Aktiviteter ældre Ribe - Stolegymnastik & trivsel

Esbjerg Kommune søger en aktivitetsmedarbejder til Plejehjemmet Margrethegården, der kan planlægge og gennemføre aktiviteter og arrangementer for beboerne. Kandidaten skal have social- og sundhedsfaglig, pædagogisk eller relevant uddannelse samt erfaring med trivsel og ældreområdet. Stillingen kræver selvstændighed, initiativ og gode relationelle kompetencer. Ansættelse på 37 timer ugentligt med dagvagter. Ansøgningsfrist: 10. juni 2026.

Social- og sundhedshjælper stilling ved Esbjerg kommune - Ribe, Region Syddanmark

  • Ribe, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 10. juni 2026
  • Oprettet: 27. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper

Brænder du for at skabe meningsfulde aktiviteter, fællesskaber og gode oplevelser for ældre borgere? Har du lyst til at være med til at skabe liv, trivsel og nærvær i hverdagen på et plejecenter? Så er det måske dig, vi søger som vores nye aktivitetsmedarbejder pr. 1. august 2026 eller efter aftale.

Vi søger en engageret og initiativrig aktivitetsmedarbejder, der kan planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter, arrangementer og sociale fællesskaber for vores beboere i tæt samarbejde med medarbejdere, frivillige og pårørende.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Planlægge og gennemføre aktiviteter for beboerne – både individuelt og i mindre eller større grupper
  • Planlægge og afvikle tilbagevendende arrangementer gennem året, herunder højtider og traditionsbundne aktiviteter
  • Koordinere samarbejdet med frivillige i huset
  • Arrangere ture ud af huset og aktiviteter med eksterne samarbejdspartnere
  • Varetage stolegymnastik og øvrige sundhedsfremmende aktiviteter
  • Understøtte beboernes trivsel gennem aktiviteter, der tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og interesser
  • Koordinere og samarbejde tværfagligt med plejepersonale, terapeuter og øvrige relevante faggrupper
  • Varetage praktiske opgaver i forbindelse med aktiviteter og arrangementer
  • Synliggøre og formidle aktiviteter til beboere, pårørende og samarbejdspartnere

Vi søger en medarbejder, der:

  • Har en social- og sundhedsfaglig, pædagogisk eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Har interesse for eller erfaring med aktiviteter, rehabilitering, trivsel og ældreområdet
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i tværfaglige samarbejder
  • Er initiativrig, struktureret og god til at skabe overblik
  • Har gode relationelle kompetencer og evner at skabe nærvær og fællesskab
  • Kan motivere og engagere både beboere og frivillige
  • Har gode samarbejdsevner og trives i en hverdag med mange kontaktflader
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljø og fællesskab

Vi tilbyder

  • En spændende og meningsfuld stilling med stor mulighed for selvstændighed
  • Et engageret tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, fællesskab og udvikling
  • Mulighed for at sætte dit præg på aktiviteter og beboernes hverdag
  • Gode kollegaer og et arbejdsmiljø præget af samarbejde og faglighed
  • Ansættelse på 37 timer pr. uge.
  • Arbejdstid fortrinsvis dagvagter og fri på weekender, men der kan ved arrangementer forekomme planlagte aftener/weekends
  • Tiltrædelse gerne fra 1. august eller efter aftale.

Vi ser frem til at få din ansøgning.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Anne Andersen tlf. 24 99 72 77 eller på mail: aa11@esbjerg.dk, eller kontakt teamleder Britta Søjbjerg tlf. 24 77 95 18 eller mail: brfso@esbjerg.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:

Vi indkalder løbende til samtaler.

Ansøgningen sendes elektronisk

Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk