Autismepædagog Esbjerg Ø - Low Arousal specialisering
Pædagoger til Præstegårdsskolen, Linje S, afdeling Kvaglund i Esbjerg Kommune søges til faste stillinger med tiltrædelse 1. august. Du skal have erfaring med børn og unge inden for specialområdet og kunne deltage fysisk aktivt i aktiviteter. Stillingerne omfatter indskoling med udeskole, udskoling og fritidstilbud på 33-37 timer ugentligt. Forventet er relationsopbygning, low arousal-tilgang og pædagogiske overvejelser. Ansøgningsfrist: 11. maj 2026.
Pædagog stilling ved Esbjerg kommune, Region Syddanmark
- Esbjerg, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 3 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 11. maj 2026
- Oprettet: 28. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Linje S, afd. Kvaglund i Esbjerg Kommune søger pædagoger til faste stillinger med tiltrædelse den 1. august. Vi søger en pædagog til vores indskoling, som kører udeskole i naturen, 1 pædagog til vores udskoling og 1 pædagog til vores fritidstilbud. Du skal have stor interesse og erfaring i at arbejde med børn og unge inden for specialområdet, samt kunne deltage fysisk aktivt i diverse aktiviteter. Stillingerne er på ml. 33-37 timer pr. uge.
Linje S er et segregeret skoletilbud til elever i Esbjerg kommune. Målgruppen er elever fra 0. – 9. klasse med en kombination af svære sociale, emotionelle, kognitive, kommunikative og/eller relationelle vanskeligheder. Der vil ofte være tale om sammensatte vanskeligheder samt elever med diagnoser inden for autismespektret, ADHD mm.
Der er tale om elever, der på grund af deres funktionsniveau og udfordringer, ikke har profiteret af tilbuddet i en almen klasse. For at eleven kan tilbydes skolegang på Linje S, skal eleven visiteres via det centrale visitationsudvalg, DUS.
Linje S har i øjeblikket ca. 110 elever i alderen 6 – 17 år fordelt på 0.-9. klasse, og der er pt. ansat 22 lærere og 26 pædagoger, som samarbejder tæt i klasseteams.
Hvis du har lyst til at være en del af et team med høj faglighed og stort engagement, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Vi forventer, at du:
- Brænder for at arbejde med børn og unge, som er udfordret på forskellig vis.
- Er god til at skabe relationer og har en low arousal tilgang.
- Tror på, at barnet altid gør det bedste det kan, og at ansvaret ligger hos de professionelle.
- Bidrager til en hverdag med tryghed, omsorg og udvikling for det enkelte barn.
- Er psykisk robust og har et godt overblik i stressede situationer.
- Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, opgaveløsninger samt arbejdstider.
- Gør dig pædagogiske overvejelser i forhold til arbejdet med børn og unge.
- Har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samt forældresamarbejdet.
- Har gode kommunikationsegenskaber.
Du kan forvente, at:
- Møde glade og forventningsfulde børn, unge og forældre.
- Få et spændende og alsidigt job med kompetente og engagerede kollegaer.
- Få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden.
- Møde en afdeling med høj faglighed.
- Møde en bred vifte af samarbejdspartnere.
- Komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling.
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte afdelingsleder Vivi Held, tlf. nr. 24 26 90 58 eller afdelingsleder Tina Knak, tlf. nr. 21 43 45 59.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og BUPL.
Ved ansættelse i stillingen bliver straffeattest og børneattest indhentet.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Hvis du overvejer at flytte efter jobbet, så vær opmærksom på, at tilflytterservice garanteret kan hjælpe dig godt på vej. Se mere på www.nyiesbjerg.dk
Ansøgningsfrist
11. maj 2026
Der vil være ansættelsessamtaler den 12. maj 2026.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningen sendes elektronisk.
Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk

