Aseptisk Fyldeoperatør GMP - Frederikssund

Croda Denmark A/S i Frederikssund søger en aseptisk fyldeoperatør til manuel fyldning i klasse A/B miljø. Du udfører rengøring, klargøring og dokumentation samt overvåger processer under høje kvalitets- og sikkerhedskrav. Erfaring fra pharma eller biotech, GMP-forståelse og dansk sprogtilegnelse er vigtig. Daghold mandag-fredag. Ansøgningsfrist: 30. juni 2026.

Operatør, pharma stilling ved SCANPEOPLE - Frederikssund, Region Hovedstaden

  • Frederikssund, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 30. juni 2026
  • Oprettet: 17. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Operatør, pharma

Har du erfaring med aseptisk produktion og trives du i et miljø, hvor kvalitet, sikkerhed og samarbejde går hånd i hånd?

Croda Denmark A/S i Frederikssund søger en aseptisk fyldeoperatør til et velfungerende team, hvor du får en vigtig rolle i den manuelle fyldning og håndtering af produkter under kontrollerede forhold. Arbejdet foregår i klasse A med klasse B som baggrund og stiller høje krav til præcision, dokumentation og GMP-forståelse.

ANSVARSOMRÅDER

Du bliver en del af et engageret tappeteam, hvor samarbejde og ansvarlighed er afgørende for den daglige drift. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Manuel aseptisk fyldning i klasse A/B miljø
  • Klargøring af udstyr, materialer og produktionsområder
  • Betjening af fyldeudstyr og overvågning af processer
  • Dokumentation og udførelse af in-process kontroller
  • Rengøring og desinfektion af udstyr samt produktionsområder
  • Overholdelse af GMP, SOP’er og gældende sikkerhedsprocedurer
  • Deltagelse i afvigelseshåndtering og løbende forbedringsaktiviteter
  • Indslusning, dragtcertificering og arbejde i kontrollerede miljøer

En væsentlig del af jobbet består af rengøring og klargøring, som udgør omkring 80 % af arbejdstiden. Det er derfor vigtigt, at du motiveres af både de praktiske og de kvalitetsmæssige aspekter af arbejdet.

Arbejdstiden er på daghold:
Mandag kl. 06.00 – 15.30
Tirsdag til fredag kl. 06.00 – 13.30

Der er mulighed for fri hver tredje fredag afhængigt af teamets planlægning og behov. Overarbejde kan forekomme.

DIN FAGLIGE OG PERSONLIGE BAGGRUND

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra aseptisk produktion inden for eksempelvis pharma, biotech eller lignende regulerede industrier
  • Har praktisk erfaring med arbejde i klasse A/B miljøer
  • Har forståelse for GMP, dokumentation og procedurer
  • Kan læse, forstå og kommunikere på dansk
  • Har et godt fysisk helbred og kan håndtere emner fra mindre enheder til beholdere på op til 25 kg
  • Arbejder struktureret, kvalitetsbevidst og med fokus på detaljen

Som person er du samarbejdsorienteret, positiv og bidrager til et godt fællesskab. Du trives i et miljø, hvor kolleger hjælper hinanden, og hvor der er kort vej til sparring, spørgsmål og idéer. Du tager ansvar for dit arbejde og har naturlig respekt for de høje krav til sikkerhed og kvalitet.

CRODA DENMARK A/S TILBYDER

Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, stærkt sammenhold og en kultur, hvor medarbejdernes input bliver hørt og værdsat. Sikkerhed prioriteres højt, og der er fokus på både mennesket og opgaven.

Derudover tilbydes blandt andet:

  • Mulighed for funktionstillæg efter gennemført oplæring og certificering + tillæg ved træning/godkendelse i fylderum
  • Grundig oplæring i processer, udstyr og procedurer
  • Mulighed for faglig udvikling og nye ansvarsområder
  • Industriens Pension med 11 % arbejdsgiverbidrag og 4 % medarbejderbidrag
  • Fritvalgskonto på 10 %, som udbetales to gange årligt
  • Sundhedsforsikring gennem Dansk Sundhedssikring
  • Kantineordning
  • Personaleforening med sociale aktiviteter og arrangementer
  • Company Day, julefrokost og øvrige medarbejderaktiviteter

SØG STILLINGEN

Klik på “Søg Stilling” og vælg derefter “Opret Bruger” eller “Log ind.”

Vi afholder løbende samtaler. Bemærk venligst, at stillingen vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet, og at vores jobannoncer automatisk genpubliceres flere gange i løbet af annonceringsperioden.

Vi modtager ikke CV eller ansøgninger pr. mail. Ansøgning skal ske via vores online rekrutteringssystem.

Vi ser frem til at høre fra dig!

UDFORSK VORES AKTUELLE JOBMULIGHEDER

Vi har altid flere spændende muligheder – både faste stillinger og vikariater – som du kan finde her:

https://www.scanpeople.dk/ledige-stillinger/

Om ScanPeople

ScanPeople er et specialiseret rekrutterings- og vikarbureau med fokus på tekniske, administrative og kommercielle stillinger. Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder og matcher kvalificerede kandidater med spændende karrieremuligheder. Vores tilgang er professionel, ordentlig og relationsbaseret – vi følger processen hele vejen fra første dialog til opstart i nyt job.

Denne stilling er publiceret af SCANPEOPLE via jobnet.dk