylland

  • Mårslet, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 22. juni 2026
  • Oprettet: 9. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer

Om jobbet:

Mårslet Skole søger barselsvikarer for to af vores mandlige kolleger på mellemtrinnet. Den ene stilling er fra 1. august til 10. oktober på 5. årgang. Du vil blive en del af vores 5. årgangsteam, hvor 4 lærere og 2 pædagoger arbejder tæt sammen om den samlede undervisning af årgangen. Du vil få en klasselærerfunktion i én af 5. klasserne og vil skulle undervise i fagene dansk, historie, kristendom, engelsk, musik og håndværk&design. Al undervisning planlægges og gennemføres i tæt samarbejde i teamet, og størstedelen af undervisningen foregår tværfagligt og projektbaseret med udgangspunkt i temaer.

Den anden stilling er fra 24. august og frem til december med alle timer på 6. årgang. Du vil blive dansk og engelsklærer i 6.a og engelsk og historielærer i 6.b. Derudover vil der være timer til co-teaching i klassen og på årgangen. Eventuelt også timer på vores mediehold i forbindelse med 6. årgangs musical. Udover en delt klasselærerfunktion i 6.a vil du være en del af årgangsteamet på 6. årgang. Årgangsteamet mødes fast to timer om ugen. De arbejder ud fra fælles årsplaner og planlægger og gennemfører undervisning sammen – fx til fordybelsesdage, ved holddeling eller i forbindelse med co-teaching i klasserne.

Der kan være mulighed for forlænget ansættelse, da vi ser ind i en periode med flere kolleger på barsel.

Din profil:

  • Du er uddannet lærer og brænder for at undervise på mellemtrinnet
  • Du er fagligt velfunderet og har linjefagskompetence i dansk og engelsk
  • Du er god til at skabe og indgå i positive relationer med børn og voksne
  • Dit læringssyn hviler på, at børn lærer og udvikler sig bedst i fællesskaber
  • Du er en dygtig klasserumsleder og ser mening i at anvende specialpædagogiske metoder i almen-undervisningen
  • Du sætter pris på samarbejde og at udvikle din praksis sammen med andre
  • Du tager ansvar, har overblik og er omstillingsparat
  • Du har en anerkendende tilgang til børn, kolleger og forældre
  • Du er nærværende, nysgerrig og løsningsorienteret
  • Du er ansvarsfuld, stabil og har et godt humør

Derfor skal du vælge os:

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansøgning

Vi har siden 2021 arbejdet med Skole for Alle som er fundamentet for vores nuværende indsatser med Bredere Børnefællesskaber. Vi har særligt arbejdet med udvikling af klasserumsledelse og samarbejde i klasserne med særligt fokus på co-teaching og stationsundervisning i særdeleshed.

Skolen er organiseret i 4 afdelinger: Indskoling, mellemtrin, udskoling og en specialkasserække. Lærerne er specialiserede i tre områder: Indskoling-mellemtrin (0. – 5. kl.), mellemtrin-udskoling fra (5. – 9. kl.) og specialklasser.

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk