Akutplejerske Assens - Klinisk sygepleje
Assens Kommune søger en sygeplejerske til Center for Rehabilitering og Akutpleje. Du skal varetage sygepleje til borgere med komplekse sundhedsfaglige behov, foretage kliniske observationer og faglige vurderinger samt sikre systematisk dokumentation og medicinhåndtering. Stillingen omfatter tværfagligt samarbejde og rehabiliterende indsatser. Du er uddannet sygeplejerske med erfaring fra kommunal eller akutpleje. Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026.
Sygeplejerske stilling ved Assens Kommune, Region Syddanmark
- Assens Kommune, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026
- Oprettet: 12. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Brænder du for god sygepleje, høj patientsikkerhed og rehabilitering, og vil du være med til at sikre høj faglig kvalitet i borgernes forløb? Tager du ansvar for egen faglighed og klinisk lederskab, og bidrager du aktivt til det tværfaglige samarbejde? Og har du lyst til at være med til at skabe en stærk faglig kultur med borgeren i centrum? Så er det måske lige dig, vi søger!
Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje søger vi snarest muligt en engageret og fagligt stærk sygeplejerske, der vil være med til at udvikle og sikre kvaliteten i sygeplejen.
Stillingen er på 32 timer og med weekendvagt ca. hver fire uge.
Hvem er vi
Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje varetager vi forløb for borgere/patienter med komplekse sundhedsfaglige problemstillinger og behov for akutpleje, rehabilitering og midlertidige ophold. Det stiller krav til klinisk sygepleje, koordination og sygeplejefagligt overblik, faglig vurdering, systematik, struktur og dokumentation samt evnen til at handle rettidigt og sikkert.
Vi er et team bestående af sygeplejersker, social‑ og sundhedsassistenter, social‑ og sundhedshjælpere, terapeuter, husassistenter, socialrådgiver, elever, studerende og afløsere, der arbejder tæt sammen om den enkelte borger.
Vi forpligter os på at arbejde efter Assens Kommunes personalepolitiske værdier, og at værdierne omsættes og afspejles i vores handlinger.
Du bliver en del af en afdeling, der står foran en vigtig overgang til Region Syddanmark den 1. januar 2027. Det giver dig mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af arbejdsgange, sætte dit præg på hverdagen og være med til at forme fremtiden.
Om jobbet
I stillingen får du en bred opgaveportefølje, der rummer både akutte og planlagte sygeplejefaglige indsatser. Du bliver ansvarlig for observation, udredning og opfølgning i borgerforløbene og bidrager aktivt til den daglige tværfaglige koordinering.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Varetage og koordinere sygeplejen til borgere/patienter med komplekse og skiftende sundhedsfaglige behov
- Foretage systematiske kliniske observationer, faglige vurderinger og relevante handlinger ved ændringer i borgerens tilstand
- Sikre korrekt og fyldestgørende sundhedsfaglig dokumentation, herunder opfølgning på de 12 sygeplejefaglige problemområder
- Arbejde systematisk med medicinhåndtering, patientsikkerhed, risikovurderinger og forebyggelse af utilsigtede hændelser
- Medvirke til, at gældende instrukser, arbejdsgange og faglige standarder efterleves i praksis
- Understøtte kolleger gennem faglig sparring, vejledning og videndeling
- Indgå aktivt i det tværfaglige samarbejde med social- og sundhedsassistenter, terapeuter, læger, hospitaler og øvrige samarbejdspartnere
- Bidrage til rehabiliterende forløb, hvor borgerens/patientens plan, ressourcer, mål og mulighed for størst mulig selvstændighed er omdrejningspunktet
Arbejdsdagen er varieret, og du vil møde både borgere med akutte behov og borgere i længerevarende rehabiliteringsforløb.
Hvem er du
Vi søger en sygeplejerske, der ser patientsikkerhed, faglig kvalitet og rehabilitering som hinandens forudsætninger, og som ønsker at bidrage til en hverdag, hvor vi lærer af vores erfaringer og sammen skaber de bedst mulige rehabiliteringsforløb på centret.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet sygeplejerske og har et solidt klinisk fundament
- Har gode kliniske kompetencer og kan identificere, prioritere og reagere på ændringer i borgernes sundhedstilstand
- Har erfaring fra kommunal sygepleje, akutpleje, rehabilitering eller lignende
- Arbejder systematisk med dokumentation, medicinhåndtering og patientsikkerhed
- Kan omsætte faglige instrukser og retningslinjer til sikker praksis
- Har gode samarbejdsevner og kan formidle din faglighed tydeligt og respektfuldt
- Tager ansvar, bevarer overblikket og bidrager konstruktivt til faglig udvikling
- Har lyst til at understøtte kolleger i at fastholde og udvikle en høj sundhedsfaglig kvalitet
- Har en stærk faglig motivation og ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af praksis, kvalitet og patientsikkerhed
Vi tilbyder
Hvis du vælger os, kan vi tilbyde dig:
- En fagligt udfordrende stilling med mulighed for at gøre en mærkbar forskel
- En igangværende udviklingsproces med fokus på læring og kompetenceudvikling inden for patientsikkerhed, struktur og dokumentation
- Et tværfagligt miljø, hvor samarbejde, læring, kvalitet og ansvar er afgørende
- Mulighed for at præge udviklingen af den sygeplejefaglige praksis
- En arbejdsplads med fokus på læring, faglig sparring samt systematisk dokumentation og kvalitetsudvikling
- En vigtig rolle i at skabe trygge og sammenhængende borger-/patientforløb
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest forud for ansættelse.
Vil du vide mere
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder Hanne Longhi på tlf. 23 34 42 54.
Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026 kl 23.59.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne stilling er publiceret af Assens Kommune via jobnet.dk


