B2B-salgsleder Transport - Viborg Midtjylland

Skifter Lastbil A/S søger en regional salgschef til Midtjylland, der kan lede og udvikle salgsteamet samt være aktiv i B2B-salg. Du får ansvar for salgsaktiviteter i regionen, arbejder tæt med nøglekunder og sikrer vækst på nye og eksisterende forretningsområder. Stillingen kræver struktureret arbejdsgang, proaktivitet og evne til at skabe resultater sammen med andre. Brancheerfaring inden for transport eller lastbiler er en fordel. Ansøgningsfrist: 30. april 2026.

Salgs- og kundeansvarlig stilling ved SKIFTER LASTBIL AS - Viborg, Region Midtjylland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Salgs- og kundeansvarlig





Skifter Lastbil søger regional salgschef


Skifter Lastbil søger regional salgschef til Midtjylland

Skifter Lastbil A/S

Hos Skifter Lastbil A/S arbejder vi hver dag for at være mere end blot en leverandør af lastbiler. Vi vil være en langsigtet samarbejdspartner for vores kunder – og et sted, hvor dygtige mennesker får ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle sig.

Vi søger en resultatorienteret og forretningsdrevet regional salgschef, der kan tage det overordnede ansvar for vores salgsaktiviteter i Region Midtjylland og sikre fortsat vækst på både nye og eksisterende forretningsområder. Stillingen henvender sig til dig, der har lyst til både at lede, udvikle og selv være aktiv i salget.

En rolle med både ledelse og handling

Som regional salgschef får du en central og synlig rolle i vores salgsorganisation. Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Lede og udvikle et stærkt sælgerteam gennem nærværende ledelse, coaching og klare mål
  • Være aktiv i salget og arbejde tæt sammen med nøglekunder i regionen
  • Skabe struktur i salgsarbejdet via budgetter, salgsopfølgning og fælles retning
  • Sikre en professionel og ensartet salgsindsats på tværs af afdelinger
  • Identificere og udvikle nye forretningsmuligheder i regionen

Derudover får du mulighed for at præge virksomhedens fremtid ved at:

  • Videreudvikle og professionaliserer brugtvognssalget
  • Deltage aktivt i opbygningen af et nyt, professionelt udlejningskoncept, der kan understøtte hele koncernen

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med B2B-salg – gerne fra transport-, lastbil- eller teknisk branche
  • Motiveres af ansvar og af at skabe resultater sammen med andre
  • Arbejder struktureret og har blik for både mennesker og forretning
  • Trives i en hverdag med frihed, højt tempo og korte beslutningsveje
  • Er proaktiv og tager ejerskab for både drift og udvikling

Brancheerfaring er en fordel – men din tilgang, dit drive og din personlighed er mindst lige så vigtige.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder:

  • En nøgleposition i en ambitiøs og veldrevet virksomhed
  • Stor indflydelse på udviklingen af flere forretningsområder
  • Et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og stærkt sammenhold
  • En attraktiv lønpakke inkl. firmabil

Hos Skifter Lastbil A/S tror vi på tillid, ansvar og ordentlighed – både over for kunder og kolleger.

Lyder det som noget for dig?

Har du ambitioner om at drive og udvikle en stærk salgsorganisation – og vil du være med til at skabe vækst i Midtjylland – så hører vi meget gerne fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Kollerup Lund på tlf.: 25 35 98 08.

Vi behandler ansøgninger løbende.


Denne stilling er publiceret af SKIFTER LASTBIL AS via jobnet.dk