Akutsygeplejerske Tønder - Triage & i.v. behandling

Akutteamet Tønder søger erfarne sygeplejersker med minimum fem års klinisk erfaring til opbygningen af regional akutsygepleje. Du skal være selvstændig i akutte situationer, kunne foretage komplekse kliniske vurderinger og samarbejde tværfagligt. Rollen omfatter borgervurderinger, væsketerapi, antibiotisk behandling og forebyggende indsatser. Du bliver del af et fagligt stærkt team med mulighed for at præge udviklingen af arbejdsgange. Ansøgningsfrist: 21. september 2026.

Sygeplejerske stilling ved Sygehus Sønderjylland – Aabenraa - Tønder, Region Syddanmark

  • Tønder, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 5 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 21. september 2026
  • Oprettet: 7. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske



Afdelingen for Borgernær Sundhed, Sygehus Sønderjylland, søger engagerede og motiverede sygeplejersker til sjældent udbudte faste stillinger.

Stillingerne ønskes besat pr. 1 november 2026 eller snarest derefter.

Er du en erfaren sygeplejerske, der trives med komplekse, kliniske vurderinger, selvstændige beslutninger og akutte patientforløb?
Har du lyst til at være med helt fra begyndelsen, når vi bygger en ny regional funktion op – tæt på borgeren og med et stærkt fagligt bagland på Sygehus Sønderjylland?
Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvem er vi?

Borgernær Sundhed er en ny afdeling under Sygehus Sønderjylland, etableret 1. april 2026 som led i Sundhedsreformen. Fra 1. januar 2027 samler vi ansvaret for akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser fra Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder kommune til regionen.
Derfor er vi i gang med at opbygge regional akutsygepleje i Borgernær Sundhed på Sygehus Sønderjylland. Som led i denne opbygning søger vi flere erfarne sygeplejersker til vores enhed i Tønder, som vil være med til at sætte retningen for fremtidens akutsygepleje.

Hvem søger vi?

Vi søger med dette stillingsopslag dygtige akutsygeplejersker til Akutteamet Tønder. Du vil få din fysiske arbejdsplads på Sølstedgårdvej 11A i Løgumkloster.

Vores akutteams er kendetegnet ved høj faglighed og stort engagement i forhold til opgaveløsning, udvikling og samarbejde. Akutteamet Tønder er ved at blive opbygget, hvorfor du vil få mulighed for i særlig høj grad at sætte dit præg på arbejdsgange og løsninger.

Ledelsesmæssigt vil du referere til en lokal leder, som refererer til afdelingsledelsen for Borgernær Sundhed, Sygehus Sønderjylland.

Dine arbejdsopgaver:

  • Vurdere borgere i eget hjem, vha. triage og ABCDE, i samarbejde med bl.a. hjemmesygeplejen, praktiserende læge, vagtlæge og sygehuset. 
  • Skabe sammenhæng for borgere, som har forløb på tværs af almen praksis, kommune og sygehuset
  • Samarbejde med de kommunale sygeplejersker ved komplekse forløb
  • Varetagelse af væsketerapi og i.v. antibiotisk behandling 
  • Opfølgning og behandling af borger udskrevet fra sygehuset
  • Varetage nye faglige opgaver, kendetegnende ved lavt flow
  • Forhindre indlæggelser via forebyggende tiltag og rehabiliterende tilgang
  • Undervise og supervisere på tværs af organisationen i sundhedsfaglige problemstillinger

Vi forventer at du:

  • Har minimum 5 års relevant klinisk erfaring
  • Har bred klinisk erfaring, gerne erfaring med akutsygepleje, fra relevante medicinske afdelinger eller fagområder
  • Ser den anerkendende dialog og faglig sparring som naturlige redskaber og en integreret del af din hverdag
  • Kan overskue og handle i akutte situationer, samt udvise en rolig tryghedsskabende adfærd  
  • Kan samarbejde tværfagligt 
  • Kan planlægge, koordinere, undervise, samt delegere opgaver 
  • Er fagligt bevidst og brænder for at tilegne dig nye kompetencer
  • Kan lide at arbejde selvstændigt med udredninger og korte patientforløb 
  • Har mod på at stå alene i akutte situationer, hvor der skal tages hurtige og selvstændige beslutninger 
  • Er en positiv og god kollega
  • Er fleksibel ift. tjenesteplanlægning 
  • Har kørekort og kan anvende IT, med en høj grad af datadisciplin  
  • Har eller er indstillet på at tage et diplommodul i akutsygepleje 
  • Er visionær og innovativ, ser det naturligt at være med til at kvalitetssikre og udvikle
  • Vilje og lyst til implementering af nye arbejdsgange og projekter er afgørende

Vi tilbyder: 

  • En arbejdsplads, hvor vi sætter borgeren og pårørende i centrum
  • En omskiftelig hverdag præget af selvstændigt arbejde 
  • Et team af specialiserede sygeplejersker, hvor faglig stolthed er bærende
  • Et spændende og udviklende arbejdsmiljø, hvor der er rum til faglig og personlig udvikling.
  • Der arbejdes kontinuerligt med det gode arbejdsmiljø, kendetegnende ved høj trivsel
  • Et fagligt stærkt team, der er stolte over det arbejde vi udfører
  • Gode og engagerede kollegaer, som også er optaget af at komme godt fra start i samarbejdet
  • Indflydelse på udviklingen af sygeplejen til den akut syge borger
  • Individuel introduktion oplæring/uddannelse til Akutteamets opgaver 

Du er med til at bygge det op

Når du starter, er alt ikke færdigt. Og det er netop pointen.

Vi har brug for dine erfaringer, din faglighed og dine idéer til at udvikle den regionale akutsygepleje med base i det store erfaringsgrundlag fra kommunerne.

Du får derfor ikke en færdig manual, du blot skal følge. Du får mulighed for at være med til at definere praksis, udvikle arbejdsgange og sætte den faglige retning sammen med kollegaer og ledelse.

Samtidig får du en tydelig faglig ramme omkring dig med:

  • systematisk kompetenceudvikling inden for akutsygepleje
  • tæt klinisk sparring med erfarne kolleger på tværs af Sønderjylland
  • lægefagligt bagland fra Sygehus Sønderjylland
  • mulighed for at udvikle nye arbejdsgange og løsninger
  • mulighed for at præge udviklingen af akutsygeplejen – både lokalt og regionalt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuldtid eller deltid efter aftale med ansættelse pr. 1. november 2026 eller snarest derefter.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet – overenskomst 32.17.1 – løn pr. 1.4.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Ansættelsen er betinget af autorisation og ren straffeattest.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsledelsen ved spørgsmål.
Afdelingschef Heidi Nordahl Jensen heidi.nordahl.jensen@rsyd.dk tlf. 51289453 eller Afdelingschef Susanne Sejr Eggen susanne.sejr.eggen@rsyd.dk tlf. 51289821

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er den 21. september 2026 kl. 12:00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i perioden 22.september til 28. september 2026.


Denne stilling er publiceret af Sygehus Sønderjylland – Aabenraa via jobnet.dk