Autismefaglig Handicaphjælper Frederiksberg - DUOS A/S
Du skal skabe trygge og hyggelige stunder sammen med en 12-årig dreng på Frederiksberg, der har autisme og høj begavelse. Opgaven kræver ro, tålmodighed og lyttende tilgang, så du kan opbygge en tryg relation baseret på forudsigelighed og kontinuitet. Erfaring med autisme er en fordel. Stillingen omfatter 10 timer månedligt, onsdage i lige uger kl. 8–13. Ansøgningsfrist: 24. august 2026.
Handicaphjælper stilling ved DUOS - Frederiksberg, Region Hovedstaden
- Frederiksberg, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 24. august 2026
- Oprettet: 29. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Handicaphjælper
Har du en rolig og anerkendende tilgang, og har du lyst til at skabe gode oplevelser sammen med en dreng, der trives med humor, nærvær og forudsigelighed? Så kan dette være jobbet for dig.
Om opgaven
Vi søger en medarbejder til en 12-årig dreng, der bor sammen med sin far på Frederiksberg. Han har autisme og er i gang med en udredning for ADHD. Han er højt begavet, trives bedst i rolige rammer og har en dejlig humor, hvor sjove jokes og grin er en naturlig del af samværet.
Drengen kan hurtigt miste energi og kan i perioder være afvisende over for krav. Derfor er det vigtigt, at du møder ham med ro, tålmodighed og forståelse for hans dagsform. Når han trives, fungerer han godt og nyder samvær og aktiviteter.
Din opgave er at skabe trygge og hyggelige stunder sammen med ham. Det kan være afslappet samvær i hjemmet, en tur i svømmehallen, som er en af hans yndlingsaktiviteter, eller andre aktiviteter, der tager udgangspunkt i hans interesser og tilpasses hans energi og dagsform. Formålet med indsatsen er at aflaste familien gennem meningsfuldt samvær.
Om dig
Vi søger dig der er rolig, lyttende og åben, og som har lyst til at opbygge en tryg relation til drengen. Du viser oprigtig interesse for ham og formår at tilpasse din tilgang til hans behov.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med autisme, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du kan skabe forudsigelige rammer og ser dig selv i stillingen på længere sigt, så drengen oplever kontinuitet og tryghed.
Arbejdstid
Stillingen er på 10 timer om måneden.
- Onsdage i lige uger kl. 8 – 13
Vi tilbyder
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 187470
Denne stilling er publiceret af DUOS via jobnet.dk


