Arbejdsmiljøforsker AI-chatbots København Ø - Sensor-data

Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø søger en forsker inden for psykosocialt arbejdsmiljø til en toårig stilling. Kandidaten skal have ph.d. og erfaring med kvalitative metoder, samt stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk. Rollen omfatter at undersøge, hvordan forskningsviden omsættes til praksis på danske arbejdspladser, samt at udvikle NFA’s forskning i AI’s rolle for arbejdsmiljøindsatser. Du vil koordinere dataindsamling, publicere i fagfællebedømte tidsskrifter og bidrage til forskningsansøgninger. Ansøgningsfrist: 3. maj 2026.

Forsker, samfundsvidenskab stilling ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 3. maj 2026
  • Oprettet: 17. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Forsker, samfundsvidenskab

Har du stærke kompetencer inden for kvalitativ metode, og er du motiveret af at bidrage til et sundt og sikkert psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark? Vil du bidrage til NFA’s forskning i, hvordan viden udveksles mellem forskning og praksis? Så har vi en to-årig stilling som forsker, hvor du kommer til netop dét.

Dine opgaver I NFA’s forskningsprogram om psykosocialt arbejdsmiljø forsker vi bl.a. i, hvordan forskningsviden om arbejdsmiljø oversættes til viden og effektive handlinger på danske arbejdspladser. Det gør vi fx ved at foretage dybdegående studier i tæt samarbejde med arbejdspladser for at identificere de helt konkrete handlinger, der kan styrke omsætningen af forskningsviden på arbejdspladserne og ved at udvikle guidelines, som kan bidrage til at forbedre udvekslingen af viden. Vi har et særskilt fokus på, hvordan AI ændrer eksisterende vidensbroer og virkningsveje for arbejdsmiljøviden. Derfor har vi også en særlig interesse i, hvordan kunstig intelligens, eksempelvis i form af AI-baserede arbejdsmiljøchatbots, kan understøtte danske virksomheders arbejdsmiljøindsatser i forhold til psykosocialt arbejdsmiljø.

Vi anvender mange forskellige typer data og metoder herunder interviews, fokusgrupper, observationsstudier og workshops. Vores forskning sker i tæt dialog med relevante aftagere, så vi skaber det bedste grundlag for, at vores forskningsresultater bliver anvendt.

Konkret skal den nye forsker bidrage til at:

  • Undersøge hvordan forskningsansatte kan øge deres kompetence til at omsætte forskning til policy og praksis
  • Beskrive hvordan forskningsinstitutioner kan øge deres kapacitet til at skabe samfundsmæssig impact
  • Sammen med erfarne kollegaer udvikle NFA’s forskning i, hvordan AI understøtter danske arbejdspladsers arbejdsmiljøindsatser
  • Bidrage til at hjemtage forskningsmidler, der kan understøtte ovenstående forskningsopgaver.

Dine opgaver som forsker er blandt andet at:

  • Koordinere og bidrage til klargøringen af data til analyser
  • Indsamle, vedligeholde og kvalitetssikre forskningsdata
  • Planlægge og gennemføre udarbejdelsen af videnskabelige artikler, herunder litteraturgennemgang, analyser og skriveproces
  • Publicere resultaterne i internationale, fagfællebedømte videnskabelige tidsskrifter
  • Bidrage til mundtlig formidling af resultaterne til forskere, myndigheder, arbejdsmarkedsaktører, og en vifte af øvrige interessenter på dansk og engelsk
  • Varetage daglig projektledelse og vejledning af videnskabelige assistenter og studerende
  • Bidrage til og understøtte arbejdet i forskningsprojekter generelt i forskningsområdet og bidrage til udvikling af forskningsområdet
  • Bidrage til forskningsansøgninger

Et stærkt forskningsmiljø NFA’s forskningsområde inden for psykosocialt arbejdsmiljø er organiseret sammen med forskningsområdet for sikkerhedskultur og arbejdsulykker. De to områder består af forskere på forskellige stadier af deres karriere, som arbejder med en bred vifte af projekter, der har fokus på temaer inden for de to forskningsprogrammer. Du vil få mulighed for at indgå i et tværfagligt miljø, med gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.

På NFA tilbyder vi attraktive vilkår i form af spændende projekter med stor opmærksomhed blandt aftagerne, adgang til en lang række unikke dataset, og stærke tilgrænsende forskningsmiljøer, som vi aktivt samarbejder med i vores forskning.

Dine kompetencer Vi forventer os, at du:

  • har en ph.d.-grad i antropologi, sociologi, folkesundhedsvidenskab, psykologi eller lignende
  • har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • har dokumenteret erfaring med kvalitative problemstillinger og metoder
  • har erfaring med at søge ekstern forskningsfinansiering
  • både kan arbejde selvstændigt og sammen med andre

Det er en fordel, hvis du:

  • har erfaring med forskning inden for arbejdsmiljøområdet, særligt med fokus på, hvordan arbejdsmiljøviden omsættes til viden og effektive handlinger på danske arbejdspladser.
  • har interesse i, hvordan AI giver nye muligheder for og påvirker eksisterende veje til vidensoverførsel af arbejdsmiljøforskning.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en to-årig fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. juli 2026 eller snarest derefter.

Vil du være med til at udvikle, analysere og formidle forskning inden arbejdsmiljø og sundhed? Kan du lide at arbejde systematisk for at sammenstille, udvikle og analysere data, der bidrager til viden om arbejdsmiljø og sundhed? Har du lyst og kompetencer til at arbejde med større dataset og avancerede analyser for at frembringe ny kundskab? Så har vi måske en spændende 3-årig stilling som forsker til dig.

Vær med til at skabe et godt arbejdsmiljø Forskningsområdet ”Ergonomisk arbejdsmiljø og muskelskeletsundhed” består af forskere med interesse i arbejdsmiljø og at fremme af et sundt, langt og produktivt arbejdsliv. Gruppen arbejder aktivt for, at forskningen skal have direkte værdi for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladser.

Vi leder efter en forsker, der vil blive en del af et tværfagligt forskningsmiljø dækkende over områder som registerbaseret forskning, anvendelse af sensorer til måling af fysisk aktivitet, bevægelser og fysiologiske ændringer ved arbejde, interventions- og implementeringsforskning på arbejdspladser, samt forskning i sundt produktivt arbejdsmiljø for alle.

Dine opgaver som forsker er blandt andet at bidrage til og understøtte:

  • lave forskning i bearbejdning, analyser, modeludvikling og fortolkning af større dataset af sensor-baseret data om fysisk aktivitet, bevægelser, fysiologiske ændringer og sundhedsforhold,
  • projektledelse for igangværende og nye projekter,
  • publicering af resultaterne i peer-reviewede videnskabelige tidsskrifter,
  • samarbejde med eksterne forskere internationalt,
  • formidling af resultaterne til både forskere, arbejdsmarkedsaktører og en bred vifte af øvrige interessenter,
  • bidrage til ansøgninger til eksterne fonde til finansiering af fremtidige forskningsprojekter og
  • bidrage til forskningsprojekter generelt på forskningsområdet.

Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du:

  • har en ph.d. uddannelse med fokus på arbejdsmiljø, folkesundhed, data science eller lignende,
  • er systematisk i din tilgang,
  • er god til at samarbejde i en projektgruppe bestående af personer med forskellig faglig baggrund,
  • har dokumenteret erfaring med forskning baseret på udvikling af algoritmer og matematiske modeller,
  • har kendskab til og forståelse for forskning i anvendelse af data fra sensorer til at frembringe viden om sundhedsrelateret adfærd,
  • har et stort engagement og bidrager bredt til forskningsområdet og
  • er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling og tidsbegrænset til 3 år. Vi vil gerne have, at du starter den 1. november 2025 eller hurtigst muligt herefter.

Du bliver ansat som forsker efter overenskomsten for akademikere i staten og cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner.

Dit daglige arbejdssted vil være Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk), chefkonsulent Ole Henning Sørensen (ohs@nfa.dk) eller forskningschef Jens Olav Dahlgaard (jod@nfa.dk).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Rikke Dahl Ledertoug i Beskæftigelsesministeriets HR tlf.nr. 7220 5257.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV. Det betyder, at du i dit CV indledningsvis kort beskriver din motivation for at søge stillingen, og hvordan dine kompetencer matcher opgaverne. Du skal ikke sende en motiveret ansøgning.

Send dit motiverede CV og eksamenspapirer elektronisk

senest søndag den 3. maj 2026.

Denne stilling er publiceret af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø via jobnet.dk