Almene Boliger Teknikker Næstved - Vintertjeneste

Ejendomsassistent søges til Team Almene Boliger – Næstved Kommune søger en struktureret, initiativrig og fleksibel person med høj arbejdsmoral. Kandidaten skal trives med fysisk arbejde, have blik for detaljer og bevare overblikket under pres. Passion for bæredygtighed og lederskab vil gøre en synlig forskel i teamet.

Teknisk servicemedarbejder stilling ved Næstved Kommune, Region Sjælland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Teknisk servicemedarbejder

Vil du have en aktiv hverdag, hvor du gør en synlig forskel – og hvor ingen dage er helt ens? Så er det måske dig, vi leder efter som ny kollega i Team Almene Boliger.

Vi drifter 23 almene boligafdelinger med ca. 1.000 boliger samt 140 øvrige lejemål – og vi har brug for en ejendomsassistent, der kan understøtte vores ejendomsteknikere og være med til at sikre, at vores ejendomme altid fremstår indbydende og velholdte.

En hverdag med frihed og ansvar

Hos os får du

  • en varieret og aktiv arbejdsdag
  • frihed under ansvar og indflydelse på egen planlægning
  • et stærkt kollegialt fællesskab med fri og uformel tone
  • en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode

Du bliver en vigtig del af et team, hvor vi løfter i flok – og hvor din indsats kan ses og mærkes.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • kørsel af storskrald
  • renholdelse omkring ejendommene
  • mindre grønt arbejde og ukrudtsbekæmpelse
  • vintertjeneste (oktober–marts)
  • ad hoc-serviceopgaver (varekørsel, postudbringning m.m.)

Dagene er sjældent ens – og vi sætter pris på en kollega, der trives med variation.

Hvem er du?

Vi søger en kollega, der

  • er struktureret og har sans for orden
  • har blik for detaljen og tager initiativ
  • bevarer overblikket – også når det går stærkt
  • har høj arbejdsmoral og godt humør
  • er fleksibel, loyal og samarbejdsorienteret
  • trives med fysisk arbejde
  • har kørekort (kategori B)

Du skal være omstillingsparat og have lyst til at levere god service – både over for kolleger og beboere.

Det praktiske

  • Løn- og ansættelsesvilkår

    sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA

  • Arbejdstid pr. uge

    37 timer

  • Tiltrædelse

    1. maj 2026 eller efter aftale

  • Ansøgningsfrist

    tirsdag den 24. marts 2026

  • Ansættelsessamtaler

    afholdes i uge 13

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Brian Vinther Mortensen på tlf. 5588 6265 eller 2327 7504.

Klar til at blive en del af holdet?

Hvis du kan se dig selv i rollen og har lyst til en hverdag med både ansvar, bevægelse og godt kollegaskab – så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Om Næstved Kommune

Denne stilling er publiceret af Næstved Kommune via jobnet.dk