Bagepædagog Fritidsklub - Ølstykke Egedal
Ørnebjerg Fritids- og Ungdomsklub søger en pædagogisk medarbejder med køkkenprofil til 35 timers stilling. Du skal være energisk og engageret, kunne arbejde selvstændigt og møde børn og unge med nærvær og omsorg. Rollen omfatter at udvikle køkkenet som pædagogisk rum gennem bageprojekter, madværksteder og udelivsinitiativer. Du bidrager aktivt til fællesskabet og arbejder fagligt reflekteret. Ansøgningsfrist: 15. maj 2026.
Klubpædagog stilling ved Egedal Kommune - Ølstykke, Region Hovedstaden
- Ølstykke, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 15. maj 2026 — Slutter i dag
- Oprettet: 12. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Klubpædagog
Har du lyst til at skabe fællesskaber gennem mad, udeliv og kreative aktiviteter? Så er det måske dig, vi søger til en 35 timers stilling på Ørnebjerg Fritids- og Ungdomsklub.
Om os
Ørnebjerg Fritids- og Ungdomsklub har omkring 200 medlemmer fra 3.–7. klasse i fritidsklubben om eftermiddagen samt ungdomsklub for alle unge i Egedal Kommune fra og med 7. klasse i aftentimerne. Vi er en del af Klub Egedal, som består af otte klubber i kommunen.
Vi ligger centralt i Ølstykke og har en matrikel med masser af muligheder: krea-værksted, makerspace, gamerrum, 6-7 klasses rum, køkken, sportshal og arena med spil og bevægelse. Derudover har vi et stort udeområde med trampoliner, multibane, bålområde, grønne arealer og små hyggelige zoner. Udelivet er i udvikling, og vi arbejder blandt andet med shelters, højbede og nye bålmiljøer.
Vi samarbejder tæt med Maglehøjskolen, hvor tre skolepædagoger indgår i et stærkt ressourceteam.
Om stillingen
Vi søger en pædagogisk medarbejder med en tydelig køkkenprofil, som kan skabe aktiviteter, der samler børn og unge. Du skal have lyst til at sætte gang i bageprojekter, madværksteder og gerne aktiviteter i det fri – for eksempel mad over bål eller andre udelivsinitiativer.
Du får stor frihed til at udvikle køkkenet som pædagogisk rum og til at sætte dit eget præg på hverdagen.
Vi forestiller os, at du:
- er energisk, engageret og kan arbejde selvstændigt
- trives i en omskiftelig hverdag
- møder børn og unge med nærvær, omsorg og tydelighed
- bidrager aktivt til fællesskabet i personalegruppen
- arbejder fagligt reflekteret og relationsorienteret
- har lyst til at bruge køkkenet som samlingspunkt
Du kan forvente:
- indflydelse på aktiviteter og udvikling
- et stærkt fagligt fællesskab og en harmonisk personalegruppe
- mulighed for at forme køkkenprojekter, bålaktiviteter, køkkenhave, bagedyster eller andre kreative forløb
Stillingen er på 35 timer fordelt mellem fritidsklub og ungdomsklub, og der vil forekomme arrangementer uden for normal arbejdstid. Timerne vil primært være i klubbens åbningstid – kl. 13.30 til 17.30, samt en enkelt aftenvagt til kl. 21.30.
Ansøgningsfrist:
Har du spørgsmål, eller vil du forbi og opleve stedet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Kamilla Lieberkind på tlf. 72598572.
Denne stilling er publiceret af Egedal Kommune via jobnet.dk


