AMR-specialist WHO - København - Global sundhed

Udenrigsministeriet søger en Junior Professional Officer (JPO) – Technical Officer (Antimicrobial Resistance) til WHO i Hanoi, Vietnam. Kandidaten skal have kandidatuddannelse inden for medicin, farmaci eller folkesundhed samt minimum 3 års erfaring med infektionssygdomme og AMR. Opgaverne omfatter teknisk bistand til nationale handlingsplaner, overvågning af antibiotikaforbrug og multisektoriel koordinering. Flydende engelsk er påkrævet. Ansøgningsfrist: 24. august 2026.

Faglig konsulent stilling ved Udenrigsministeriet - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 24. august 2026
  • Oprettet: 21. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Faglig konsulent






<a href="https://talentio.dk/udenrigsministeriet-jobs/" title="Se jobtilbud i Udenrigsministeriet">Udenrigsministeriet</a> søger JPO til WHO


Udenrigsministeriet søger JPO til WHO med fokus på Antimicrobial Resistance (AMR)

– duty station i Hanoi, Vietnam

Søger du nye udfordringer inden for global sundhed? Udenrigsministeriet tilbyder i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) en spændende stilling som Junior Professional Officer (JPO) i Hanoi med fokus på Antimicrobial Resistance (AMR) og One Health.

Du vil arbejde tæt sammen med det vietnamesiske sundhedsministerium og støtte deres indsats med teknisk rådgivning til styrkelse af landets kapacitet inden for antibiotikastyring, resistensovervågning og kontrol. Stillingen spiller en vigtig rolle i den multisektorielle koordinering mellem sundheds-, landbrugs-, veterinær- og miljøsektorerne samt FN-partnere.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Teknisk bistand til udvikling og implementering af nationale handlingsplaner for AMR, herunder den kommende Nationale AMR-handlingsplan 2026-2030 og One Health Master Plan.
  • Støtte til overvågning af antibiotikaforbrug og resistens samt forbedring af laboratoriekapaciteter og standardisering af procedurer.
  • Fremme samarbejde på tværs af sektorer og koordinering med nationale og internationale partnere.
  • Bidrage til udarbejdelse af retningslinjer, træningsaktiviteter og kampagner som World Antibiotic Awareness Week.
  • Understøtte evidensbaseret politikudvikling i tråd med FN’s bæredygtighedsmål, især SDG 3.
  • Opbygge netværk og partnerskaber, der styrker multi-sektoriel indsats og ressourcemobilisering.

Kvalifikationer:

  • Kandidatuddannelse (master) inden for medicin (human eller veterinær), farmaci, folkesundhed, epidemiologi eller et beslægtet felt.
  • Minimum 3 års relevant erhvervserfaring med fokus på infektionssygdomme, AMR og One Health tilgang, herunder overvågning, kapacitetsopbygning og udvikling af handlingsplaner.
  • Erfaring med teknisk rådgivning til sundhedsmyndigheder er en fordel.
  • Kendskab til WHO’s retningslinjer og politikker vil ses som en styrke.
  • Flydende engelsk i skrift og tale.

Stillingen giver dig mulighed for at arbejde i et internationalt miljø med stor faglighed og globalt fokus.

Du kan læse mere om stillingen her.

Din ansættelse finansieres af Udenrigsministeriet, men WHO er din arbejdsgiver, og du vil derfor ikke være udsendt af Danmark (statsudsendt) under din ansættelse. Du ansættes og udsendes på FNs ansættelsesvilkår og aflønnes under ansættelsen i henhold til FNs lønsystem. Ansættelsesperioden er 1 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år. En JPO stilling ved FN bidrager med værdifuld indsigt og erfaring i FN-systemet.

Ansættelsessted

Hanoi, Vietnam

Forventet tiltrædelse

Snarest muligt

Ansøgning

Har stillingen vakt din interesse og mener du, at du opfylder de faglige kvalifikationer og har den nødvendige erfaring beskrevet i organisationens stillingsbeskrivelse, skal du søge elektronisk nederst i opslaget på ”søg stillingen”.

Vi skal have en målrettet ansøgning på ENGELSK bestående af følgende dokumenter:

  1. Motivationsskrivelse,
  2. FNs ansøgningsskema,
  3. CV, inklusiv referencer,
  4. Eksamensbevis for bestået kandidatgrad samt
  5. Underskrevet samtykkeerklæring.

BEMÆRK, at ansøgningen først er komplet, når alle ovenstående dokumenter er registeret i rekrutteringssystemet via linket “søg stillingen” nederst på siden.

Ansøgningsfrist

24. august 2026 kl. 23.59 dansk tid.

Udvælgelse af kandidater til interview

Udvalgte kandidater vil blive kontaktet direkte via e-mail i løbet af august 2026. Øvrige ansøgere modtager samtidig besked om, at de ikke er kommet i betragtning til stillingen. WHO forventes at gennemføre interviews i september 2026.

Kontakt

Evt. spørgsmål, som ikke fremgår af opslaget kan sendes til: Multijob@um.dk

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.


Denne stilling er publiceret af Udenrigsministeriet via jobnet.dk