Anæstesisygeplejerske Herning - Region Midtjylland
Regionshospitalet Gødstrup søger sygeplejersker til specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje. Kandidaten skal have minimum to års klinisk erfaring fra akutte somatiske områder samt dansk autorisation. Uddannelsen varer to år i fuldtid og kombinerer klinisk praksis og teoretisk undervisning med simulationstræning. Du skal have gode ikke-tekniske færdigheder, evne til samarbejde og vilje til aktivt engagement. Ansøgningsfrist: 7. maj 2026.
Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Herning, Region Midtjylland
- Herning, Region Midtjylland
- Der er 2 ledige stillinger
- Oprettet: 26. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 7. maj 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Brænder du for at arbejde i et højteknologisk miljø, hvor tværfagligheden er i højsædet? Så er uddannelsen til anæstesisygeplejerske måske noget for dig!
Anæstesiologisk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup indkalder ansøgere til anæstesi-sygeplejerskeuddannelsen med start 1. september 2026. Uddannelsens varighed er 2 år i fuldtids ansættelse.
Om stillingerne.
Uddannelsen er en vekseluddannelse som indeholder både klinik og teoretisk undervisning samt simulationstræning. Den kliniske del foregår i Gødstrup, med 6 ugers udveksling på andet hospital i Regionen. Den teoretisk del samt simulationsundervisningen afholdes fælles for hele regionens kursister og foregår rundt i regionen.
Hvem er du
- Sygeplejerske med minimum to års klinisk erfaring (fuldtidsansættelse) fra fortrinsvis akutte somatiske områder med komplekse patientforløb.
- Du har dansk autorisation som sygeplejerske.
- Du har bestået dansk eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og – metode på diplomniveau (bevis for disse eksamener medsendes ansøgning)
- Du trives i et arbejdsfelt, der til stadighed udfordrer dine evner og vilje til indlæring
- Du har let ved at skabe kontakt til såvel patienter som til kollegaer
- Du har lyst til et bredt samarbejde med mange samarbejdspartnere
- Du har mod på at indgå i et 2-årigt praktisk og teoretisk uddannelsesforløb med teoretisk eksamen og skriftlig opgave
Vi tilbyder
- Veltilrettelagt introduktion og uddannelsesforløb planlagt efter sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje (BEK nr. 395 af 07/04/2017) og Den nationale Uddannelsesordning (godkendt i Sundhedsstyrelsen 2018).
- Engagerede kliniske vejledere.
- N-ANTS (ikke tekniske færdigheder), kompetencekort og fokuserede praksisbeskrivelser som lærings- og evalueringsredskaber.
- Et spændende arbejdsfællesskab med mange faglige og personlige udfordringer.
Dertil kommer et dagligt samvær med professionelle, kompetente og humørfyldte kolleger.
Vi forventer
- Du har gode ikke-tekniske færdigheder inden for situationsbevidsthed, beslutningstagning, opgaveløsning og teamwork
- Du har sat dig ind i uddannelsesforløbet.
- Du er indstillet på, at læring er et personligt ansvar
- Du har lyst og vilje til aktivt engagement i en uddannelse, der til tider fylder uden for arbejdstiden.
Spørgsmål eller yderligere oplysninger om stillingerne kan rettes til uddannelsesansvarlig Mona Sehested, tlf. 40 48 41 96 eller oversygeplejerske Lone Kobberø, tlf. 30 47 88 92
www.rm.plan2learn.dk
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 18. maj 2026.
Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 7. maj 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

