Aktivitetsleder Demens - Fredericia Kommune
Fredericia Kommune søger en udadvendt aktivitetsmedarbejder til Ulleruphus Plejehjem i en tidsbegrænset stilling. Du skal være god til at skabe relationer og have evne til at planlægge og udføre aktiviteter i tæt samarbejde med makker og beboere. Erfaring med ældre og demens værdsat. Du skal være fysisk robust, have kørekort kategori B og kunne kommunikere på dansk både verbalt og nonverbalt. Ansøgningsfrist: 26. maj 2026.
Plejehjemsmedhjælper stilling ved Fredericia Kommune, Region Syddanmark
- Fredericia, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 26. maj 2026
- Oprettet: 29. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Plejehjemsmedhjælper
Er du vores nye medspiller?Er du udadvendt og god til at skabe relationer?Udviser du ro og nærvær?Er du til det tætte makkerskab?
Vores plejehjem skal være et rart sted at komme. Det skal være et hjem, og det arbejder vi på i fællesskab. Derfor søger vi nu en ny aktivitetsmedarbejder i en tidsbegrænset stilling til den 15. august 2027.
Som aktivitetsmedarbejder på Ulleruphus Plejehjem vil du blive en del af et fællesskab, der ligeværdigt inddrager beboerne og deres familier i hverdagens beslutninger og gøremål, samtidig med at vi understøtter trivsel og arbejdsglæde.
Du vil skulle have fokus på, og evne til, selv at planlægge og udføre aktiviteter i tæt dagligt samarbejde med en makker og beboerne, hvor dialog og den gode relation er omdrejningspunktet. Det betyder, der er brug for, du fremstår afbalanceret med en god, tæt og ligeværdig kommunikation, hvor beboernes ønsker er i centrum.
Vi søger en kollega, der er godt velfunderet i egen faglighed fra sit uddannede område, og som ønsker at bringe denne i spil til gavn for vores beboere. Det behøver ikke at være via en kreativ uddannelse; det vigtige er, at du tør tænke anderledes og ser muligheder i de små ting. Vi vægter dine personlige kompetencer højt.
Ulleruphus Plejehjem – Et hjem med trivsel i fokus. Ulleruphus består af 45 plejeboliger fordelt på to etager. Ulleruphus er en selvejende institution, hvor der er en tosproget kultur, da vi har både døve og hørende beboere og medarbejdere. Vi stiller ikke nogen krav om tegnsprogskompetencer i din ansættelse, men forventer gode kommunikative evner, både verbalt og nonverbalt. Som ansat i vores hus er du med til at sætte retning i samarbejde med kollegaer og ledelse, som et åbent fællesskab.
Tæt samarbejde med Madsbyhus Plejehjem
Vores værdier og tilgang
Respekt, empati og samarbejde.
Som aktivitetsmedarbejder vil du også skulle samarbejde med vores øvrige medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi har frivillige der bidrager til hverdagens aktiviteter og får også besøg ude fra af den lokale børnehave, besøgshunde, skoler, musikere, kulturelle indslag, kor og hvad der ellers ser vores vej. Og så er vi selv opsøgende på, hvad lokalsamfundet kan bidrage med. Her sætter kun fantasien grænser.
I alt er vi ca. 65 dedikerede kolleger på Ulleruphus, der ”går samme vej”, men ikke nødvendigvis i takt. Vi værdsætter hinandens forskellighed og muligheden for at se tingene fra forskellige perspektiver.
Vores beboere er lige nu særligt glade for aktiviteter som: Højtlæsning, udeliv, bankospil, stolegymnastik og bowling.
Der skal tages hensyn til beboernes individuelle vaner, men impulsive indslag er lige så vigtige at bringe i spil.
Vi kan tilbyde
- et spændende, udfordrende og selvstændigt job i en værdibaseret organisation.
- råderum til kreativitet, ud fra årstider og traditioner.
- et tæt ligeværdigt makkerskab.
- muligheden for at være tovholder for frivillige.
- plads og krav til at tage initiativ.
- en arbejdsplads i konstant udvikling.
- skiftevis praktiske opgaver og nærvær.
- mulighed for fleksibilitet, hvor du selvstændigt kan planlægge og koordinere din arbejdsdag.
- et sted, hvor du kan bruge din interesse for udeliv og natur.
Vi vægter, at du
- kan opbygge tætte relationer og har erfaring med ældre – gerne også demens. Din faglighed skal gerne kunne bringes i spil til gavn for beboerne.
- trives i tæt samarbejde, og er imødekommende og mødestabil. Vi ser gerne at du har fokus på både egen og kollegaers udvikling, og værdsætter et tæt makkerskab.
- har erfaring med at planlægge og gennemføre aktiviteter, og kan håndtere regnskaber og dokumentation relateret til aktiviteter. Du tænker kreativt og tør føre idéer ud i livet samt kan planlægge din egen dag under ansvar.
- kender dansk kultur og traditioner og tydeligt kan kommunikere på dansk, både skriftligt og mundtligt. Derudover kan kommunikere verbalt og nonverbalt.
- er fysisk robust. Vi flytter borde, kører kørestole og arbejder i haven m.v. – i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.
- har kørekort kategori B og tør køre vores minibus. Du skal have gyldig arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, for at kunne komme i betragtning til stillingen.
Vil du vide mere
Har du interesse for jobbet, vil vi gerne opfordrer dig til at komme ud og se, hvordan vi bor, og mærke huset. Vores erfaring er, at det er meget givende for begge parter. Du skal blot kontakte Cathe P. Jensen for en aftale.
Løn- og ansættelsesforhold
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønske til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. Arbejdstiden vil være i tidsrummet kl. 09.00-21.00 med minimum en aftenvagt om ugen.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling, som ophører 15. august 2027.
Tiltrædelse senest 1. juli 2026.
Ansættelsessamtaler
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.
Ansøgningsfrist
Denne stilling er publiceret af Fredericia Kommune via jobnet.dk

