Autismespecialist Hedensted - Region Midtjylland
Social- og sundhedshjælpere, der kan skabe tryghed og nærvær for borgerne i hverdagen, søges til Specialområde Autisme, Hedensted, Rindbæk Hus 2. Du bidrager med grundlæggende pleje, recoveryorienteret støtte og tætte relationsarbejde. Rollen kræver evne til at navigere komplekse situationer, arbejde struktureret med dokumentation og understøtte borgernes selvbestemmelsesret. Grundig introduktion og faglig udvikling tilbydes. Ansøgningsfrist: 27. august 2026.
Social- og sundhedshjælper stilling ved Region Midtjylland - Hedensted, Region Midtjylland
- Hedensted, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 27. august 2026
- Oprettet: 13. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper
Når nærvær skaber tryghed, og struktur skaber muligheder.
Vi søger en dygtig social- og sundhedshjælper til vores botilbud Rindbæk Hus 2 i Hedensted. Som social- og sundhedshjælper arbejder du som bostøtte, hvor vi forventer, at du bidrager til de daglige opgaver med din monofaglighed. Er det dig, vi leder efter?
Som ny medarbejder bliver du en del af en afdeling med systematisk introduktion og fokus på tværfagligt samarbejde. Vi arbejder målrettet, systematisk og med tydelige metoder for at understøtte beboernes udvikling, mestring og selvstændighed.
Nyuddannede er også velkomne til at søge – vi prioriterer grundig introduktion og faglig udvikling.
Vi tilbyder:
- Rig mulighed for kompetenceudvikling, for eksempel igennem uddannelsen Autismepiloten og LA2-u.
- En grundigt tilrettelagt introperiode med flere intro-vagter, hvor du er med som “føl” hos en erfaren kollega.
- Du bliver en del af en engageret og tværfaglig personalegruppe, hvor samarbejde, faglig refleksion og respekt for borgernes perspektiv vægtes højt.
- Løbende faglig vejledning, sparring og supervision fra Specialområde Autismes interne konsulentenhed.
- En arbejdsplads med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Alle vagter afsluttes for eksempel med en kort kollegial samling, hvor man i fællesskab kan få lukket vagten godt af.
- Tid til fordybelse i samarbejdet med den enkelte borger.
- Stor indflydelse på egen arbejdsplan og mulighed for at tilrettelægge arbejdet ift. dine ønsker og behov.
Om jobbet:
- Som social- og sundhedshjælper i Rindbæk Hus 2, vil du bidrage med din faglighed og i særdeleshed at sikre tryghed, omsorg og livskvalitet for borgerne gennem grundlæggende pleje, recoveryorienteret støtte og tætte relationsarbejde. Du vil få mulighed for at være del af et team, hvor det udviklende arbejde med borgerne igangsættes.
- Du vil indgå i et miljø, hvor samarbejde, kommunikation og et højt fagligt niveau er centralt. Vi forventer, at du kan navigere i komplekse problemstillinger, anvende din faglighed i praksis og bidrage til et professionelt samarbejde.
- Som social- og sundhedshjælper på vores socialpædagogiske botilbud får du mulighed for god tid sammen med den enkelte borger i forhold til mange andre steder i sundhedsvæsnet.
- Det er vigtigt, at du kan skabe gode relationer i samarbejdet med vores borgere og yde en professionel omsorg. Du får ansvar for at støtte borgerens strukturering af hverdagen.
- Ud over behov for praktisk støtte har vi også borgere, der har behov for hjælp til personlig hygiejne. Da vi primært har socialfagligt personale ansat, er det vigtigt, at du går forrest i forhold til formidling af de hygiejniske principper.
- Det er vigtigt, at vores borgere bevarer så selvstændigt et liv som muligt under hensyntagen til deres forudsætninger, så dit fokus på den rehabiliterende tilgang kan komme i spil.
- Din viden om sundhedsfremme, forebyggelse og sygdom samt evne til at identificere begyndende sygdom er vigtig i samarbejdet med borgeren. Du arbejder her sammen med vores sundhedsteam bestående af social- og sundhedsassistenter og en sygeplejerske samt i et godt samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere og pårørende.
- Mange borgere er stadig unge, men vi har også ældre borgere som på sigt vil få behov for støtte til forflytninger, hjælpemidler mm, som du med din baggrund kan hjælpe med at identificere.
- Kendskab til sundhedsfaglig dokumentation og medicinhåndtering er ligeledes en stor fordel, men du vil naturligvis få introduktion til kravene på vores tilbud.
Om afdelingen:
Rindbæk Hus 2
Vi søger dig, der:
- kan skabe tryghed for og danne tætte relationer med borgerne gennem dine handlinger og tilstedeværelse.
- kan udvise oprigtig omsorg og nærvær for borgerne.
- kan arbejde målrettet og struktureret med socialpædagogisk og sundhedsfaglig dokumentation og delmålsarbejde med afsæt i hverdagen.
- er nysgerrig, undrende og undersøgende af natur.
- har sans for at navigere mellem faglighed, medmenneskelig omsorg og etiske hensyn.
- understøtter borgernes selvbestemmelsesret og har respekt for deres personlige integritet.
- er loyal over for teamets beslutninger, imødekommende og initiativrig.
- er loyal over for den faglige retning og de trufne beslutninger.
- har en robust psyke og kan bevare overblikket og træffe beslutninger – også i pressede situationer.
- formår at udstråle ro – også i pressede situationer.
- har kørekort.
Rekrutteringsproces
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt eller 1. oktober.
Kontakt
Læs mere om os på www.sau.rm.dk.
Om Specialområde Autisme
www.sau.rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

