Anæstesiolog Nykøbing F - Traumekaldsfunktion

Region Sjælland søger en speciallæge i anæstesiologi til overlægestillingen ved Anæstesiologisk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. Kandidaten skal have erfaring med traumebehandling og simulationstræning samt evne til tværfagligt samarbejde. Opgaverne omfatter udvikling af traumekaldsfunktionen, vejledning af yngre læger og sygeplejersker samt bidrag til kvalitetsudvikling og fælles kliniske retningslinjer. Ansøgningsfrist: 17. september 2026.

Læge stilling ved Region Sjælland - Nykøbing F, Region Sjælland

  • Nykøbing F, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. september 2026 — Om 6 dage
  • Oprettet: 9. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge

Er du speciallæge i anæstesiologi, og motiveres du af høj faglighed, tværfagligt samarbejde og udvikling af akutfunktionen? Har du interesse for traumebehandling, simulationstræning og uddannelse af fremtidens sundhedsprofessionelle? Så har vi en spændende stilling til dig.

Vi søger en engageret overlæge til Anæstesiologisk Afdeling ved Nykøbing Falster Sygehus, som ønsker at være med til at udvikle og styrke vores traumekaldsfunktion og samtidig bidrage aktivt til den faglige udvikling på tværs af hospitalet. Kendskab til lokale arbejdsgange og tværfaglige samarbejder er ønskeligt.

Vi ønsker en naturlig videreførsel af det arbejde, der allerede er lagt i arbejdet med traumefunktionen og beredskabet. Dette i form af simulations træning og fortsat optimering af opgaverne.

Om stillingen

Som overlæge indgår du i afdelingens samlede kliniske arbejde og bliver en central ressource i udviklingen af den akutte patientbehandling. Du får et særligt ansvar for:

  • Opdatering, udvikling og vedligeholdelse af traumekaldsfunktionen.
  • Planlægning og gennemførelse af simulationstræning inden for traumebehandling.
  • Styrkelse af samarbejdet mellem Akutafdelingen og Anæstesiologisk Afdeling.
  • Interesse for og deltagelse i fora vedrørende beredskabet.
  • Deltagelse i relevante arbejdsgrupper og tværgående udviklingsprojekter.
  • Bidrag til udarbejdelse og opdatering af fælles kliniske retningslinjer.

Uddannelse og faglig udvikling

Vi prioriterer uddannelse højt og forventer, at du aktivt bidrager til læringsmiljøet i afdelingen. Du vil:

  • Varetage klinisk vejledning af yngre læger og sygeplejersker.
  • Fungere som hovedvejleder for introduktionslæger og hoveduddannelseslæger.
  • Medvirke til at udvikle kompetencer hos kolleger og samarbejdspartnere.
  • Bidrage til kvalitetsudvikling, faglig sparring og videndeling.

Vi søger en overlæge, der

  • Er speciallæge i anæstesiologi.
  • Har erfaring med traumebehandling og simulationstræning.
  • Trives i et tværfagligt miljø og skaber gode samarbejdsrelationer.
  • Har stærke kommunikative evner og møder patienter, pårørende og kolleger med respekt og ordentlighed.
  • Tager ansvar for kvalitet, udvikling og effektiv ressourceanvendelse.
  • Bidrager aktivt til uddannelse, forskning og faglig udvikling.
  • Arbejder professionelt, engageret og med fokus på høj kvalitet i patientbehandlingen.

Vi tilbyder

  • En spændende nøglefunktion med stor indflydelse på udviklingen af traumebehandlingen.
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper.
  • Mulighed for at præge uddannelses- og udviklingsaktiviteter i afdelingen.
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, patientsikkerhed og kontinuerlig forbedring.

Ansøgning

Vi ser frem til at høre, hvordan du vil bidrage til den fortsatte udvikling af traumefunktionen, uddannelsesmiljøet og det tværfaglige samarbejde på Nykøbing Falster Sygehus.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk