Alkoholbehandling Hobro - Ambulant specialisering

Mariagerfjord Rusmiddelcenter søger to behandlere til voksenområdet – én fastansættelse og ét barselsvikariat. Du skal have relevant faglig uddannelse på bachelorniveau og gerne erfaring inden for misbrugsområdet. Stillingen omfatter individuelle ambulante behandlingssamtaler, gruppeforløb, samarbejde med interne og eksterne aktører samt dokumentation. Du arbejder recoveryorienteret, skabes tillidsfulde relationer og trives med struktureret arbejde. Ansøgningsfrist: 17. juni 2026.

Misbrugsbehandler stilling ved Mariagerfjord Kommune - Hobro, Region Nordjylland

  • Hobro, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 17. juni 2026
  • Oprettet: 15. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Misbrugsbehandler

Tiltrækkes du af høj faglighed, stærkt kollegaskab og mulighed for at gøre en reel forskel? Vi søger dig, der trives i det relationelle arbejde med voksne borgere, og som motiveres af at kombinere faglighed, menneskelig indsigt og tværfagligt samarbejde i en hverdag med mening.

I Mariagerfjord Rusmiddelcenter søger vi to nye kollegaer til voksenområdet. Den ene stilling er en fastansættelse, da en erfaren kollega starter som selvstændig, og den anden er et barselsvikariat.

Hvem er vi?

Mariagerfjord Rusmiddelcenter består af ambulant behandlingsafdeling, substitutionsbehandling/værested, SKP-medarbejdere og hjemløseindsatsen. Vi er i alt 12 medarbejdere og en afdelingsleder. Vi sidder alle i et lille hus, som vi alle hjælper med at drive.

Hos os arbejder forskellige faggrupper tæt sammen – blandt andet socialrådgivere, pædagoger, SSA’er og psykolog. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab og gennem respekt for hinandens fagligheder og erfaringer.

Du bliver en del af behandlingsafdelingen, hvor vi aktuelt er fire behandlere og en visitator. De to ledige stillinger er primært knyttet til voksenområdet (30+ år).

Vi arbejder med ambulant stof- og alkoholbehandling efter servicelovens §101 og sundhedslovens §141. Vi læner os op ad evidensbaseret metoder, de nationale retningslinjer, vejledninger og instrukser på området. Afdelingen har også myndighed i forhold til behandling af ansøgninger om døgnbehandling og vi har tilsynsfunktion på bevilgede indsatser ved eksterne samarbejdspartnere.

Rusmiddelcenteret er én del af området Social Støtte, som yderligere består af Lettere Adgang og Mestringsvejledningen.

Social Støtte dækker flere specialer, og alle indsatser i Social Støtte tager udgangspunkt i en recovery orienteret rehabiliterende tilgang. Vi tror på, at mennesker kan komme videre, når de mødes med respekt, tydelighed og vedholdenhed.

Hvem er du?

Dine arbejdsopgaver som behandler spænder bredt. Nogle dage handler det om de små skridt og de lange relationer. Andre dage om koordinering, kriser eller komplekse problemstillinger.

Dine opgaver består i:

  • Gennemføre individuelle ambulante behandlingssamtaler. Vi benytter evidensbaserede metoder som KAT og MI
  • Facilitere gruppeforløb og undervisning
  • Inddrage pårørende og netværk i relevante forløb
  • Samarbejde med interne og eksterne aktører omkring borgernes samlede situation
  • Bidrage med rådgivning og sparring på rusmiddelområdet
  • Journalføring, udarbejde behandlingsplaner, indberette til statistik mm.
  • Deltage i den fælles drift af huset og hjælpe til, hvor der er behov
  • Der kan desuden forekomme opgaver i substitutionsklinikken, herunder medicinkørsel og bemanding
  • Indgå i dækning af hovedtelefon på Rusmiddelcenteret

Vi forestiller os at du:

  • Har relevant faglig uddannelse på bachelor niveau
  • Gerne relevant erfaring eller efteruddannelse inden for misbrugsområdet
  • Har gode og insisterende samarbejdskompetencer og en nysgerrig tilgang til andres fagligheder og perspektiver.
  • Har erfaring med at arbejde recoveryorienteret eller har stor interesse heri
  • Kan skabe tillidsfulde relationer – også i komplekse og langvarige forløb
  • Kan navigere professionelt i en politisk styret organisation
  • Arbejder struktureret og trives med dokumentation og administrative opgaver
  • Har en solid faglighed, men som fortsat er nysgerrig på at blive udfordret og indgå i sparring med kollegaer
  • Finder det naturligt selv at holde sig opdateret på den sidste nye viden på området
  • Tager ansvar for og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Du behøver ikke at kunne det hele fra dag et

Hvad tilbyder vi?

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, humor og stor hjælpsomhed. Vi prioriterer et bæredygtigt arbejdsliv, hvor man kan holde til sit arbejde – også på den lange bane. Vi arbejder ud fra tanken om, at “vi er hinandens arbejdsmiljø”.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Kollegaer, der er kendte for høj faglighed, engagement og forskellighed
  • Et kollegialt fællesskab med en uformel tone og plads til humor
  • En arbejdsplads hvor vi er hinandens forudsætninger og løfter i flok
  • Faste teammøder og supervision
  • Intro program

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og relevante bilag via vores rekrutteringssystem.

I din ansøgning vil vi gerne høre lidt om:

  • hvad der motiverer dig i arbejdet med målgruppen
  • hvordan du reflekterer over dine faglige valg og prioriteringer
  • hvilken af stillingerne du søger – eller om du er interesseret i begge

Arbejdstider

Har du spørgsmål til stillingen

Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Anne Mølholt Dahl på 21830604 (send gerne sms så vi kan aftale tidspunkt)

Samtaler forventes gennemført d. 25. juni.

Løn og ansættelsesvilkår

Den faste stilling er pr. 01.08.2026 og vikariatet pr. 01.09.2026.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Din primære arbejdsplads vil være i Hobro, men der kan forventes kørsel kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

Om Mariagerfjord Kommune

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.

Denne stilling er publiceret af Mariagerfjord Kommune via jobnet.dk