Autoriseret Renault-mekaniker Herning - Diagnoseudstyr

Bjarne Nielsen søger en uddannet tekniker/mekaniker til værkstedet i Herning. Du skal være mødestabil, serviceminded og arbejde struktureret med reparation, service og vedligeholdelse af personbiler. Erfaring med diagnoseudstyr og testere er vigtig. Du bliver del af et stærkt fællesskab på et moderne, autoriseret værksted. Ansøgningsfrist: 25. maj 2026.

Mekaniker stilling ved Bjarne Nielsen A/S – Herning Silkeborgvej, Region Midtjylland

  • Herning, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
  • Oprettet: 28. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Mekaniker






Jobannonce

Er du uddannet mekaniker og motiveret af at arbejde med spændende biler på et moderne værksted? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores bilhus i Herning som tekniker/mekaniker.

Vi søger en frisk og energisk tekniker/mekaniker, der kan blive en del af vores team på værkstedet. Vi er et autoriseret værksted for Renault, Dacia, Ford, Volvo og Polestar. Det er blandt andet mekanisk klargøring og montering af ekstra udstyr, som bliver dine opgaver, ligesom du også kommer til at hjælpe med reparationer og lignende.

De daglige opgaver er blandt andet:

  • Reparation, service og vedligeholdelse af personbiler
  • Fejlsøgning med testere og diagnoseudstyr
  • Videogennemgang og kundedialog om bilens stand
  • Montering af udstyr og tilbehør
  • Mekanisk klargøring

Vi har et stærkt fællesskab på værkstedet, og du får dygtige og motiverede kolleger. Vi sætter en ære i et godt og veludført arbejde, og vi har stor fokus på medarbejdertrivsel.

Hvem er du?

Du er uddannet tekniker/mekaniker, og ellers forestiller vi os, at du:

  • Er mødestabil, serviceminded og har en god ordenssans
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag og arbejder struktureret
  • Er en holdspiller med en hjælpsom, arbejdsom og løsningsorienteret tilgang
  • Er en habil IT-bruger med erfaring i at anvende diagnoseudstyr og testere

Vores succes afhænger af tilfredse kunder, der kan se dig lave deres bil igen og igen. Derfor er målet, at alle kunder er så tilfredse med din indsats, at de anbefaler dig til naboen.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en stilling på en alsidig arbejdsplads i bilhus, hvor du får:

  • Moderne faciliteter, stærkt fællesskab og gode kolleger
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • En varieret hverdag med skiftende arbejdsopgaver
  • Lønpakke efter kvalifikationer

Bjarne Nielsen er en del af Nielsen Car Group, som er blandt Danmarks største bilkoncerner. Med brands som Bjarne Nielsen, LEASING DK, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder er der mange muligheder i koncernen for den rette. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan skabe Danmarks mest moderne og succesfulde bilkoncern.

Stillingen er på 37 timer, og tiltrædelse er snarest mulig. Arbejdsstedet er Bjarne Nielsen på Silkeborgvej 110 i Herning.

Sådan søger du stillingen:

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat – så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, kan du kontakte eftermarkedschef for Herning-afdelingerne Klaus Kjer på tlf. 9929 1883 eller klgk@bn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne stilling er publiceret af Bjarne Nielsen A/S – Herning Silkeborgvej via jobnet.dk