Arbejdsskadekonsulent - Erstatningsansvar & Sygedagpenge

Vi søger en arbejdsskadekonsulent til afdelingen Rådgivning & Forhandling. Du skal have erfaring med arbejdsskade- og erstatningsansvarssager samt kendskab til sygedagpenge, fleksjob og pension. Som stærk formidler både mundtligt og skriftligt varetager du sagsbehandling, klageskrivning og rådgivning af medlemmer. Du arbejder selvstændigt, er initiativrig og struktureret. Socialrådgiveruddannelse eller tilsvarende niveau kræves. Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026.

Faglig konsulent stilling ved Dansk Socialrådgiverforening,

  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
  • Oprettet: 28. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Faglig konsulent






Jobopslag

Sætter du en ære i at levere den bedste medlemsservice og kvalitet indenfor arbejdsskade- og erstatningsansvarssager? Så er det dig, vi søger til afdelingen Rådgivning & Forhandling. Du ansættes enten på vores kontor i Aarhus eller på kontoret i København, og ansættelsen er på 30 timer med mulighed få flere eller færre timer. Hvem søger vi?

Vi søger en konsulent med erfaring med arbejdsskade- og erstatningsansvarssager og gerne viden om sygedagpenge, fleks- og pensionsområdet. Måske har du erfaring på arbejdsskadeområdet fra fagbevægelsen, eller du er ansat i en sygedagpengeafdeling og har samtidig haft særlige arbejdsmiljøopgaver.

Du skal være en stærk formidler – både mundtlig og på skrift – så du kan give foreningens medlemmer kompetent sagsbehandling og rådgivning og omsætte kompleks lovgivning til et forståeligt sprog.

Hvad er dine arbejdsopgaver?

Du skal i tæt samarbejde med vores medlemmer foretage sagsbehandling af arbejdsskade- og erstatningsansvarssager, samt følgesager indenfor sygedagpenge, fleksjob og pensionsområdet.

Du får ansvaret for din egen sagsportefølje, og er med under hele sagsforløbet hvilket bl.a. indebærer klageskrivning, hjælp til besvarelse af spørgeskemaer og udarbejdelse af partshøringssvar.

Hertil kommer undervisning og formidling af viden om området herunder anmeldelses- og sagsbehandlingsprocedure til øvrige konsulenter i DS og medlemmer.

Du skal, udover at yde faglig rådgivning på et højt niveau, kunne håndtere og støtte vores medlemmer der ofte står i en krise fordi de f.eks. har været udsat for trusler, langvarig stress eller fysiske arbejdsrelaterede skader.

Hvem er du?

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, er initiativrig, ansvarsfuld, struktureret og har lyst til at bidrage til foreningens arbejde.

Du skal være god til den svære samtale ligesom det er en stor fordel at have et grundigt kendskab til sygedagpenge, fleksjob og pension samt arbejdsskader og erstatningsansvar.

Din uddannelsesmæssige baggrund er socialrådgiver eller tilsvarende niveau.

Hvem er vi?

Dansk Socialrådgiverforening er en ambitiøs fagforening i en rivende udvikling. Vi har for nyligt samlet vores administration i en fælles enhed ud fra et ønske om at sikre et stærkt værditilbud inden for medlemsservice og rådgivning fra den første medlemskonsulent, til lokal forhandling og til mere komplekse forhandlingsopgaver.

Du bliver en del af et landsdækkende Arbejdsskadeteam som samarbejder tværgående internt i Dansk Socialrådgiverforening og eksternt med fællestillids- og tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljø-repræsentanter og advokater omkring erstatningsansvarssager.

Vi prioriterer fællesskabet højt, selvom vi ikke nødvendigvis sidder på samme lokation, og vi sparrer med hinanden i sagerne, for at opnå de bedste faglige resultater for vores medlemmer.

Du vil blive en del af et team hvor åbenhed, videndeling, samarbejde, engagement og gensidig respekt er vigtige værdier. Arbejdsmiljøet er uformelt, tonen er venlig og fri med plads til smil og latter i en travl hverdag.

Hvad tilbyder vi?

Vi lægger vægt på trygge og stabile rammer omkring vores arbejde med fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, så dit arbejde kan tilrettelægges, så det passer med dit privatliv.

Du får rig mulighed for at udvikle og specialisere dig fagligt og personligt igennem kompetenceudvikling, samarbejde og din opgaveløsning, og vi hjælper dig gerne med at indfri dine ambitioner.

Løn- og ansættelsesvilkår er attraktive og fastsat i vores interne overenskomst med DJØF. Vi forstiller os, at din ugentlige arbejdstid være er 30 timer inkl. frokostpause.

Du vil som udgangspunkt have base i Aarhus men jobbet kræver i perioder, at du bevæger dig rundt i Danmark, så du skal lejlighedsvis have bil til rådighed.

Ansøgning

18. oktober 2026 kl. 23.59

Vi udtager ansøgere til samtale den 19. oktober og afholder samtalerne 22. oktober i København og 23. oktober i Aarhus (fysisk fremmøde) med 2. samtale 26. oktober (online). Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef for Rådgivning & Forhandling, Høgni Weihe på hw@socialraadgiverne.dk, mobil 2170 6350, eller arbejdsskadekonsulent, Mette Sehested, på mes@socialraadgiverne.dk eller mobil: 3063 1890.

Om Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening er en professionsfagforening med over 19.000 medlemmer. Vi er foreningen for alle socialrådgivere: Medarbejdere, ledere, selvstændige, socialrådgivere med en akademisk videreuddannelse og studerende. Vi arbejder med socialrådgivernes løn- og arbejdsvilkår og med at udvikle socialrådgiverfaget og påvirke socialpolitikken. Vi er en ambitiøs fagforening, som har sat kurs mod at styrke socialrådgiverprofessionen, organisere flere socialrådgivere i stærke og meningsfulde fællesskaber og udvikle vores medlemsservicering, så vores medlemmer får den bedst mulige oplevelse, når de har brug for vores hjælp.


Denne stilling er publiceret af Dansk Socialrådgiverforening via jobnet.dk