Audiologopæd Viby J - Aarhus Kommune specialisering
Tale-hørekonsulent til PPR i Aarhus Kommune skal have grunduddannelse som logopæd eller audiologopæd. Du arbejder med børn med sprog-, tale- og kommunikative vanskeligheder i alderen 0-6 år, primært inden for Kompetencecenteret for Sprog og Kommunikation. Opgaverne omfatter logopædisk vurdering, intervention, rådgivning til pædagoger og forældre samt tværfagligt samarbejde. Erfaring fra PPR-arbejde og viden om DLD er en fordel. Ansøgningsfrist: 17. april 2026.
Tale-hørelærer stilling ved Aarhus Kommune - Viby J, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 24. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 17. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Tale-hørelærer
Om jobbet
PPR er sammen med skoler og dagtilbud i gang med en kulturforandringsproces, kaldet Bredere Børnefællesskaber, hvor der er større fokus på læringskonteksten og en tidligere og mere sammenhængende hjælp til børn i de almene børnefællesskaber. Det er samtidig et nybrud i måden, vi samarbejder om børn i udfordringer på.
I PPR arbejder vi til stadighed på at udvikle kvaliteten af den specialpædagogiske/logopædiske rådgivning og vejledning i forhold til lærere, pædagoger, ledelse, forældre og børn. Det gør vi i et tæt fagligt samarbejde mellem PPRs fagligheder og sammen med øvrige relevante kommunale og nationale indsatser. Vores fokus er på stærke læringsfællesskaber med fokus på kompetencefremmende metoder, der tager udgangspunkt i et ressourcesyn på børn og unge.
PPR varetager opgaver i forhold til 0- 18-årige børn og unge. Denne stilling retter sig primært mod småbørnsområdet (0-6 år) og i PPRs Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation (KSK).
KSK tilbyder målrettede forløb til børn med svære udtale- og/eller sproglige og kommunikative vanskeligheder.
Det tværfaglige team består af logopæder og en psykolog som sammen med fysioterapeuter og ergoterapeuter fra Børneterapien samarbejder om at skabe de bedste forudsætninger for barnets sproglige udvikling. KSK arbejder aktivt med at understøtte barnets kommunikative- og sproglige deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber, og derfor vil der altid være fokus på konteksten og barnets læringsmiljø under et forløb.
PPR arbejder på at udvikle kvaliteten af den specialpædagogiske/logopædiske rådgivning og vejledning i forhold til lærere, pædagoger, ledelse, forældre og børn. Vi er et PPR, der hjælper de særligt udfordrede børn og familier og understøtter stærke læringsmiljøer tæt på og i praksis.
Derfor arbejder vi for et tæt samarbejde både internt i PPR og eksternt med forældre, dagtilbud, skoler og klubområdet. PPR’s arbejde hviler på vores børne- og udviklingssyn, hvor:
- Børn er mere ens end forskellige
- Børn lærer og trives i fællesskaber
- Børn er ikke problemet. De viser problemet
- Børn gør, hvad de kan. Det er de voksne, der kan gøre noget andet
Arbejdsopgaver
- Aktiv deltagelse i kulturforandringen i PPR, skoler og dagtilbud, hvor der er fokus på en tidligere og mere sammenhængende hjælp, med afsæt i et barns vanskeligheder, men en hjælp som kommer alle børn til gode
- Understøttelse af de sprogpædagogiske praksisser i læringsmiljøet
- Kompetenceudvikling blandt pædagogisk personale gennem sampraksis, direkte og indirekte understøttelse i praksis med henblik på at skabe sproglige deltagelsesmuligheder for alle børn
- Rådgivning, vejledning og sparring til ledelse, fagprofessionelle (pædagoger og sprogvejledere) og forældre
- Logopædisk vurdering og intervention ift. børn i talesproglige og/eller kommunikative vanskeligheder
- Fagfagligt og tværfagligt samarbejde med PPRs øvrige medarbejdere
Din profil
- Grunduddannelse som logopæd eller audiologopæd eller diplom i logopædi
- Gerne erfaring med PPR-arbejde
- Viden i forhold til børn med sprog-, tale- og kommunikative vanskeligheder
- Kan indgå i tværfagligt samarbejde, internt som eksternt
- Kan formidle logopædisk viden til såvel børn, forældre som professionelle samarbejdspartnere, og også internt i egne og andre faggrupper
- Vi har fokus på at udvikle vores indsatser i relation til DLD, så interesse, viden og erfaring på området er en fordel
Derfor skal du vælge os
Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Vedhæft venligst eksamensbevis(er). Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
fredag den 17. april 2026 kl. 8.00.
Om os
Arbejdet i PPR omfatter aldersgruppen 0-18 år. Det samlede elevgrundlag udgør ca. 65.000 skole- og småbørn. PPR har tilknyttet psykologer, tale-hørekonsulenter, pædagogiske konsulenter, specialpædagogiske faggrupper og administrative medarbejdere.
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
Om Aarhus Kommune
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

