Balletlærer Bournonville - Kongelige Teater København K

Det Kongelige Teaters Balletskole søger en balletlærer til Aspirantuddannelsen. Du vil være én af to hovedlærere med ansvar for undervisning i tåspidsteknik, repertoire og pas de deux samt bidrage til udvikling af aspiranternes forestillinger. Stillingen kræver erfaring med professionel balletundervisning, kendskab til Bournonville-stilen og evne til at arbejde med unge mennesker på deres faglige og personlige udvikling. Du samarbejder tæt med kollegaer på tværs af faggrupper og deltager i møder og planlægningsarbejde. Dansk og engelsk er påkrævet. Ansøgningsfristen er 7. juni 2026.

Danselærer stilling ved Det Kongelige Teater og Kapel - København K, Region Hovedstaden

  • København K, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
  • Oprettet: 18. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Danselærer




Det Kongelige Teaters Balletskole

Det Kongelige Teaters Balletskole uddanner klassiske balletdansere på internationalt niveau med udgangspunkt i den enkelte elevs trivsel og potentialer. Læs mere på kglballetskole.dk.

En af de vigtigste opgaver i de kommende år på Det Kongelige Teaters Balletskole er at sikre, at den forandringsproces, skolen undergår, sker i tæt og godt samarbejde med skolens ansatte, elever og forældre.

Vil du være med til at udvikle næste generation af professionelle klassiske balletdansere? Og ser du dig selv på en udviklingsorienteret og traditionsrig skole med et stærkt kunstnerisk miljø, hvor ambition og trivsel er hinandens forudsætning? Så er du måske vores nye kollega.

Om skolen

Det Kongelige Teaters Balletskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution med et stærkt fokus på talentudvikling og faglig kvalitet. Skolen på Kgs. Nytorv har i skoleåret 2025/26 ca. 100 elever fra 1.–9. klasse og 17 aspirantelever fra 1.–3. HF.

Medarbejderstaben består af 13 balletlærere, tre pædagoger, et sundhedsfagligt team og et administrativt team. Vi samarbejder tæt med N. Zahles Gymnasieskole om Læseskolen og har desuden et nært samarbejde med skoler, balletskoler og kulturskoler i resten af landet.

Som arbejdsplads kombinerer skolen kunstnerisk undervisning med planlægning og koordination, hvilket betyder, at en stor del af arbejdstiden består af møder og samarbejde på tværs af faggrupper. På tværs af fagligheder har Balletskolen fokus på at skabe et stærkt kollegialt fællesskab, som alle engagerede medarbejdere aktivt bidrager til.

Teatret – og skolen – er en kulturinstitution med mange forskellige faggrupper, hvor kreativitet og faglig stolthed går hånd i hånd. På skolen vil du møde en uformel samarbejdskultur og et engageret fagligt miljø, hvor kollegial sparring, refleksion og planlægningsarbejde er vigtige redskaber til kontinuerlig udvikling.

Om stillingen

Du vil indgå i Balletskolens balletlærerteam på både aspirantuddannelsen og grundskolen. Som én af to hovedlærere på aspirantuddannelsen får du ansvaret for undervisning i tåspidsteknik, repertoire og pas de deux, og du bidrager til udvikling af aspiranternes forestillinger og optrædener.

Stillingen indebærer et tæt samarbejde med den anden hovedlærer på aspirantuddannelsen samt faglærere i blandt andet Dans på B-niveau, Bournonville og Contemporary Ballet. Du vil desuden arbejde sammen med skolens sundhedsteam, koordinatoren for aspirantuddannelsen og skolens ledelse. På grundskolen vil du undervise i repertoire og balletteknik og samarbejde med balletlæreren for 9. klasse.

Samarbejde og dialog med eleverne vil være en central del af dit arbejde.

Stillingen vil være ca. 32 timer om ugen. Ud over undervisning vil en væsentlig del af arbejdstiden bestå i møder og planlægningsarbejde, herunder møder om repertoire, produktioner, årshjul samt interne seminarer og personalemøder med kollegaer fra Balletskolen. Det er vigtigt, at du kan begå dig på både dansk og engelsk.

Om dig

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med undervisning og instruktion i ballet på højt professionelt niveau
  • Erfaring med undervisning i tåspidsteknik og repertoire
  • Kendskab til Bournonville-stilen eller lyst til at lære den at kende
  • Relevant uddannelses- og/eller erfaringsmæssig baggrund
  • Et internationalt netværk blandt professionelle balletskoler og/eller balletkompagnier
  • Erfaring med karrierevejledning i overgangen til en professionel dansekarriere
  • Erfaring med at arbejde med unge mennesker, med fokus på deres faglige og personlige udvikling, motivation og trivsel
  • En coachende tilgang som underviser/instruktør
  • Lyst til at være en aktiv del af en professionel balletskole i rivende udvikling
  • Gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til både tradition og fornyelse
  • Erfaring fra arbejde på en skole eller uddannelsesinstitution, da stillingen kræver deltagelse i planlægning, koordinering og undervisningsrelaterede møder
  • Basiskompetencer ift. arbejde med Office-pakken og andre relevante digitale værktøjer
  • Gode engelskkundskaber (skrift og tale)
  • Gode danskkundskaber (skrift og tale)

Det er en fordel, hvis du kan dokumentere pædagogiske og didaktiske kvalifikationer. Vi forventer desuden, at du – sammen med dine kollegaer – har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt inden for disse områder, herunder deltage i relevant kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en spændende stilling i et kreativt miljø med højt til loftet. Du bliver en del af vores balletlærergruppe, som i øjeblikket består af 13 balletlærere, der varetager undervisningen gennem hele uddannelsesforløbet. Derudover vil dine kolleger bestå af skolelærere, pædagoger, pianister samt medarbejdere i sundheds- og administrationsteamet.

Du refererer til Balletskolens kunstneriske leder, Kristoffer Dahl Sakurai.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på ca. 32 timer ugentligt og fordelt over 41 uger. Undervisningen er som udgangspunkt placeret mellem kl. 15.00 og 18.30 på hverdage samt mellem kl. 08.00 og 15.00 på lørdage. Der kan også være aktiviteter i dagtimerne på hverdage, fx i forbindelse med forestillinger, eksamener, møder mv. eller undervisning på grundskoleniveau. Både undervisning og øvrige aktiviteter fremgår af årsplaner og ugeplaner. Udover ferie efter ferieloven og feriefridage er der i stillingen op til fem ugers arbejdsfri perioder med løn, jf. gældende overenskomst. Balletskolen følger ordinære skoleferier, og arbejdstiden er som udgangspunkt placeret uden for skolens ferieperioder. Den ugentlige arbejdstid kan variere, og der kan forekomme spidsbelastningsperioder hen over året i forbindelse med forestillinger og andre aktiviteter.

Sådan søger du

Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i bunden af annoncen. Vedlæg CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningsfristen er den 7. juni 2026. Vi afholder samtaler i juni måned og forventet tiltrædelse er august 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.


Denne stilling er publiceret af Det Kongelige Teater og Kapel via jobnet.dk