Autismepædagog Skævinge - DUOS A/S

Du skal støtte en dreng med autisme og ADHD i aktiviteter, han finder meningsfulde, med ro, struktur og respekt. Arbejdet kræver autismespecifik tilgang og evnen til at arbejde selvstændigt med høj kompleksitet. Du er enten uddannet pædagog eller ufaglært med relevant erfaring. Kørekort er obligatorisk. Lørdage à 4 timer, fleksibelt placerbare. Ansøgningsfrist: 22. juli 2026.

Handicaphjælper stilling ved DUOS - Skævinge, Region Hovedstaden

  • Skævinge, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 22. juli 2026
  • Oprettet: 27. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Handicaphjælper

Har du erfaring med autisme og ADHD? Og kan du møde et barn med tydelige behov med ro, struktur og respekt? Så kan dette være jobbet for dig.

Om opgaven

Din opgave bliver at støtte drengen i aktiviteter, han finder interessante – uden at presse eller stille krav. Han reagerer med kravafvisning og kan blive udadreagerende, hvis han føler sig presset. Derfor er det vigtigt, at du arbejder anerkendende og med stor forudsigelighed.

Drengen bruger piktogrammer i hverdagen og har behov for en autismespecifik tilgang, hvor du skaber tryghed og følger hans dagsform og initiativer.

Om dig

Du er enten uddannet pædagog eller også er du ufaglært med erfaring indenfor ADHD og autisme.

Du er tryg ved at arbejde selvstændigt i en opgave med høj kompleksitet.

Det er et krav at du har kørekort. Der stilles bil til rådighed.

Arbejdstid

Familien ønsker aflastning hver lørdag i 4 timer, men er med på at flytte nogle af lørdagsvagterne til andre dage, hvis det passer dig bedre.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering – og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 185984

Denne stilling er publiceret af DUOS via jobnet.dk