Bælgfrugter-Projektleder Sønderborg - Værdikæde

Sønderborg Kommune søger en projektkoordinator til bæredygtig mad til at drive projektet Dansk BælgBoost og udvikle kommunens arbejde med bæredygtige fødevarer. Du koordinerer samarbejde mellem landmænd, køkkener, institutioner og virksomheder, opsøger projektsamarbejder og søger ekstern finansiering. Stillingen kræver struktureret arbejdsmåde, procesfacilitering og evne til at omsætte idéer til konkrete handlinger. Erfaring med tværgående projekter og fødevareområdet er en fordel. Tidsbegrænset stilling på 37 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 16. august 2026.

Kulturmedarbejder stilling ved Sønderborg Kommune, Region Syddanmark

  • Sønderborg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 16. august 2026
  • Oprettet: 26. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Kulturmedarbejder

Vil du være med til at udvikle fremtidens bæredygtige madkultur og omsætte politiske ambitioner til konkrete handlinger?I Sønderborg Kommune arbejder vi for, at det bæredygtige valg bliver det lette valg i fremtidens samfund. Du bliver projektkoordinator for projektet Dansk BælgBoost, hvor vi sammen med en bred kreds af aktører på tværs af værdikæden udvikler og afprøver nye måder at få flere bælgfrugter og planter fra jord til bord. Du kommer også til at drive udviklingsprojekter, der bidrager til den videre udvikling af kommunens arbejde med bæredygtig mad.

Om stillingen

Stillingen er tidsbegrænset til 3 år. Du bliver en del af bæredygtighedsteamet og vil arbejde tæt sammen med køkkener, institutioner, virksomheder og politiske interessenter.

Dine opgaver

Vil blandt andet bestå i at drive og koordinere projektet Dansk BælgBoost. Her vil du skulle samarbejde med lokale landmænd, kommunale køkkener, viden institutioner og DGI om at styrke værdikæden for danske bælgfrugter så de kommer fra jord til bord. Du skal drive processen og sammen med aktørerne finde kreative løsninger, der bidrager til at projektet kommer godt i mål. Du får en central rolle i at opsøge relevante projektsamarbejder, der kan bidrage til udvikling af Sønderborg Kommune, som bæredygtigt fødevareområde. Du vil være omdrejningspunktet til at søge om ekstern finansiering og efterfølgende drive disse projekter.
Sammen med Projektleder for bæredygtig mad skal du

  • Medvirke til at udarbejde og implementere Handleplan for bæredygtig mad
  • Planlægge og facilitere events.
  • Opdyrke og vedligeholde gode relationer og samarbejder på tværs af organisationer og fagligheder
  • Formidle bæredygtig mad og måltidskultur både internt og eksternt

Vi søger en profil

Der trives i en omskiftelig hverdag med mange forskellige opgaver, fra det helt lavpraktiske til de længere, seje træk, der er med til at flytte mindset i retning af en mere bæredygtig adfærd og skabe langsigtede effekter. Du arbejder struktureret og analytisk og har et godt taktisk blik for at udnytte momentum i de forskellige indsatser og projekter. Samtidig har du stærke kompetencer inden for procesfacilitering og formår at samle mennesker om en fælles retning og gode løsninger. Det er vigtigt, at du kan omsætte idéer og politiske målsætninger til konkrete handlinger, og at du trives i en rolle med mange samarbejdspartnere og forskellige interesser. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for fremdrift i dine opgaver og kommunikerer klart og i øjenhøjde med forskellige målgrupper.

Det er en fordel, hvis du

  • Har erfaring med tværgående projekter i en politisk styret organisation
  • Har kendskab til fødevareområdet, bæredygtighed eller offentlige måltider
  • Har arbejdet med borgernære indsatser, fx i skoler, dagtilbud eller plejecentre
  • Har en videregående uddannelse på bachelorniveau

Vi tilbyder

  • En stilling med stor mulighed for at præge projekterne
  • En hverdag med variation mellem projektarbejde, procesfacilitering og strategisk udvikling
  • Et engageret fagligt miljø med fokus på bæredygtighed
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde
  • Arbejdsplads centralt i Sønderborg

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Om os

Stillingen er forankret i Bæredygtighed og Landdistrikter i Teknik, Miljø og Bæredygtighed i Sønderborg Kommune. Vi arbejder med konkrete løsninger og langsigtede strategier, der skal gøre det nemmere at træffe bæredygtige valg i hverdagen.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte:
Joan Slaikjer Hansen, Chef for Bæredygtighed, Infrastruktur og Byggeri, Mobil 27905669
Lene Lund Boisen, Projektleder for bæredygtig mad, Mobil 20202692
Vi træffes i uge 32 og 33.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist: 16. august 2026
Samtaler: 19. og 20. august 2026
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest muligt.Sønderborg Kommune – en arbejdsplads i verdensklasseSønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv. Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads. Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og LedelsesgrundlagLæs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

Denne stilling er publiceret af Sønderborg Kommune via jobnet.dk