Anæstesisygeplejerske Rigshospitalet - Kompleks kirurgi

Rigshospitalet søger en anæstesisygeplejerske til barselsvikariat på Afdeling for Bedøvelse og Operation, CKO fra 1. november 2026. Du arbejder med komplekse anæstesiforløb inden for abdominal-, urologi- og karkirurgi samt håndterer avanceret hæmodynamik og væsketerapi. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt med 2-holdsskift. Ansøgningsfrist: 19. september 2026.

Specialsygeplejerske stilling ved Rigshospitalet - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 19. september 2026
  • Oprettet: 2. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Specialsygeplejerske

Vil du arbejde med kompleks anæstesi og høj faglighed i et stærkt kollegialt fællesskab?

Afdeling for Bedøvelse og Operation i Center for Kræft og Organsygdomme (CKO) søger en anæstesisygeplejerske til et barselsvikariat pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter nærmere aftale, og der kan være mulighed for forlængelse.

Som anæstesisygeplejerske hos os bliver du en del af et højt specialiseret team, hvor du:

  • Arbejder med komplekse anæstesiforløb til patienter i ASA-klasse 3-5
  • Opbygger erfaring med avanceret hæmodynamik, væsketerapi og transfusionsstrategier
  • Håndterer større anæstesiopsætninger og avanceret apparatur
  • Deltager i både korte og lange operative forløb
  • Får mulighed for kontinuerlig faglig udvikling

Vores specialer

Vi bedøver patienter inden for:

  • Abdominalkirurgi
  • Urologisk kirurgi
  • Karkirurgi

Derudover udfører vi anæstesi uden for operationsgangen, blandt andet på:

  • Røntgenafdelingen
  • Skopi-enheden

Hverdagen består af planlagt kirurgi på 12 operationsstuer samt et dagligt akutleje.

Hos os vil du møde organdonorer og deltage i transplantationer. Derfor er det vigtigt, at du har gjort dig tanker om de etiske aspekter ved organdonation.

Du bliver naturligvis grundigt introduceret til opgaverne og står ikke alene med dem fra starten.

Vi modtager traumepatienter og kan i sjældne tilfælde assistere i Traumecentret.

Børneanæstesier forekommer kun sjældent.

Vi er desuden tredje led i hospitalets hjertestopberedskab.

Vi tilbyder:

Et stærkt kollegialt fællesskab

Vi prioriterer hjælpsomhed, fleksibilitet og humor i hverdagen. Her hjælper vi hinanden, både når det gælder faglige udfordringer, vagtskift, sygdom eller familieliv.

Ledelsen er tæt på den kliniske hverdag og deltager ofte i arbejdet på stuerne.

Nogle patientforløb kan være følelsesmæssigt krævende. Derfor arbejder vi aktivt med debriefing og har en kultur, hvor svære oplevelser deles og bearbejdes sammen.

Vi prioriterer undervisning og kompetenceudvikling gennem blandt andet:

  • Temaeftermiddage, faglige oplæg, fokusforløb på forskellige problemstillinger
  • Oplæring i ultralydsvejledt PVK

Din profil:

Er uddannet anæstesisygeplejerske

Trives i en hverdag med både planlagte og akutte opgaver

Kan bevare overblikket i komplekse patientforløb

Værdsætter samarbejde og et godt arbejdsmiljø

Har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer

Arbejdstid og vagter

37 timer ugentligt eller efter aftale med 2-holdsskift, arbejder ca. hver 3 uge

To anæstesisygeplejersker i aften- og nattevagt samt en i tilkaldevagt fra bolig

Ønskeplan med vagtplan cirka 8 uger frem

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ken Bjørnholdt på telefon 35 45 04 78 for en uforpligtende snak eller et besøg i afdelingen.

Vi giver gerne en kop kaffe og viser dig rundt.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 19. september 2026

Samtaler afholdes i uge 39.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes løn- og takstnævn

Lønnen forhandles i henhold til lokal løndannelse, hvor der tages hensyn til dine hidtidige optjente kvalifikationer, desuden gives tillæg efter 5 kompetencetrin.

Denne stilling er publiceret af Rigshospitalet via jobnet.dk