Autoriseret sygeplejerske demens - Næstved Kommune
Sygeplejerske søges til Hus 3 på Symfonien, Næstved Kommune. Du skal være autoriseret sygeplejerske med evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar. Stillingen omfatter sygeplejefaglig indsats blandt 48 beboere med primært demens, koordinering af komplekse forløb samt sparring med tværfagligt personale. Erfaring fra ældreområdet er en fordel, men ikke et krav. Du skal være nysgerrig, faglig og kunne skabe tryghed. Ansøgningsfrist: 3. juli 2026.
Sygeplejerske stilling ved Næstved Kommune, Region Sjælland
- Næstved, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 3. juli 2026
- Oprettet: 8. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Til dig, der gerne vil bruge din faglighed – og faktisk lære dine borgere at kende. Forestil dig et sygeplejerskejob, hvor du ikke møder et nyt patientforløb hvert 20. minut. Hvor du kender mennesket bag diagnosen. Hvor du har tid til at opdage de små ændringer, der gør den store forskel.
Hvis det lyder som sygepleje for dig, så læs videre.
I Hus 3 på Symfonien bor 48 mennesker med primært demens. De har ikke brug for en sygeplejerske, der kan løbe stærkest. De har brug for en sygeplejerske, der er nysgerrig, faglig og som kan skabe tryghed i en hverdag, hvor relationer betyder alt.
Hvad kommer du til at lave?
Du kommer naturligvis til at bruge din sygeplejefaglighed. Men du kommer også til at bruge dig selv.
Du bliver blandt andet den, der i samarbejde med vores dygtige plejepersonale
- spotter begyndende sygdom og ændringer i borgernes tilstand
- koordinerer komplekse forløb med læger, hospitaler og pårørende
- understøtter den sygeplejefaglige kvalitet i hverdagen, sparrer med social- og sundhedsassistenter og hjælpere, samt terapeuter
- er med til at sikre, at vores beboere får et værdigt og trygt liv – også når livet bliver mere skrøbeligt
- bidrager til udvikling af fagligheden i huset
Hvem håber vi, du er?
Vi leder ikke nødvendigvis efter den sygeplejerske, der har arbejdet med demens i 20 år.
Vi leder efter en kollega, som
- er autoriseret sygeplejerske
- har lyst til at gøre en forskel for mennesker med demens
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- trives i et tværfagligt fællesskab
- er nysgerrig og ikke bange for at stille spørgsmål
- kan se muligheder frem for begrænsninger
Har du erfaring fra ældreområdet eller demensområdet, er det en fordel – men det er ikke et krav.
Hvad får du hos os?
Til gengæld kan vi tilbyde,
- dygtige og engagerede kollegaer
- en arbejdsplads med humor og højt til loftet
- mulighed for faglig udvikling
- grundig introduktion
- en leder, der prioriterer sparring og nærvær
- en hverdag, hvor relationer og kvalitet vægter højere end stopure
- mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen af sygeplejen i huset
Løn- og ansættelsesvilkår
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af Næstved Kommune via jobnet.dk

